mandag den 11. juni 2012

HVAD HAR MIN MOR OG DATTER DOG TILFÆLLES MED PRINSGEMALEN?


De har såmænd fødselsdag tilfælles.
Min mor er fra 1933 og  datteren er fra 1979.
I går var vi hos mor for at fejre hende
og i aften skal vi til Aarhus for at fejre Lone.

Jeg glæder mig.

Men inden
skal jeg en tur til frisør,
dejlig med selvforkælelse,
og så skal jeg på posthuset med pakker.

Jeg har solgt en del af det garn jeg satte til salg her.
Men kig indenfor.
Der er stadig gode fibre at købe.


Min morgen startede som sædvanlig med et kig ud af vinduet.
Lige udenfor sat denne skønne fætter.



 På morgenturen rundt med Carla,
kunne jeg  se æblerne var begyndt at tage form på træerne.

Tænderne kan næsten løbe i vand ved tanken om saft og kager
eller bare at tage et bid af herligheden.

Men det må vente nogle måneder endnu.


Vi skal lige have lidt sol og sommer inden.


Må jeres mandag blive lige som I har ønsket jer.

søndag den 10. juni 2012

EN SKØN DEJLIG SØNDAG.




Efter en dejlig dag hos mor og far, står aftenen på ren afslapning og lidt strik på en farverig pude.

Min mor fylder 79 år i morgen og vi drog til Bjerringbro for at fejre hende i dag.

Hun er ikke meget for at få gaver.
"Jeg mangler jo ikke noget" som hun siger.
Nej lille mor det gør du ikke, men vi vil så gerne give alligevel.

Hovedet blev lagt i blød for at finde på, men i år lå det lige til højrebenet.

Hun er begyndt at strikke lidt igen, efter at have holdt flere års pause, så jeg samlede en god portion garn til hende og pakkede fint ind.

Det var sagen.
Hun blev glad for det, og begyndte straks at planlægge hvad der skulle blive ud af de forskellige fibre.
Jeg vil tro hun sidder og slår masker op lige nu.

Hun blev glad og ligeså gjorde jeg.

fredag den 8. juni 2012

OPRYDNING på lager og derfor lidt SALG AF GARN.

Jeg har været ved at rydde lidt på mit garnlager,
og fundet lidt garn som jeg gerne vil sælge.

Det gælder bla. for følgende garner:


10.07.2012: REST 400 GRAM

Tweed garn,
i farven fersken.

  Den består af:


Løbelængde: 530 m pr 100 g
Pind: 2 ½-3 ½

Jeg har strikket denne babybluse i garnet

Sælges for kr. 35,00 pr 100 gram + porto
eller
500 gram for kr. 150,00 + porto.



UDSOLGT

Samme kvalitet som overfor.
Farven : Rosa

Jeg har strikket min Klitter i denne farve.
Forbrug: knap 300 gram.

En virkelig skøn garn at strikke i, og lækker at have på kroppen.

Sælges for kr. 35,00 pr. 100 gram + porto,
eller
500 gram for kr. 150,00 + porto


                                                                        UDSOLGT

i farven rød.

Løbelængde: 700 m per 100 gram
Pind: 3-3½

Jeg har bla. strikket min Poncho i kvaliteten.
En lækker og blød uldgarn, som glider let på pinden

Sælges for kr. 30,00 pr. 100 gram
eller
kr. 200,00 for 1000 gram. + porto.



i farven: Pistacie

Bestående af:
90% Wool, 10% Cashmere

Løbelængde: 1200 m pr. 100 gram.

Strik den evt. med 2 tråde og brug en pind 3-3½,
det har jeg gjort i denne cardigan til min mor

Jeg har ca 450 gram som sælges samlet  for 100,00 kr. + porto.



UDSOLGT


i farven brændt brun

Bestående af:
50 % bomuld og 50 % hør

Løbelængde.
350 m pr. 100 gram
Pind: 3-4

En fantastisk garn, som holder sig i vask og er lækker at bære direkte på kroppen.
Jeg har bla. strikket denne i kvaliteten.
Forbrug knap 300 gram

Sælges for kr. 25,00 pr. 100 gram + porto

_________________________

Jeg vinder gerne garnet i  ca.. 50 eller 100 grams nøgler.
Skriv hvad du ønsker.
_________________________

Send mig en mail på:


hvis du ønsker at købe.
_________________________

Jeg har lidt mere til salg:

opdateret 10.07.2012
__________________________

Det øvrige garn jeg har på mit lager er ikke til salg.

onsdag den 6. juni 2012

BRODERI NO. 1

Det har været en skøn formiddag,
hvor vejret har tilladt lidt udeliv.

Jeg har benyttet mig af det,
og nydt solen mens jeg har færdiggjort mit broderi.


Dette er billede  No 1 i en serie jeg har påtænkt at lave.

Hvor mange det bliver til, ved jeg ikke enndu.
Ej heller ved jeg hvordan de efterfølgende
billeder kommer til at se ud.
Det bestemmer nål og tråd i arbejdsprocessen.


Teksten lyder "so much yarn, so little time".


Jeg har broderet med halve korsting,


undtagen på teksten,
hvor har jeg brugt hele korsting, og ladet stingene vende "forkert".


FAKTABOKS:

Broderi af fri fantasi.

GARN:

Den grå er Blackhill Højlandsgarn,
resten er fra min broderikasse.

STØRRELSE:

30 x 21 cm



mandag den 4. juni 2012

Morgenbroderi







Kaffe i koppen, bog i øret og tråd i nålen.
Det var den morgen jeg havde.

Om jeg nød det? Mon ikke.

lørdag den 2. juni 2012

Ikke langt fra tanke til maskerne er slået op.







Jeg har fået en ide. Den skal afprøves.
Skønt at sidde lige så stille og prøve af om det holder.
Alt imens Ole servere et dejligt glas portvin.

Duften af krydderurterne jeg har pakket nakkestegen ind i, dufter skønt fra ovnen.
Den skal have følgeskab af nye danske kartofler og spidskål, når den tid kommer.


Det er lørdagsnydelse i stor stil.

Må I få en dejlig aften.

fredag den 1. juni 2012

MYSTERY SHAWL 2012, DEL 1


Da jeg vågnede her til morgen var den første del af
det Mystiske sjal tikket ind på min computer.


Morgenkaffen var ikke engang drukket op da jeg havde strikket det.
15 pinde ialt.
Øv, jeg havde håbet på større bidder ad gangen.


Jeg kan huske at jeg havde nøjagtig samme følelse sidste år

Fortsættelse følger om en uge.....