fredag den 6. juli 2012

906 masker på én pind

Jeg har længe godt kunnet tænke mig at strikke Helga Isagers Parrot.

Nu har jeg fået fingre i strikkehæftet,



og med udgang i mit nye røde garn
fået valgt nogle farver.

Om alle de viste farver kommer med,
eller nogle bliver pillet fra
og måske erstattet af andre vil tiden vise.

I går slog jeg masker op.
906  ialt.



Jeg har valgt at min version af sjalet skal være større end opskriften foreskriver.
Jeg har nemlig læst på  Camilla´s blog at originalen ikke er så stor,
og jeg elsker kæmpe sjaler.

Det tager lidt tid at strikke én pind.
Jeg tror at den smule jeg har fået strikket har taget i omegnen af 4 timer.
Mindst.
Pyt med det.
Jeg har ikke travlt.

Må jeres fredag blive lige som I ønsker den.






torsdag den 5. juli 2012

LEFTIE- et lille sjal


Så er mit lille sjal/tørklæde,
blevet vasket og udspændt.

Jeg har hygget mig med det lille projekt.



Jeg sluttede af med et ekstra blad, så kanten fik en kontrastfarve.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
af

GARN:
 94 gram 
i farven
Den grå sti

Bladene er strikket med:


Ca 2-3 gram af hver af farverne
Rullesten
Atlanterhav
Åbent hav
Beaujolais
Æbleskræl
Skovbær
Cote D'Azur
Lavendel

Begge kvaliteter strikket med 2 tråde

Ialt vejer sjalet 117 gram færdigmonteret.


PIND:

STØRRELSE:
184 cm lang og 22 bladmønstre

BEMÆRKNINGER:
Jeg kunne ikke få bladene til at se pæne ud ved at strikke
2 ret sammen som opskriften foreskriver.
Derimod blev de pæne da jeg skiftede over til at strikke
2 ret drejet sammen.

Jeg har strikkehæftet alle ender,
så der til slut kun var 3 tråde der skulle nålehæftes.







JEG HAR LEDT OG LEDT EFTER DEN RIGTIGE RØDE FARVE


I går dumpede der en bette pakke ind på min matrikel.

I den var bla. 3 splitnye farver i

Jeg blev i den grad forelsket,
hvis man altså kan det i farver.
Jeg kan, har jeg bestemt.

Den røde er lige nøjagtig MIN røde farve.

Hold da op det var lige jeg spruttede af glæde.

Kender I det der med at man er vild med noget,
man har haft det en gang,
men kan ikke finde det igen?

Det er sådan jeg har det med den røde farve.

Og NU, NU kan jeg få den igen.

Om jeg har bestilt mere af den?
Selvfølgelig!

Hvad jeg skal bruge den til?
Det ved jeg ikke, jeg må bare eje den,
og brugt bliver den, det er sikkert.



PS: De andre to er også smukke,
dem kommer jeg tilbage til ved en anden lejlighed.


Hviske, hviske 
Blackhill Uld/bomuld er lige nu på tilbud til
150 kr. for 500 GRAM.
Der røg også lige lidt i kurven.





onsdag den 4. juli 2012

MORGENSTUND HAR SOL I MUND

Morgenen i dag indbød til hyggestund på terrassen.
Det er med at nyde det så længe det varer.

Som Ole sagde da han kørte:
"Hvor er det dejligt at starte dagen med solbriller på"
Han har så ganske ret.


Jeg manglede lige at strikke en smule på tørklædet,
så mens kaffen blev nydt blev de sidste pinde klaret.


Monteringsarbejdet var hurtigt overstået.
Jeg "strikkehæfter" mine ender,


så saksen fik travlt med at klippe det overskydende garn af.

Kun 3 tråde skulle hæftes med nål.
Det kan jeg lide.

Tørklædet ligger i skrivende stund og hygger sig i vaskemaskinen.
Der skal nok komme billeder af det færdige arbejde,
når vask og udspænding er fuldført.

Nu skal jeg  lidt på kontoret inden jeg drager mod Aarhus
 og frokost med en kær veninde.

Med ønske om at solen må skinne på jeres dag.

tirsdag den 3. juli 2012

STÆDIGHED BELØNNER SIG

Ja, nok belønnede det sig på den korte bane at blive ved med at hakke og rykke.



På den lange bane var det måske ikke så smart at jeg ikke ventede på forstærkning.

Min skulder gør ondt nu.
Rigtig ondt.
Den får jeg glæde af i mange dage.
Så kan jeg lære det.

Jeg opgav græsslåningen,
og tog fat i strikkepindene.


I aftes startede jeg med denne lille sag.
Det var passende afslappende at fortsætte med.
 mens jeg nød solens stråler for en stund.

Leftie.  hedder tørklædet.
Ikke fordi jeg bruger rester til min version.

Jeg har valgt at købe 100 gram af alle farverne i
og
fra

Det har jeg stor glæde af.
Jeg har en masse skønne farver
og
jeg har et farvekort der er helt mit eget.

Nogle af farverne er allerede kommet på lageret i 500 grams cones,
og lige så snart Mr. Weller er færdig med sin ferie skal der bestilles lidt mere.
Man skulle jo nødig løbe tør.

De to garner klæder hinanden,
uld/silken er en anelse tykkere end
uld/bomulden, men ikke noget der gør noget.

Begge er helt vidunderlige at strikke med og
farverne har et fantastisk spil og klæder hinanden på kryds og tværs.
Jeg er vild med dem.

Tørklædet her strikker jeg med to tråde på pind 4½.







SÅ KOM DA OP!!

I dag vågnede vi op til den skønneste sommerdag.
Tillige med uden blæst, så dagen  skal stornydes.

Jeg tog lige et par timer på kontoret fra morgenstunden
og så ud i det fri med mig.

Det har sine fordele at have hjemmearbejdsplads.
Det nyder jeg i stor stil,
selv om jeg også ind imellem føler mig meget alene.


Vi har et par store krukker hvor vi har haft prydgræsser i.

De var så smukke sidste år,
men i år må vi sande at de ikke kommer.

Op af krukkerne skal de og skiftes ud med smukke sommerblomster.

Men ikke om jeg kan få den ene op.
Den sidder uhjælpelig fast.
Det irriterer mig at jeg skal vente til aften,
hvor Ole  kommer hjem,
med at få hjælp.

Jeg vil forsøge mig lidt mere i løbet af dagen.


Den første slap med det samme og er blevet plantet til.

Nu vil jeg prøve lidt igen og måske svinge gråsslåmaskinen
Eller skulle jeg tage strikketøjet?
Måske begge dele.
Vi får se hvad dagen byder.

mandag den 2. juli 2012

PUDE PÅ SKRÅ, med en slags opskrift til

Singlen blev til duo og nu er det sluttet med en trio.

Slut er det, for jeg har brugt garnet op.
Helt op med undtagelse af det grå.

Det har været sjovt at strikke de farvestrålende puder. 
Men nok er nok.
Nu venter trioen pænt på at komme ind i deres nye sted.


Jeg har ikke for og bagside på mine puder.



Begge sider skal være lige pæne, synes jeg.
Det er nemlig ikke pyntepuder, men brugspuder jeg laver.


EN SLAGS OPSKRIFT:
Jeg strikkede denne pude på skrå i retstrikning
Slog 3 masker og og tog 1 maske ud i hver side på alle retpinde.
For at lave en pæn kant løftede jeg 2. maske og 2. sidste maske løs af på vrangsiden.
Udtagningerne foretog jeg 2 masker efter begyndelsen og 2 masker før slutningen af pinden.
Jeg blev ved med at tage ud til det passede med monteringspuden.
 Eller rettere til den var ca 3 cm mindre på begge led, så sidder puden pænest synes jeg.

Derefter tog jeg ind i hver side på alle retpinde ved at løfte 2. maske løs af,
strikke 1 maske og løfte den løse maske over,
fortsatte til 3 masker før slutningen af pinden hvor jeg strikkede 2 masker sammen.
Og lige pludselig var der igen 3 masker på pinden.

Igang med 2. side på samme måde.

Striberne bestemte jeg efterhånden som jeg kom frem.



Derefter hæklede jeg en række fastmasker rundt om hver del.
I hjørnerne hæklede jeg 3 fastmasker i 1 maske.


Derefter hæklede jeg de 2 stykker sammen med fastmasker.


Da jeg havde hæklet de 3 af siderne sammen, puttede jeg puden i
og hæklede den sidste side til.

FAKTABOKS:

GARN:
En blanding af:

Bølgen blå,
Asters,
Pærerskal
og
Slikkepind
i

Sødsuppe
i

og en lille bitte smule
Grå

alt fra

Jeg strikkede med 2 tråde uanset kvalitet

FORBRUG:
Inden sammenhæklingen vejede hver stykke 85 gram.

PIND og NÅL
4½ og 3½