onsdag den 15. december 2010

NYKLIPPET OG VASKET hund

Ingen tvivl om at jeg elsker min hund meget højt. Der er ganske få situationer hvor jeg ønsker hende hen hvor peberet gror.  Den ene er når hun skal klippes. Det er hun meget lidt begejstret for og det er indirekte min egen skyld....

Forklaring følger:
Da Carla var hvalp klippede jeg hende selv, helt uden besvær, men jeg synes ikke jeg gjorde det pænt nok og valgte derfor at få hende klippet hos en professionel og så var morskaben ovre.

Allerede efter første besøg hos hundeklipperen startede problemerne. Hun ville ikke selv gå ind på hundesalonen, men skulle bæres.
Tænk at mine alarmklokker ikke allerede der sagde pling pling. Men nej det gjorde de altså ikke.
Hun havde med garanti allerede fra første klipning fået en dårlig oplevelse, om det så var fordi hun var blevet bundet op, skældt ud, slået eller hvad der var sket, skal jeg ikke kunne sige, men et eller andet var der ihvetfald sket med hunden.
Vi bar hende troligt ind hver gang og det var faktisk hundeklipperen der meldte fra til sidst. Hun ville ikke mere klippe Carla hvis hun ikke blev bedøvet, for hun var ikke til at styrre. Dette nægtede jeg selvfølgelig.

Man bedøver da ikke en hund fordi den skal klippes!!!!!

Den stakkels hund har fået traumer af de frisørbesøg. Resultatet er at hun ikke vil have at man  klipper hende med maskine i hoved og på poter!! Dette skal så gøres med saks og rigtig mange søde ord.

Jeg har efterfølgende forsøgt at få hende på andre hundesaloner, men de vil ikke klippe hende, når jeg fortæller at hun nægter at blive klippet med maskine i hoved og på poter!!

Det har så betydet i at jeg selv er gået igang med klipningen igen.  Hvor jeg dog forbander mig selv at jeg ikke bare blev ved med at klippe hende selv og så stort på at resultatet ikke var så pænt. Hunden blev jo klippet for søren da også.
Nå, jeg kan jo ikke gøre det ugjort, så der er ikke andet end at klø på.

Glemte jeg lige at sige at jeg heller ikke kan klippe hende alene mere, vi bliver nødt til at være to. Den ene klipper og den anden fylder hende med søde ord og hundekiks !!

Den sidste krølle på historien er:
Den eneste der kan klippe Carla (næsten) uden besvær er Carla Maria. Carla Maria er hundeopdrætteren vi købte Carla hos for 5 år siden. Problemet er bare at hun bor i Portugal og Carla er ikke med dernede så tit. Men til februar kommer hun med, så skal hun få en rigtig flot klipning!

før klipning

efter klipning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar