tirsdag den 30. april 2013

Salte Mandler

Når jeg nu ikke kan bruge venstre håndled,
er det begrænset hvad jeg kan lave.
Trævle strik op kan jeg og har jeg gjort.

Jeg kan også lave saltede mandler.
Det er en yndlingssnack her i huset.
Det er ganske let.

Man skal bruge:
200 gram mandler
2 dl vand
1 teskefuld salt af god kvalitet
Det hele kommes på en stegepande og koges ved høj varme indtil alt vandet er fordampet.
Derefter hældes mandlerne over på en bageplade og ristes i ovnen ved 150 grader i 30 minutter.
Velbekomme





mandag den 29. april 2013

Fra teststrik til smukke nøgler

I efteråret teststrikkede jeg en cardigan,
som gik helt galt for mig.
Garnet jeg brugte er en lækker babyalpaca/bomuld 
og den fortjener bestemt at blive genbrugt.
 
Jeg kan stadig ikke strikke,
men styre det der skal trævles op med den dårlige hånd
og vinde op med den anden kan jeg.
Så lidt strik, eller skal vi sige omvendt strik, kunne det blive til.
Efter opvinding i hånden, røg hver enkelt nøgle på skift i blikspanden.
Den er god til at holde orden på nøglerne, så de ikke triller i alle retninger.
Mit elektriske krydsnøgleapparat gjorde resten af arbejdet.
Den laver de smukkeste garnnøgler.
Jeg er så nørdet at jeg ikke vil have håndopvundet garn på mit lager.
Men det er jo heller ingen sag at få lavet dem smukke,
når apparatet klarer ærterne.
Nu er garnet klar til nye udfordringer.
Hvad det ender med,
ved jeg endnu ikke.
 
 

fredag den 26. april 2013

En dag uden forpligtigelser

Både på mark
og i have er dyrene godt tilfreds med at der endelig er kommet gang i græsset.

Jeg sidder og hygger ved spisebordet.
Ingenting skal nåes.
Det er dejligt.
Mest af alt har jeg lyst til at strikke,
men mit venstre håndled er stadig ikke til mere end en pind eller to.
Derfor tegner jeg streger.
Det er nu heller ikke så ringe endda.
 
Må I få en dejlig Bededag.
.
 

torsdag den 25. april 2013

Så hviler hånd og arm da så længe





Jeg sidder og venter på en kær veninde..
Jeg glæder mig til et par timer med hende, det er alt for sjældent det kan lade sig gøre.
Vejret er med os. Vi kan sidde ude og spise.
Hånd og led kan jo hvile så godt imens mundtøjet bliver motioneret .

onsdag den 24. april 2013

Overskudsdeling

Da jeg kom hjem i dag,
lå der en kuvert i min postkasse fra Maskebal.
Hun havde sendt mig en hilsen og disse skønne fåreknapper.
 
Kirsten er blevet inspireret af mine får og lam til at lave knapperne
og synes jeg skulle have del i overskuddet.
Det ved jeg nu ikke om jeg fortjener,
men hvor blev jeg da glad for hilsnen.
Tusind tak Kirsten for de fantastiske skønne knapper.
Jeg elsker dem. Spilopperne springer ud af dem.
  
Måske I husker at jeg tidligere har brugt knapperne til babytrøjen til naboens Sigurd 
Forældrene var ret vilde med dem.
 
 
   Skulle I få lyst til knapperne kan de købes lige

 

mandag den 22. april 2013

Strikkehandikap der vil noget...

Efter at have haft meget ondt i håndled og to fingre i en lille uges tid, 
søgte jeg læge i dag.
Der blev jeg sendt videre til skadestuen for at få taget et røntgenbillede.
Men de ville ikke fotografere, kun mærke og føle.
Resultatet var en pose piller, et elastikbind og et
"Hvis det ikke er gået over om 14 dage, så kom igen"!

Mange tak siger jeg. Hmmmmfff.

Om jeg kan strikke?
Hmmmff! 
Nå, humøret bliver bedre i morgen er jeg sikker på.



lørdag den 20. april 2013

Ikke alt strik arter sig:::::::::: eller hvordan en cowl kan blive til et sjal

var lige ved at ende i et mareridt.
Jeg kunne simpelthen ikke få de små "blomster" til at blive pæne.
Jeg forsøgte mig igen og
igen, men til sidst opgav jeg og smed hele
skidtet ud.
Nu er jeg begyndt på et sjal i stedet.
For noget til halsen i blå nuancer vil jeg have.

Lørdag i sol

Morgenturen i dag gik over boldbaner og ned på Torvet.
Vejret var det smukkeste solskin..

Carla var så heldig at hun fik sig en avis at bære hjem til mig
og jeg forkælede mig selv med en kæmpe buket af de skønne tulipaner.
Jeg elsker det spøjse udseende netop denne sort har.
 
 
 

torsdag den 18. april 2013

Jeg er en utro djævel

 
 
Så holdt troskabet med min frakke ikke længere.
Den skal nok komme i mål, kun ærmerne mangler.
I går fik jeg lyst til at begynde ny strik,
og hvorfor holde sig tilbage når en idé dukker op.
Jeg kunne tænke mig at få en halsting (cowl)
i blå nuancer.
Valget faldt på denne skønne sag af Kate Davis.
Garnerne jeg bruger spænder bredt.
Lige fra hør til uld/bomuld, alpaca, silk/mohair, ren uld og silke.
 
 
 
 
 

onsdag den 17. april 2013

Hurtig på tasterne

Jeg var, blandt rigtig mange andre, på udsalg fredag aften.
Det var med at være hurtig på tasterne,
for selv om der var rigtig mange kilo garn, forsvandt det som dug for solen.
 
Men jeg skal da lige love for at jeg ikke er den eneste der er hurtig på tasterne.
Garnudsalg leverede allerede pakken i går tirsdag.
Det er da service der vil noget.
 
 
Nu har jeg tilføjet farverne til mit hjemmegjorte farvekort,
26 farver har jeg indtil videre på kortet.
 
 
 
 
 
 

mandag den 15. april 2013

Jeg scanner

Jeg har de sidste par timer hygget mig med at scanne en del af mine strikkeopskrifter ind på computeren.
Jeg er slet ikke færdig, for jeg har mange.
 
Det er rigtig hyggeligt at sidde og kigge opskrifterne igennem, og mindes hvornår og hvor  jeg har strikket de forskellige modeller.
Måske der kommer nogle af de gamle på pinden igen.
Det er bestemt ikke utænkeligt.
 
 

lørdag den 13. april 2013

Monogam strikker

Monogam strikker er hvis ikke lige den betegnelse man normalt kan hæfte på mig,
men i denne tid er jeg helt og aldeles monogam.
Jeg strikker kun på min Fate.
Jeg er vild med både model og garn.
Her til morgen strikker jeg mens jeg kigger "Lake Rise to Candleford".
Jeg nyder de morgener hvor der er tid til ingenting og alting.
 
 
I baggrunden kan man lige ane mit kontor.
Der står en flyttekasse midt i det hele.
Der er fordi der er forandring på vej.
Jeg flytter kontor og arbejdsplads til Beder.
Mit hjemmekontor bliver til mit "strikkeværelse".
Men meget mere om det senere.
 
 
 
Må I få en fantastisk lørdag.
 

torsdag den 11. april 2013

Måske jeg har nok alpakagarn et stykke tid.





Da jeg var på visit i det nordjyske købte jeg en cone med det skønneste alpakagarn.
Jeg begyndte straks at strikke med det og jeg skal love for at jeg ikke er blevet skuffet.


Faktisk blev jeg så begejstret, at jeg straks bestilte to cones mere.
Så nu er jeg den lykkelige ejer af 27 km, eller 4,5 kg af det vidunderlige alpakagarn.
Tosset? Måske, men det gør ikke ondt.

Må I få en dejlig torsdag.

onsdag den 10. april 2013

Rosa der blev til orange - Sweater TIL SALG

 
 
 
 
 
 
 
 
Jeg strikkede for et par måneder siden denne skønne snoningebluse.
Jeg er vild med den men,
for der er et men.
Jeg kan ikke holde ud at have den på.
Jeg kan bedst lide bluser der har en vid halsåbning.
Det har denne ikke.
Derfor kommer jeg ikke til at bruge den,
så måske der er én derude der kunne tænke sig at købe den?
 
Størrelsen:
xl
eller
Brystvidde: 124 cm
Længde 70 cm
Ærmelængde (målet under ærmet): 43 cm
 
Pris idé :
500 kr.incl. porto
 
Du kan læse alle detaljer om blusen og garnet her.
 
Send mig en mail (ullaroejkjaer@hotmail.com)
eller skriv i kommentarfeltet hvis det har interesse.
 
ETA 10.04.2013 KL. 12.30:
SWEATER ER SOLGT
 
 

tirsdag den 9. april 2013

Rullegardiner- en nødvendighed



Inden jeg kunne begive mig på arbejde i dag, havde jeg lige en aftale med gardinmanden.
Jeg ved godt at solen er skøn, men det kan også være hårdt at side indendørs med strålerne bagende lige på sig.
Derfor har vi taget konsekvensen og bestilt rullegardiner og det var i dag de skulle sættes op.
Nu kan jeg rulle op og ned som jeg lyster.

Location:Aarhus

Morgenstille med strik og avis





At sidde på hver sin side af bordet og nyde morgenfreden er skønt. Ole læser lidt op af avisen for mig, mens jeg svinger pindene. Jeg er færdig med bagstykket på min frakke og er godt igang med det ene forstykke.

En kop kaffe mere kan der blive tid til, så kalder arbejdet for os begge.

Må I få en tirsdag lige I jeres smag.

mandag den 8. april 2013

Åh at slå bagen i sædet

Jeg har da godt nok siddet ned hele dagen på kontoret,


men det er lidt noget andet at sætte sig i sin sofa, putte sig i et tæppe og hvile hovedet på en pude, mens maskerne vandre fra pind til pind.


Må I få en dejlig aften.

lørdag den 6. april 2013

Lam og får kom på græs

Vi kunne ikke vente længere på at foråret skulle komme.
Stalden var ved at blive for trang til fårene og deres lam.
 
Jeg stod parat med kamera, mens Ole, Claus og Claus´s drenge lukkede dem af traileren.
Selv om der ikke var langt fra stald til mark, var det den nemmeste måde at få dem flyttet på.
Der var ingen problemer med at få dem af ladet,
de sprang frejdigt ned.
Køerne kiggede lidt skeptisk på flokken.
Den var jo også vokset fra 4 til 12 siden de havde set dem sidst.
Vi må hellere blive tæt op af vores mor.
Der bliver kigget rundt i den store verden.
Hvad sker der lige?
Man bliver altså sulten af al den virak.
En tur rundt på marken.
Et vidunderligt syn at se på.
God lørdag derude.
Nu vil jeg gribe strikkepindene og sætte mig og kigge på dyrene.
 

Det var da godt den ikke endte sine dage som optrævlet

 
 
 
Efter jeg havde været noget i tvivl, om jeg kunne lide det blå,
fik jeg alligevel gang i den og nu er jeg ret vild med den. 
Jeg fik straks ideen til blusen, da Alpacaen landede på min matrikel.
Jeg havde den smukke Mørke Indigo Uld/bomuld på lager,
så det var bare med at få slået masker op.
Jeg har brugt 5 forskellige Alpaca farver.
Det giver et smukt meleret spil trøjen igennem.
Jeg har strikket med 2 tråde hele arbejdet.
Uld/bomuld som den ene og alpaca som den anden.
Hver anden strib er med blå melange,
de øvrige striber har jeg skiftet mellem de øvrige 4 farver.
Striberne er 10 pinde brede.
Jeg har strikket rib som afslutning.
Ribkanten foroven er som vanligt strikket på til sidst.
 
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
Eget design, med et minimum af noter,
men brug
Det er en rigtig god Top-Down grundopskrift.
 
GARN:
Forbrug i alt:
Den færdige sweater vejer 337 gram,
 
fordelt således:
 
Knap 200 gram Mørk Indigo
og
fordelt
med 73 gram Blå Melange
og under 20 gram af følgende farver
turkis, mørk kobolt, lys kobolt, lilla
 
GARNPUSHER:
 
PIND:
 
BEMÆRKNINGER:
Igen en vinderbluse.
Den kommer til at hænge på mig kan jeg allerede mærke.
 
De to garner er vidunderlige sammen.
Man kunne også sagtens bruge Blackhill Højlandsulden, sammen med Alpacaen.
Jeg foretrækker bare uld/bomuld fordi den ikke er helt så varm.