lørdag den 21. maj 2011

MEDITERENDE STRIK

Somme tider er det fantastik afslappende at strikke glatstrikning. Man skal ikke tænke, den ene maske følger den anden i en sand strøm. Og når man så strikker med en garn, der bare glider er det "meditation".

Jeg nyder for en gang skyld ikke at skulle tænke mens jeg strikker.

Det er lige det jeg har behov for lige nu.

Enten sidder jeg lige så stille og kigger ud...... på ingenting......
eller også samtaler jeg med min bedre halvdel.
Eller læser avisen, eller bogen jeg er igang med.
Det kan også være Ipod'en kommer i ørerne og fortælleren kommer under huden på mig.
En film på dvd-en kan også sagtens snige sig ind.
Mmmmmm skønt.

De vandrette pinde, som var lidt problematiske at strikke, endte op med at blive som jeg ville have dem. Jeg kunne ikke lide de lange masker der kom på pinden efter den vandrette pind. Men jeg fik løst det ved at være MEGET omhyggelig med at stramme hver eneste maske på den vandrette pind.

Jeg strikker sidestykkerne lidt ad gangen. Lidt til den ene side og lidt til den anden side. Jeg vil nemlig lave blusen  til en løs sag i stedet for med det faste stykke på hofterne.
Der er mine hofter slet ikke til.
Modellen er rigtig god, også til os runde piger. Man kan jo selv bestemme hvor bred den skal være, og ved at strikke lidt til den ene side og lidt til den anden, kan man hele tiden prøve den på og se hvad der skal ske næstefter.

Fortsættelse følger.......

2 kommentarer:

  1. Det er dejligt engang imellem med noget strik man ikke skal tænke til.
    Og jeg kan godt forstå du har brug for det, ovenpå den smukke nederdel og capalet.
    Der var mange mønstre i dem.
    Hvor ser det for øvrigt fint ud det du har gang i :-)

    SvarSlet
  2. Du har ret Tine. Men jeg ved også at lige pludselig skal der være udfordringer i strikket igen.. Det ene følger det andet.

    SvarSlet