lørdag den 4. august 2012

ENDNU ÉN

Bedst som jeg sidder og nyder strikketøjet og en bog i ørerne,
mens Ole er ude at fodre dyrene,
kommer han løbende ind efter mig.

Endnu en kalv er kommet til.
Den er lige født,
så vi kan følge med i de første minutter.

Jeg griber kameraet i farten og styrter ud for at se på vidunderet.

Kalven er endnu ikke kommet på benene.


Far Frederik hjælper til med at få den lille op.

Sådan.
Lidt svært at stå på benene, men det går.

Mor slikker og far ser stolt til.

Han skal lige hen og roses lidt af Ole.

Patten er fundet og der bliver suttet godt til.
Vi kan hører den smasker.

Mor og barn.


Her kan ses på vore skygger hvor tæt vi er på.

De andre hygger sig lidt længere henne i skyggen.
Den lille sorte kalv der blev født i sidste uge
står midt i det hele.
Det er en kvie og ikke som jeg troede en tyrekalv.

Fårene er efterhånden vandt til virakken,
de ænser ikke familieforøgelsen.

Det var da noget af en lørdag morgen.




18 kommentarer:

  1. Tillykke med familieforøgelsen. Dejligt at de kan klare det hele selv.
    Vi har netop startet en lille besætning med galloway og glæder os vildt til den første kalv som forventes sidst på måneden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber du får lov at komme tæt på som vi gjorde..

      Slet
  2. Nåh, det gad jeg godt have været med til. Utroligt, og dejligt, at se at tyren er med. Det må være noget helt særligt, at være så tæt på dyrene.

    SvarSlet
  3. Hvor er den bare nuttet. Sådan en lille ko-bamse! Sjovt, som både mor og far er stolte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fantastisk at se Frederik tage sig af.....

      Slet
  4. En go´ oplevelse. Joan M.

    SvarSlet
  5. Ih hvor er den sød, sådan en lille bitte Beatles ko. Ikke til at stå for. Hjertelig tillykke med den lille ny.

    SvarSlet
  6. Skønne billeder og hvor er den nuttet den lille ny :)

    SvarSlet
  7. Hvor skønt at kunne opleve sådan en begivenhed.

    SvarSlet
  8. Åhhhh, hold nu da helt fast i kameraet, hvor er den kalv sød!

    SvarSlet
  9. Jamen det er da bare så skønt med de små kalve, hvor må det være skønt at ha dem så tæt på .

    SvarSlet
  10. Åhh, hvor er den sød - elsker de små , der er noget særligt over dyrebørn ( og menneskebørn)
    Har jo selv haft dyr , så jeg kender det- men det blir aldrig trivielt , det er lige spændende hver gang - nogen gange for spændende- ja når man skal til at hjælpe - det er ikke så sjovt.

    Dejlig lørdag aften til Jer

    SvarSlet
  11. Tillykke med den lille ny, hvor er det nogle smukke køer! Og nuttede!

    SvarSlet