torsdag den 26. marts 2015

Frost til Sigurd

Inden vi tog til Portugal fik jeg færdiggjort denne sweater til naboens søn.
Mønstret er smukkest når man ikke blander for mange farver sammen synes jeg. 

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:

GARN:
fordelt sådan ca med
 100 gram Lys Andeæg
 10 gram Antracit
 10 gram Mørk Andeæg
 20 gram Flødeskum
I alt 140 gram.
Jeg har strikket med to tråde igennem hele arbejdet.

PRIS:
Lige i omegnen af 50 kr.

PIND:
3 1/2 til rib 
Resten 
4 1/2

STØRRELSE:
Sigurd er lige fyldt 2 år. Han er en meget lang og slank dreng.
Derfor har jeg strikket str. 2 år i bredden og str. 3 år i længden.

BEMÆRKNINGER:
Jeg har nydt at strikke denne sweater.
Det er lang tid siden jeg har strikket flerfarvestrik og jeg kunne mærke at der skulle mere af den slags på pindene.
Jeg fik i går tilsendt dette billede af en tilfreds Sigurd.

tirsdag den 24. marts 2015

Hæklenålen har været i sving



I julegave fik jeg en længe ønsket brødkurv som skulle med os til vores lejlighed i Portugal.
Den manglede bare lige en indsats.
Jeg googlede lidt rundt og fandt en opskrift hos Lutter Idyl.
Heldigvis er Jeanette eminent til at skrive så hæklenovicer som jeg kan forstå det.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:

GARN:
Bomuldsgarn fra Søstrene Grene

Nål:
3 1/2
fordi det var den eneste jeg havde med ;o)

BEMÆRKNINGER:
Det er ganske hyggeligt at sidde og hækle med en lydbog i ørerne. 
Måske jeg skulle gå i gang med et par hæklede grydelapper også.

mandag den 23. marts 2015

Det ender med en cardigan




Med alle de skønne eksemplarer af Afmæli der er rundt på Ravelry, blogs og på Instagram fik jeg også lyst til at strikke den. 
Mit problem var bare at jeg er i Portugal for tiden og jeg havde ikke planlagt hjemmefra at den skulle på mine pinde. 
Jeg har stort set kun taget Cotton/wool med herned og den kvalitet ville jeg ikke strikke den i.
Jeg har dog altid noget garn hernede. Små rester og nogle gange også lidt mere end det.
Puslespillet blev som følger.
Et nøgle Blackhill Højlandsuld i Ulla Rød og Lysegrå og en lille bitte rest i Karry blev til farverne i trøjen. 
Jeg havde også en Alpaca i rust. Den kunne bruges sammen med den røde. 
Lysegrå fik følgeskab af Baby Camel Once. 
Den kvalitet har jeg hernede i tre forskellige farver, og de er kommet i brug alle tre.
Jeg havde et nøgle Højlandsuld i flødeskum, i den tynde kvalitet 14/2. 
Den kunne gå sammen med den den helt lyse Camel. 
Den camelfarvede blev mikset med sig selv og med den Karryfarvede Højlandsuld. 
Som hovedfarve og den jeg skulle bruge mest af fandt jeg en lækker Cashmere/Merino/Plantefiber
 kvalitet i sort og den har jeg mikset med en tynd Cashmere som også var i gemmerne hernede. 
Og vupti, så kunne jeg sætte i gang.
Jeg har vendt hele opskriften på hovedet og strikker den Top-Down. Det er og bliver min foretrukne måde at strikke på. 
Det er ikke svært i dette tilfælde når man blot holder tungen lige i munden og husker at tage ud i stedet for at tage ind.
TIPS:
Jeg har set små finurlige værktøjer til at holde de to garner adskilt. 
Jeg bruger metoden med at holde den ene garn over pegefinger og den anden over pege og langfinger. 
På den måde snor de sig ikke ind i hinanden.
Det fungerer for mig. Måske også for dig.

___________________

Og bare for en ordens skyld ;0)
Claus er som vanligt flyttet ind på gården for at tage sig af hus og dyr mens vi er væk. 


lørdag den 14. marts 2015

Raglan til Alba

Når min skulder klagede sig for meget over at strikke på pind 6, skiftede jeg til den lille sweater her.
Det var et hurtigt stykke strik og dejligt at sidde med. 
Denne er til lille Alba, men jeg vil også lave en til naboens Sigurd.
Sweateren har en god hals til små børn. 
En enkelt knap gør at den kan sidde til i halsen uden at den er svær at få over hovedet.
Ærmekanter og kanten for neden fik lige et twist med Gollum. Jeg kan jo ikke lade være..

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
af 
Lene Holme Samsøe
fra bogen
Babystrik på pinde 3 1/2 - 4

GARN:
og
Grå/sfn43 Blackhill Alpaca
1 tråd af hver.

FORBRUG:
100 gram Cashmere
50 gram Alpaca

PIND:
4

STØRRELSE:
I omegnen af 1 år

BEMÆRKNINGER:
De to garnkvaliteter sat sammen bliver til en blanding så englene synger.

torsdag den 12. marts 2015

Hurtig levering og ro i mit hoved


Jeg er gået igang med en sweater til naboens Sigurd, men da jeg kom til ærmerne sagde det simpelthen klik i mit hoved. 
Jeg klarede at strikke det ene ærme, men måtte stoppe efter få omgange på det andet. 
Årsagen er at mine strømpepinde larmer så meget at jeg ikke kan være i stue med dem. 

I går morges tog jeg konsekvensen og gik på nettet og bestilte et sæt strømpepinde i træ.
24 timer efter jeg afgav bestillingen kan jeg tage dem i brug.  
Jeg glæder mig til at strikke andet ærme uden larm.

PS: Det er Frost jeg strikker.

tirsdag den 10. marts 2015

Kashmir i rød


En rød Kashmir har længe stået på ønskelisten.  
I sidste måned fik jeg fundet garn og gik i gang.
Jeg havde bestemt at Ulla Rød skulle være den gennemgående Højlandsuld, 
men jeg kunne se at jeg ikke havde nok af den, så jeg vekslede mellem den og Henna. 
Det er resultatet bestemt ikke blevet dårligere af.

Igen har jeg bøvlet med opskriften. 
Jeg har ikke skrevet noter til de to første og ej heller til den her. 
Trods bøvlet er jeg kommet i mål endnu en gang.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
GARN:
Jeg har brugt tre tråde garn.
To tråde er gennemgående.
I denne version er de gennemgående:
Blackhill Silk/mohair i farve rød/02
og Blackhill Højlandsuld i enten Henna eller Ulla Rød.
Til striberne har jeg brugt Blackhill Alpaca og Blackhill Silk/mohair
I flæng kan jeg nævne:
Silk/mohair farve: Koral, Kastanje, Rosa, Brun, Mørk rød, Mørk grå
Alpaca farve: Henna, Mørk grå, Rød, Pink, endnu en rød

FORBRUG:
665 gram garn
Fordelt med CA 300 gram Højlandsuld
CA 175 gram Silk/mohair Rød/02
og
CA 200 gram i alt af stribefarverne

STØRRELSE:
L + 30 masker


FIF:
Når jeg syr lommer på strik trækker jeg en ritråd igennem masken lige ved siden af den maske jeg skal sy i.
På den måde er jeg sikker på at jeg ikke kommer til at sy lommerne skævt på.
Jeg har prøvet det, så det er en ren "nøgen kvinde....



BEMÆRKNINGER:
Som Kashmir I og Kashmir II har jeg lavet ICord/hestetømme belægning langs forkanterne.
Ligeledes har jeg lavet min egen version af vendestrik. Min metode har jeg beskrevet her.
Lange ærmer har jeg også lavet. Jeg bruger den som overtøj og her synes jeg det er skønnest med lange ærmer.
30 masker har jeg slået ekstra op for at få den størrelse jeg befinder mig godt i.

lørdag den 7. marts 2015

Kashmir Cardigan. Igen, igen

Længe har jeg drømt om endnu en kashmir cardigan og denne gang i rød.
Jeg har trukket det  ud med at begynde på den,
 for min skulder er ikke vild med at strikke på pind 6. 
Men for et par uger siden gik jeg i gang. 
Jeg er næsten ved vejs ende, kun lommerne mangler.
Mon ikke jeg når dem i weekenden.

GOD WEEKEND





fredag den 6. marts 2015

Omforandring



Da jeg var barn "omforandrede" min mor tøj for et trikotagemagasin.
Det er et pudsigt ord og jeg tror ikke jeg har hørt det siden, 
men slår man det op på nettet er det skam rigtig nok. 
Det betyder  "at ændre eller justere på en beklædningsgenstand ved syning".
Jeg har omforandret i dag. 
En kjole jeg fik syet sidste år, men som jeg synes var lidt for kort.
En lomme og en bred belægning forneden blev det til. 
Og så lige en trekant bagpå. Bare fordi.
.


torsdag den 5. marts 2015

Farverne tiltrak

En tur til Aarhus og et visit hos Søstrene Grene,
 endte med at jeg er blevet karkludestrikker.
Tre klude fik jeg strikket i aftes. Det var ganske hyggeligt.
Især fordi jeg lige "opfandt" mønstret hen ad vejen.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
Garn: 
Cotton Yarn fra Anna og Clara
Pind: 
3 1/2. 
Hæklenål til fastmaskekant: 
2 1/2.
Størrelse:
ca. 22 cm på begge led inden vask og udspænding.
Forbrug pr. klud: 
22 gram. 
Dvs du kan få to klude pr. nøgle. 
Det giver en pris på 6,00 kr. pr. klud. 
1. klud.
Slå 49 masker op
Første pind strikkes ret.
Herefter mønster:
1. pind:  1 ret, 1 vrang
2. pind: ret pinden ud
3. pind: 1 vrang, 1 ret
4. pind: ret pinden ud
Gentag pind 1 til 4 indtil kluden er kvadratisk 
Luk af i ret. 
Hækl en omgang fastmasker i en anden farve
2. klud:
Slå 48 masker op
Første pind strikkes ret
Herefter mønster:
1. pind: 2 ret, 2 vrang
2. og 3. pind: ret over ret, vrang over vrang
4. pind: ret
5. pind: 2 vrang, 2 ret
6. og 7. pind: vrang over vrang, ret over ret
8. pind: ret
Gentag pind 1 til 8 indtil kluden er kvadratisk.
Luk af i ret.
Hækl en omgang fastmasker i en anden farve

3. klud:
Slå 49 masker op
Første pind strikkes ret
Herefter mønster:
1. pind: 3 ret, 3 vrang pinden ud 
(det betyder ikke noget at man ikke ender med 3 masker i ret eller vrang)
2. pind og de efterfølgende indtil der i begyndelsen igen er 3 retmasker: Forskub 1 maske
Herefter forskubber man 1 maske til den anden side indtil der igen er 3 retmasker i begyndelsen af pinden.
Fortsæt indtil kluden er kvadratisk.
Luk af i ret.
Hækl en omgang fastmasker i en anden farve.
________________
Nu skal kludene ligge og hygge sig i koldt vand i 24 timer inden jeg vasker dem. 
Så suger de bedre.