Lige siden de fem farver her dukkede op i
pakken fra
Gug har de spøgt i hovedet på mig.
Jeg var vild med den gamle og gruede lidt for hvordan den nye ville være.
Allerede da garnet kom kunne jeg se det var en vinder og efter at have strikket en smule med det er jeg ikke i tvivl. Det blive min nye yndlingsgarn.
Tykkelsen er lige til en pind 4. Altså efter min mening. Andre vil måske gå et ½ nummer op eller ned, men til den sweater jeg har tænkt mig er pind 4 lige tilpas tror jeg.
Alle fem farver skal indgå i sweateren og den skal selvfølgelig strikkes oppefra og ned.
Starten er gået med Flødeskum,
den skal sættes sammen med en strib af Skumbanan,
som skal efterfølges af en strib med Omelet.
Derefter skal Appelsinsorbet følge,
og til slut Dromedar.
Jeg tænker at det skal være brede striber, meget brede. Men helt hvordan ved jeg ikke endnu.
Jeg har slået 140 masker op og delt arbejdet med maskemarkører ved 22 m (ærme), 48 m (for), 22 m (ærme) og 48 m (bag).
Første og sidste maske ved markøren strikker jeg vrang. Jeg tager én maske ud på hver side af vrangmaskerne på hver anden pind.
Det giver en udtagning på 8 masker på hver anden pind.
Nu strikker jeg videre til jeg synes ærmegabet passer mig. Hvor mange masker jeg ender med ved jeg ikke. Jeg prøver på efterhånden.
Men én ting ved jeg. Ribkanten foroven strikker jeg på til sidst. Det gør jeg altid, da jeg på den måde kan regulere halsudskæringen.