søndag den 19. august 2012

For min skyld må der godt blive skruet lidt ned.


Søndag startede i Aarhus med en morgengåtur til Carla og jeg.
Temperaturen var endnu til at holde ud.


Uh ha hvor er der mange dufte man skal forholde sig til
når man er landhund og kommer til byen.


Imens Carla fornøjede sig med det hun skulle,
kiggede jeg lidt på morgenbussen


og et par Aarhuscykler der havde fået selskab af
et par morgenfriske ungersvende.


Efter gåturen 
satte vi os på bænken, med lidt strik.

Visit fik vi sandelig også derude.
Ole kom med frisklavet kaffe og
Lone kom til en hyggesnak.

En god bænk vi har der i Aarhus.


Hjemme igen skulle Carla og jeg lige ud at kigge på besætningen.
Claus havde sms'et i aftes at endnu en kalv var kommet til.
Vi kunne bare ikke finde den.



Køerne var rolige, så den var ikke langt væk er jeg sikker på,
men den ville altså ikke lege fotomodel for mig i dag.
Mon ikke jeg får den i kassen én af de nærmeste dage.


Ud over vandet fløj Salami reklamen..
Det er første gang jeg ser den i år,
men der har jo heller ikke været meget sommer.


Claus drøner rundt derude og samler halm.
Rugen er i hus, en god høst blev det til.


Vi skulle da også lige op og hilse på vores ænder og gæs.
Kalkunerne og kyllingerne fik også et hej,
men de ville heller ikke flashes på bloggen i dag.


Derimod ville får og lam gerne lege fotomodeller.
Vi takker.
Jeg kan snart ikke kende forskel på lam og får mere.
Størrelsen pga. pelsen er næsten den samme.

De går ikke i skygge i varmen.
Om jeg forstår det.
Jeg var ved at omkomme i heden,


derfor er jeg trukket indenfor.

I køkkenet oven i købet.

Der skal syltes rodbeder skal der.
I temperaturer der er til at holde ud,
næsten.

Eddiken er sat over med
frisk revet peberrod, nelliker, dukah, laurbær,
peberkorn, salt, sukker og honning.
 Frisk timian og rosmarin fra krukken udenfor fandt også vej til gryden.
Ikke efter opskriften jeg fandt,
men jeg kunne ikke lade være.
Vi får se om jeg har overdrevet smagsindtrykkene.

Jeg har selv rodbeder i haven,
en lille bitte smule,
men jeg har ikke fået tyndet godt nok ud i dem,
så det var nogle små  pistijaverter.
Jeg må huske det næste år, for det er da for pinligt at købe,
når man selv har,


men sådan blev det.


Nu er hele processen færdig og de skal køle af.

Jeg skal lige huske at fortælle
at det er første gang ever at jeg sylter noget.
Jeg er faktisk ret spændt på resultatet.


Jeg synes at huske at der stod et eller andet sted
 at man burde tage gummihandsker på
under arbejdet med rodbederne.

Det gjorde jeg desværre ikke.
Ingen er i tvivl om hvad jeg har lavet.
Så kan jeg lære det.

Fortsat god søndag.
Py ha.
Skru så lidt ned.

10 kommentarer:

  1. Rødbederne ser lækre ud! Jeg elsker at sylte, men hos mig bliver det oftest til marmelade. Rødbeder kun sjældent, selvom der ikke findes noget bedre.

    Men med røde fingre bliver det vist ikke til strik i lyst sommergarn hos dig i et par dage ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har skurret og skrubbet, så de er næsten rene.
      Marmelade laver jeg også i stor stil. Sjovt, det forbinder jeg ikke med at sylte;))

      Slet
  2. Rødbederne ser lækre ud, nu er det om i kan vente en mdr. inden i spiser dem,(så er de bedst). Det lyder godt med alle de ingridienser. Lykke T

    SvarSlet
    Svar
    1. En måned!! Jamen Lykke vi har allerede smagt dem til aftensmaden.
      Men jeg vil skrive mig bag øret at et glas eller to skal vente med at blive spist. Måske jeg bliver nødt til at lave nogle flere for at der er nogle at gemme af;)

      Slet
    2. Du vil blive overrasket over forskellen. Lykke T

      Slet
  3. Det er da ret sejt at sylte på en af årets varmeste dage :-)
    Jeg kan se, at det er i et rigtigt dejligt område af Århus, I har jeres lejlighed - tæt på alt. Det må være dejligt med den vekslen mellem land og by.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var ikke så varmt ii køkkenet som udenfor og så fik jeg lige nænnet til det..
      Vi nyder at veksle. Meget endda.

      Slet
  4. puha jeg orkede altså ikke at sylte i denne sommerhede... men klage kan vi vel egentlig ikke tillade os nu vi har jamret over den kolde våde sommer :-)
    men godt, at i har fået godt høstevejr :-)
    Jeg har også rødbeder og har heller ikke fået tyndet helt nok ud i dem, men det ved jeg jo så til næste år men har 2 rækker så det bliver til lidt alligevel :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så krydser vi fingre for at hveden bliver lige så udbytterig..

      Slet
  5. Jeg er imponeret over, at du sylter rødbeder i sådan en varme. Her har vi bare fladet ud og foretaget os så lidt som overhovedet muligt hele weekenden.

    SvarSlet