mandag den 20. august 2012

Jeg fik en opringning i torsdags


I telefonen var en sød pige der sagde
 at hun havde været inde på min blog
 og havde set et sjal
hun bare måtte eje til sit bryllup i oktober måned.

Jeg fortalte hende at jeg ikke sælger mit strik.

Dette er så undtagelsen,
 for hun fik overtalt mig til at sælge det til hende.
Jeg kunne ikke stå for hendes historie.

I lørdags overbragte jeg hende sjalet,
for da hun havde sendt mig sin adresse,
så jeg at hun boede ganske nær vores lejlighed i Aarhus.

Hun blev glad, betalte det aftalte beløb
 og lovede at sende mig et bryllupsbillede.
Det glæder jeg mig til at se.


______________________


Jeg får af og til henvendelser omkring salg af noget af mit strik,
eller om jeg ikke lige kan strikke dette eller hint for dem.
Svaret er altid nej.

Jeg strikker af lyst
og ønsker ikke at sætte pris på mit strik,
ej heller ønsker jeg at strikke af pligt.
Det er hverken for at være snobbet eller højrøvet.
Sådan er jeg bare.

Nogle er meget vedholdene og der spørger jeg
hvad de synes jeg skal have i timeløn.
Fortæller at arbejdet måske tager 50-100 timer,
måske oven i købet længere tid.
Den er svær at svare på.
For det er jo for pinligt at sige 10 kr i timen, ikke?

Andre kan finde på at sige,
"Du strikker jo alligevel hele tiden,
så betyder det vel ikke noget at strikke til mig!"
Jeg tror at næste gang skal mit svar være:
"Nej da, vi kan da godt bytte timer,
du gør noget for mig i de timer jeg gør noget for dig!"

Eller måske siger jeg det ikke,
men jeg har lyst.

Det er en helt andet sag hvis mine nære,
kommer og spørger om jeg vil strikke noget til dem.
Det elsker jeg.

Lone sagde lige søndag på bænken.
Mor, nu skal du hvis snart i gang med noget til mig igen.
Ja, tak skat, kom bare an med ønsker, så spidser jeg pindene.


At bruge strik som gaver har jeg derimod haft det svært ved.
Kun babystrik har faldet mig let,
men feks. at forære et hjemmestrikket sjal til en veninde,
uha det har været en hurdle for mig at komme over.
Kan de nu lide hvad de får,
for de kan jo ikke bare gå ned i en butik og bytte.
Jeg øver mig, 
og har allerede foræret flere strikkede sjaler væk i år.
Gaverne er blevet godt modtaget,
så jeg tror jeg kommer til at elske at gøre det.













17 kommentarer:

  1. Uh-ha, - ja, den er svær!
    Jeg strikker aldrig til/for andre. Den er godt nok svær, at sætte en pris på sit håndarbejde!

    Man strikker jo af lyst, og ikke af pligt!

    (men en lille gave i ny og næ - ja, det er jo noget helt andet!)

    SvarSlet
  2. Det er næsten umuligt at sætte pris på håndarbejde,hvis man ikke selv strikker er det umuligt at sætte sig ind i det store arbejde som tit er lagt i et håndarbejde,jeg giver gerne væk i gave,men har tænkt meget over hvem modtageren er inden.Smukt sjal du har lavet,kan godt forstå den ihærdige brud

    SvarSlet
  3. Sjalet vil være smukt sammen med en smuk kjole. Forstår godt, hun gerne ville ha´det. Jeg strikker gerne til min store familie, mine veninder osv. (kun til dem, jeg ved værdsætter produktet). I virkeligheden bliver der aldrig meget til mig selv. Men forespørgsler om strik mod betaling fra fjernere bekendte, - har jeg altid sagt nej til. Der er jo lidt "sjæl" i ens strikketøj :-)

    SvarSlet
  4. Jeg forstår dig til fulde... Der ligger et stort arbejde i håndstrik. Det er ikke noget man "bare slynger ud" - for jeg er sikker på, at du også sætter en ære i at håndværket er i orden. At det er gjort helt og ikke halvt... Jeg har heller ikke lyst til at strikke til andre på bestilling, for jeg kan være bange for, at det piller ved min strikkeglæde. Men jeg strikker gerne en gave - men med in mente at jeg ved at modtager vil sætte pris på håndarbejdet og dét arbejde, som ligger bag.
    Ulla - du er så dygtig en håndværker - du kan sagtens give dit strik væk som gave. Men hvis du starter ud med at give til dem, som du er sikker på vil sætte pris på det, så kan det jo være en begyndelse. Jeg kan godt forstå dine forbehold omkring, at modtager ikke kan bytte. Jeg har den holdning at skulle man have ramt ved siden af - så skal modtager huske på at det er givet med hjertet - og samtidig giver man vedkommende retten til at videregive gaven til én, som vil værdsætte det...

    SvarSlet
  5. P.S. Glemte at sige, at jeg synes at det var godt at du overskred din "grænse" og lod den kommende brud blive endnu smukkere...

    SvarSlet
  6. Øvelse gør som bekendt mester!
    Du kan roligt vælge hjemmelavede gaver. Du laver nogle fantastisk flotte ting.

    Mange hilsner
    Anette

    SvarSlet
  7. .."kan ikke byttes"...bytte noget af dit strik,er du da sindsyg :-))

    SvarSlet
  8. Kan sagtens følge dig.
    Jeg strikker også kun til eget brug,
    eller gaver.
    Selvom jeg tit får at vide at jeg da snart må drukne i strik,
    og kan du blive ved at strikke til dig selv ;))
    Som regl er det nogen der ikke selv laver håndarbejde,
    der ikke kan forstå det ;)

    Yt

    SvarSlet
  9. Jeg strikker heller ikke på bestilling, men jeg kan godt finde på at forære noget af mit strik væk når jeg kan mærke at modtageren værdsætter det.
    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
  10. Hun må ha´ haft talegaverne i orden eller en overtalelsesevne du ikke kunne stå for ;O)
    Jeg strikker også kun på ønsker fra de nærmeste, og kun uopfordret hvis det er til børnebørnene.
    Det er ganske umuligt at sætte pris på hjemmestrik, så jeg forstår helt sikkert din holdning.

    SvarSlet
  11. Jeg strikkene en tusindfryd til en veninde, som lovede højt og helligt at give mig det tilbage, hvis hun ikke kunne lide det eller blev træt af det. Af respekt for håndværket. Du kan roligt give dine ting væk for hvor er det bare nogen flotte ting du laver. Dog ville jeg nu sikre mig at modtageren har lidt fornemmelse for gaven for garn er jo heller ikke billigt ved siden af de mange timer, der er lagt i det.

    Engang ville jeg strikke en gave til en veninde ( ikke nær) for sjov skyld tog jeg tid......... Da jeg rundede de 40 timer købte jeg en parfume til hende.

    Jeg glæder mig nu alligevel på brudens vegne.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  12. Forstår dig til fulde - jeg har det på,samme måde- kun mig selv og de aller nærmeste.

    Dejligt du gjorde en undtagelse med bruden :)

    Marianne

    SvarSlet
  13. Tillykke til den kommende brud!
    Jeg strikker eller syr heller aldrig på bestilling, men gerne et sjal, en poncho el. lign. til nære familiemedlemmer (eller strikker en trøje færdig for min søster).
    Og selv om jeg er gode venner med min symaskine skifter jeg ikke lynlås i et par cowboybukser for andre (eller for mig selv).
    Du laver helt fantastiske ting, Ulla, så du kan roligt giver gaver til dem, du holder af!

    SvarSlet
  14. Strik er så populært og hvis det er hjemmestrikket er det endnu mere kærkomment, er jeg sikker på:-) Jeg har det dog på sammen måde som dig, jeg er endnu ikke kommet til at give væk af det, men det kommer måske en dag. Og så var hun da heldig, den kommende brud:-)

    SvarSlet
  15. Det bliver jo spændende at se det flotte sjal sammen med en brudekjole, godt at du overgav dig. Gider heller ikke strikke på bestilling, for så føler jeg ikke samme glæde ved at lave det. Hvis nogen falder for mine ting og kan se at de gerne vil have det, så får de det for garnets pris. Familien strikker jeg gerne til, og har da brugt nogle af tingene til gaver.

    SvarSlet
  16. Hvor er det et smukt sjal, det vil klæde enhver kjole, så jeg kan godt forstå hun gerne ville eje det.
    Med hensyn til strik for andre, er jeg helt enig med dig. Mit strik er også kun til mig selv og mine nærmeste, eller folk jeg vil glæde og som jeg ved sætter pris på det arbejde, der er lagt i. Jeg strikker aldrig på bestilling, for jeg vil selv vælge hvad jeg strikker.

    SvarSlet
  17. Jeg byttede med min mor, mor syede, og jeg holdt hus og lavede mad, det var rigtigt godt, i dag er det mig der syr og reparere for mine børn, og jeg nyder det, det gjorde min mor også. sommer hilsen fra lykke

    SvarSlet