tirsdag den 15. marts 2011

ALDRIG MERE PIND 7

Så blev min gule poncho endelig færdig. Hold da op det har taget tid.
Det har en årsag. Jeg kan ikke strikke på tykke pinde uden at min skulder gør knuder. Derfor har jeg måttet tage den i små portioner.
Jeg har lovet mig selv at jeg ALDRIG vil strikke på så tykke pinde igen, det gør simpelthen for ondt!
Resultatet er blevet meget godt, men jeg ville, hvis jeg skulle strikke den igen (og det skal jeg ikke) lave udtagningerne så de mødes midt for og bag i stedet for at vende samme vej hele vejen rundt.. De mangler symmetri. Under normale omstændigheder ville jeg trævle op og lave om, men ikke denne gang.

                                                                         
                                                           Fakta:
                           Opskrift: Poncho af Lene Holme Samsøe
                           Garn: diverse farver i Blackhill Højlandsuld
                        Strikket med 3 tråde ( se farvesammensætning: her)
                                                         Pind nr. 7

7 kommentarer:

  1. Jeg vil give dig ret i, det er IKKE behageligt at strikke med.

    Men det er et flot resultat. Jeg må prøve at bestille lidt Blackhill, der er så mange der roser garnet.

    SvarSlet
  2. Hold da op hvor er den flot!! Jeg er vild med dit farvevalg!!

    SvarSlet
  3. Ja jeg skal love for Heidi at de pinde har drevet mig til vanvid. men garnet er vidunderligt, køb du bare ;0D

    Tak for roserne Camilla<3

    SvarSlet
  4. Den er altså bare blevet så flot, Ulla - jeg elsker ponchoer, så jeg er bestemt fristet, efter at have set dit resultat :-)

    God weekend :-)

    SvarSlet
  5. De tykke pinde er ofte en pine at strikke med.
    Ponchoen er rigtig flot, er vild med farverne ;-)
    Glæder mig til at følge med på bloggen i fremtiden.
    God weekend

    SvarSlet
  6. Tak Liselotte. Så vidt jeg husker har du det omvendte problem med hensyn til pindetykkelser, så den er lige til at gå igang med for dig.

    SvarSlet
  7. Hej Strikkefuglen og velkommen til.

    SvarSlet