Hvor jeg dog elsker at jeg bare skal sætte garnet til,
trykke på knappen og så laver den al arbejdet for mig.
Det er lykke..
I dag skal jeg nemlig gense min dejlige mand.
Ole tog til vores lejlighed i Portugal for 8 dage siden,
men i dag kommer jeg ned til ham, og sikke der skal krammes...
Jeg har passet "biksen" herhjemme mens han har "leget" med en kær ven.
Det er dem vel undt.
At jeg også har hygget mig med en masse strik og garn, er hvis ikke en hemmelighed.
Men i dag pakker jeg.
Jeg pakker garn i store mængder.
Ingen ferie uden strikkepinde i hænderne.
Og jeg skal have til 3 uger.
Der har skullet planlægges, vindes garn, findes opskrifter.
Jeg er kommet frem til at selvfølgelig skal min halvfærdige Højlandsstriber med.
og så har jeg forelsket mig i denne stribede cardigan.
Den tror jeg ville blive helt vidunderlig i hør/silken som strib og den skønne lyse caramelfarvede silke/camel som bundfarve.
Jeg kan ikke bestemme mig for hvilken én af dem det skal være i første omgang, så jeg begge opskrifter er klar.
Garnet er en helt vidunderlig silke/uld i grå/beige.
Alt det garn jeg har valgt, er for tynd til opskrifterne.
Det er der ikke noget at gøre ved.
Jeg kan ikke holde ud at opholde mig i tykke trøjer, de skal være tynde og lette.
Da trøjerne er strikket topdown, er det ikke så svært at lave om på, så de kommer til at passe mig.
Min cirkel poncho og det stribede sjal venter på mig dernede. De er begge halvfærdige. Nu får vi se om der bliver strikket et par pinde på dem også.
Og så har jeg lidt bomuldsgarn til mine firkanter liggende i lejligheden, så dem kan jeg jo også hygge mig med. Jeg lod resten af garnet blive, da jeg strikkede det lille stribede tørklæde.
Nu tror jeg ikke at jeg får alle projekterne strikket på 3 uger.
Jeg kan bare ikke holde ud ikke at have noget forskelligt at vælge imellem.
Derfor slæber jeg så meget med mig.
Lidt tøj skal der pakkes, lidt læsning også, både i bogform og i I-Poden.
Møde med ham der overtager biksen, mens vi er væk, skal der også lige holdes.
For gården er beboet mens vi er væk, bare hvis der er én derude, som skulle få forkerte tanker.