fredag den 6. juli 2012

906 masker på én pind

Jeg har længe godt kunnet tænke mig at strikke Helga Isagers Parrot.

Nu har jeg fået fingre i strikkehæftet,



og med udgang i mit nye røde garn
fået valgt nogle farver.

Om alle de viste farver kommer med,
eller nogle bliver pillet fra
og måske erstattet af andre vil tiden vise.

I går slog jeg masker op.
906  ialt.



Jeg har valgt at min version af sjalet skal være større end opskriften foreskriver.
Jeg har nemlig læst på  Camilla´s blog at originalen ikke er så stor,
og jeg elsker kæmpe sjaler.

Det tager lidt tid at strikke én pind.
Jeg tror at den smule jeg har fået strikket har taget i omegnen af 4 timer.
Mindst.
Pyt med det.
Jeg har ikke travlt.

Må jeres fredag blive lige som I ønsker den.






21 kommentarer:

  1. Jeg er genrelt imponeret over hvor meget du får fra hånden, så jeg er sikker på at du er hurtigstrikker :-) Glæder mig til at se hvad sjalet ender med at have af farver.

    God weekend og strikkelyst
    Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker ikke over hvorvidt jeg strikker hurtigt eller ej. Jeg strikker som afslapningen/afstresning og nyder hver en maske der glider over pindene:0)
      Også god weekend til dig.

      Slet
  2. Hvor er det nogle skønne farver du, som udgangspunkt, har valgt til Parrot. En stor del af det sjove og spændende ved at strikke med flere farver er jo netop at "parre" de farver, der er visuelt smukkest for ens egne øjne.

    Din nye røde er skøn!!! Godt du har fået lidt på lager, så der er til kommende projekter - jeg glæder mig til at se rødt her hos dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro du kommer til at se rødt her hos mig i dette efterår. Det er med garanti!

      Slet
  3. I nederste billede kan man rigtig se den smukke rød, den kommer helt til sin ret op imod de andre farver. Glæder mig til at se den vokse.

    SvarSlet
  4. Rigtig rigtig god fornøjelse Ulla. Det er ren fornøjelse at strikke den ene stribe efter den anden. Tror dit maskeantal er lige i øjet, mit er for stort...

    SvarSlet
  5. Herligt med nyt på pindene. Det har du jo ret tit og det er altid spændende at se hvad du nu finder på. Har lige set opskriften hos en strikkeveninde og jeg er sikker på at det bliver et hit ligesom camomillen er blevet. Så den kommer også på min to do liste. God weekend til dig Ulla. Det bliver rigtig vejr til strik desværre uden udsigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Camomillen har jeg aldrig fået strikket. Den bed ikke på mig.
      Udsigten er i den grad noget diset, men heldigvis nåede vi at få pakket høet inden regnen tog fat for alvor.
      Også god weekend til dig.

      Slet
  6. Du er godt nok en modig kvinde ;o) ... vildt mange masker ... spændende at følge projektet

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror det er første gang jeg har så mange masker på pinden.

      Slet
  7. Ih hvor vil jeg glæde mig til at se det færdige resultat...

    Mange hilsner og ønsker om en go´ weekend fra Joan M.

    SvarSlet
  8. Jeg skal nok sende update her på kanalen Joan.
    Også god weekend til dig...

    SvarSlet
  9. Glæder mig til at se din udgave. Jeg er meget imponeret af din evne til at vælge farver, der passer sammen. Det er ikke en evne vi alle er begavet med. Og så er det jo dejligt, at man på et tidspunkt kan copy-catte nogle af dine farver :-=

    SvarSlet
    Svar
    1. Du copy-catter bare løs.
      Når sjalet er færdigt skal jeg nok skrive i bloggen hvilke farver og garner jeg har brugt:)

      Slet
  10. Ih du milde det lyder som et tålmodighedsprojekt. Det er godt, at sjalet gradvist bliver mindre, det hjælper lidt på det. Jeg glæder mig til at se det, når du engang får kæmpet dig igennem alle maskerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. De mange masker trækker godt nok tænder ud .

      Slet
  11. Så er det godt, at der bliver færre og færre masker efterhånden - jeg synes, det er en fordel at starte i den "hårde ende". Jeg elsker også brede sjaler ;-) Tror det bliver en rigtig fin Parrot, du får lavet der :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må indrømme at jeg hellere vil starte i den " blide" ende..

      Slet
  12. Hvor er jeg spændt på at se din udgave af Parrot, det er et skønt stykke strik som jeg lige har haft fornøjelsen af at strikke.
    Jeg vovede de 1050 masker til start og godt jeg gjorde det, den er slet ikke for stor :-)

    SvarSlet