onsdag den 4. juli 2012

MORGENSTUND HAR SOL I MUND

Morgenen i dag indbød til hyggestund på terrassen.
Det er med at nyde det så længe det varer.

Som Ole sagde da han kørte:
"Hvor er det dejligt at starte dagen med solbriller på"
Han har så ganske ret.


Jeg manglede lige at strikke en smule på tørklædet,
så mens kaffen blev nydt blev de sidste pinde klaret.


Monteringsarbejdet var hurtigt overstået.
Jeg "strikkehæfter" mine ender,


så saksen fik travlt med at klippe det overskydende garn af.

Kun 3 tråde skulle hæftes med nål.
Det kan jeg lide.

Tørklædet ligger i skrivende stund og hygger sig i vaskemaskinen.
Der skal nok komme billeder af det færdige arbejde,
når vask og udspænding er fuldført.

Nu skal jeg  lidt på kontoret inden jeg drager mod Aarhus
 og frokost med en kær veninde.

Med ønske om at solen må skinne på jeres dag.

12 kommentarer:

  1. At strikkehæfte er det eneste, der dur og sikke smukt, det ser ud - både udsigt og sjal :-)

    Rigtig god fornøjelse med venindeturen :-)

    SvarSlet
  2. Ja, livet er for kort til at nålehæfte Liselotte.

    SvarSlet
  3. God veninde-frokost-tur i det dejlige vejr :)

    SvarSlet
  4. Mums for et udsigt, og sjalet glæder jeg mig til at se i udzoomet tilstand :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Udsigten er ikke at kimse af...
      Tørklædet ligger til udspænding. Det tegner godt;0D

      Slet
  5. Lige præcis - at starte dagen med solbriller på - det er sagen!! Fantastik udsigt du har - der ville jeg også nyde at sidde og strikke. Du har samme saks som mig og du strikkehæfter også dine ender, kan jeg se.
    Pas nu på skulderen - du skulle jo nødig ikke kunne strikke. Men flot ser det ud med de skønne sommerblomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Strikkehæftning er vejen frem , livet er for kort til nålehæftning;0)
      Det går bedre med skulderen i dag efter min slåskamp med krikkerne i går.

      Slet
  6. Skønt at starte dagen med solbriller- det har vi godt nok trængt til længe. Jeg krøb i badedragten og fik solbadede for første gang i år på min lukkede terasse- eller- der er i hvert fald ikke nogen der kan se mig- og jeg strikkede også på Leftie. Vi må jo have samme smag - du og jeg--- sønnike har truffet en pige, som vi mødte i lørdags for første gang og i forgårs meddelte han at hun har fødseldag i morgen så om jeg ikke lige kunne--------???? Det kunne jeg så godt, men hun får det først når vi ses igen. Så har jeg jo en lejlighed til at lære hende nærmere at kende. Hun er iøvrigt vild med strik, så noget til mig selv får vist lange udsigter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har en god smag os to Karin;)
      Jeg har, som du kan se på billedet bestemt ikke en lukket terasse, men jeg har til gengæld langt til naboerne, så jeg går også, når vejret tillader det, i næsten ingenting.

      Slet
  7. Glemte at sige at jeg syntes din udsigt er forrygende- men der er forrygende på Mols- mit barndoms ferieparadis- vi kom på Fuglsølejren fra 1960- 1967 hver sommer som pensionærer- det var en herlig tid.Dengang var det en slags højskole om sommeren, hvor ikke- idrætsfolk kunne komme og holde ferie- primitivt- men herligt og meget meget smukt.

    SvarSlet
  8. Fuglsølejren ligger ikke langt fra hvor vi bor. Jeg har aldrig været der, men både manden og sønnen har været der på FDF lejr.

    SvarSlet