mandag den 30. juli 2012

PUDSE OG POLERE og en lille snak

Dagen i dag skulle være kontordag.
Det var den sådan set også de første par timer,
men så ved jeg ikke rigtig hvad der skete.

Der gik rengøring i den.


Først fandt jeg pudsetingene til mit "sølv"
Det er plet sølv, men har en utrolig affektionsværdi for mig.

Skålen har tilhørt min Faster, som betød meget for mig.
Da hun døde for snart mange år siden,
fik jeg den til minde om hende.

Hver gang jeg står og pudser den,
vender jeg lige verden med hende.
Hun var sådan en klog kone.

Sølvstagen er fra Oles mor.
Hende lærte jeg aldrig at kende,
Hun var borte inden jeg kom ind i billedet.

Men hun får et par gnid med kluden og lidt snak også, hende Gulle.

Efter pudsningen, kunne jeg jo lige så godt fortsætte,
så alle mine figurer fra Portugal kom i køkkenet og blev vasket og poleret.


Også de har stor affektionsværdi for mig,
 Vi købte en ny figur med hjem hvert år fra vores ferie i Portugal.
Det får minderne frem.


Siden vi har fået lejlighed dernede er vi stoppet med købene,
ellers ville man bare tro vi havde en porcelænsbutik.

Resten af vores nips, lysestager og hvad ved jeg fik også en ordenlig tur.

Når Ole kommer hjem, vil han straks lure at jeg har været igang,
for intet kommer på vante pladser når jeg har været igang.
Jeg elsker at finde nye steder til tingene,
så bliver de ikke en selvfølge,
men bliver set på ny igen.


Køkkenskuffer og låger,
(hvorfor var det jeg ville have hvide med krummelurer),
fik en sæbeklud og ligeså alle fodlister.


Jeg tror jeg har omkring 40 skuffer, foruden skabe, så der var noget at gå igang med.
I dag fik de kun tur udvendig.
Indvendig må vente til en anden dag hvor jeg får rengørings flip.

Nu har jeg fortjent et par pinde,
og så må jeg hvis hellere komme på kontoret i morgen.

6 kommentarer:

  1. Hold da op hvor - sikke en energi :0)) men så dejligt når man har fået det gjort.
    Min energi har været i lavvande i dag - kunne ikke sove i nat og så er der ikke meget energi på batteriet.

    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde faktisk også én af de nætter hvor søvnen ikke ville indfinde sig, så jeg ved faktisk ikke hvor energien kom fra.
      Jeg tror måske det er fordi det ikke var planlagt, men bare kom ud af "den blå luft".

      Slet
  2. hej
    sikke flitte du har været. god ide med at stille tinge på nye pladser når man har haft fingerne i det, på den måde er det jo næsten som om at få noget nyt til sit hjem. god ide.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har brugt den taktik i flere år.
      Selv om det er fristende at sætte tingene på de sædvanlige pladser, ses de altså på en anden måde når de bliver flyttet lidt rundt.

      Slet
  3. Sikken energi du har lagt for dagen, kunne du ikke komme her forbi...:)
    Elsker også gamle sølvting, men pudse dem, ja........

    SvarSlet
    Svar
    1. Nul putte... Nu kan jeg pudse glorie... Du må selv......

      Slet