Hjemme

Nyvasket og klar til en lille hvil efter anstrengelserne, sidder Ole i sin stol, med et sjal over skulderen.
Han synes det er hyggeligt med sjalet i stedet for et tæppe.


I begyndelsen af ugen troede jeg ikke på at vi kunne sidde i vores egen stue i dag. Ja faktisk kom vi hjem allerede i går eftermiddag.

Det har været noget af en uge.
Fra mandag hvor vi troede Ole skulle have en ballonudvidelse og i stedet fik en dobbelt bypass.
Det har været hårdt, det er hårdt og det vil det blive ved med et stykke tid frem i tiden.
Vi kan se fremskridt for hver dag, ja de første dage var der fremskridt fra time til time.

Men Ole er træt og skal først og fremmest have ro, ro, ro.

Han har frabedt sig besøg i den nærmeste fremtid. Han magter det ikke.
Jeg er mutter skrap der passer telefon og mail og fortæller venner og bekendt at sådan ligger landet lige nu. Forståelsen er stor.

Jeg ved at meget snart får Ole lysten og energien til at have besøg. Og vil elske at der kommer mennesker forbi.

Men lige nu vil han bare have mig.
Jeg er taknemlig og glad for at jeg kan være der for ham.
___________________________________________________________

Samtidig vil jeg vil takker for jeres søde hilsner. De har varmet mig mere end I aner.
Tusind tak