Fredag er skøn. Jeg laver mad, bager og gør rent.
Lillebror kommer på besøg i morgen og vi skal bla. have Beuf Bourguignon. Den skal simre nogle timer og hvile et døgn i køleskab, så bliver den bedst.
Når jeg er færdig med det praktiske vil jeg klappe mig selv på skulderen og gribe strikkepindene.
Jeg tror jeg vil strikke på den stribede sweater til mig selv. Topdown, som sædvanlig kan jeg næsten sige. Hvorfor lave om på noget der fungerer.
Garnet er den nye skønne Pacalina fra Garnudsalg. Tre tråde og en pind 3½. har jeg gang i.
Jeg strikker hele tiden med to tråde i én farve og en tråd i en anden. Striben efter bliver den ene tråd til to og en ny tråd bliver sat ind som single.
Man skal ikke være nervøs for at strikke flere tråde sammen i Pacalina. De fletter sig så fint ind i hinanden at man helt glemmer at der er flere.
________________
Nu må jeg i gang med de sidste pligter inden hyggen.
God weekend derude. Min er allerede på +siden.