Viser opslag med etiketten pude. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pude. Vis alle opslag

tirsdag den 12. februar 2013

Ud ad hovedet pude med trekanter

Når jeg får en idé, er der ikke langt fra tanke til handling.
Sådan var det også med denne pude.
Jeg slog nogle masker op og begyndte at strikke trekanter.
Garnet gav sig selv.
 Da ideén udsprang var jeg i Aarhus og havde ikke det store udvalg.
Nogle af farverne var gengangere fra  tæppet jeg lige har strikket.
Pude og tæppe kommer til at klæde hinanden er jeg sikker på.
Jeg havde ikke tænkt på størrelsen da jeg slog masker op.
Ej heller da jeg skulle lukke af igen,
men den endte med at blive aflang.
Med maskesting har jeg broderet nogle tilfældige trekanter på begge sider.
Da jeg kom hjem til Mols igen fandt jeg en pude der passede nøjagtig i størrelsen.
Det var mere held end forstand må jeg indrømme.
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
Ud af hovedet og absolut uden notater.
 
GARN:
Blackhill Højlandsuld 14/2 i farven flødeskum
Blackhill Højlandsuld i farven cigar og mørk rosenknop
Blackhill uld/bomuld i farven appelsinskræl
Alle fra Mr Weller
 
Garnerne er alle strikket med 2 tråde på pind 3½
Jeg glemte at veje strikken inden jeg monterede den,
så jeg aner ikke hvor meget garn jeg har brugt.
 
STØRRELSE:
45 cm x 60 cm. Sådan cirka.
 
BEMÆRKNINGER:
Det er sjovt at strikke "ud ad hovedet".
 Jeg kan varmt anbefale det.
 
 
 
 

lørdag den 9. februar 2013

Broderede trekanter

I dag broderer jeg trekanter på min pude.
Det er nemmere at brodere dem, for de skal bare drysses på,
 tilfældigt som nålen og jeg lyster.
 
Kun i den ene ende af puden er trekanterne strikket,
men der ligger de også helt tæt.
 
 

mandag den 2. juli 2012

PUDE PÅ SKRÅ, med en slags opskrift til

Singlen blev til duo og nu er det sluttet med en trio.

Slut er det, for jeg har brugt garnet op.
Helt op med undtagelse af det grå.

Det har været sjovt at strikke de farvestrålende puder. 
Men nok er nok.
Nu venter trioen pænt på at komme ind i deres nye sted.


Jeg har ikke for og bagside på mine puder.



Begge sider skal være lige pæne, synes jeg.
Det er nemlig ikke pyntepuder, men brugspuder jeg laver.


EN SLAGS OPSKRIFT:
Jeg strikkede denne pude på skrå i retstrikning
Slog 3 masker og og tog 1 maske ud i hver side på alle retpinde.
For at lave en pæn kant løftede jeg 2. maske og 2. sidste maske løs af på vrangsiden.
Udtagningerne foretog jeg 2 masker efter begyndelsen og 2 masker før slutningen af pinden.
Jeg blev ved med at tage ud til det passede med monteringspuden.
 Eller rettere til den var ca 3 cm mindre på begge led, så sidder puden pænest synes jeg.

Derefter tog jeg ind i hver side på alle retpinde ved at løfte 2. maske løs af,
strikke 1 maske og løfte den løse maske over,
fortsatte til 3 masker før slutningen af pinden hvor jeg strikkede 2 masker sammen.
Og lige pludselig var der igen 3 masker på pinden.

Igang med 2. side på samme måde.

Striberne bestemte jeg efterhånden som jeg kom frem.



Derefter hæklede jeg en række fastmasker rundt om hver del.
I hjørnerne hæklede jeg 3 fastmasker i 1 maske.


Derefter hæklede jeg de 2 stykker sammen med fastmasker.


Da jeg havde hæklet de 3 af siderne sammen, puttede jeg puden i
og hæklede den sidste side til.

FAKTABOKS:

GARN:
En blanding af:

Bølgen blå,
Asters,
Pærerskal
og
Slikkepind
i

Sødsuppe
i

og en lille bitte smule
Grå

alt fra

Jeg strikkede med 2 tråde uanset kvalitet

FORBRUG:
Inden sammenhæklingen vejede hver stykke 85 gram.

PIND og NÅL
4½ og 3½




søndag den 24. juni 2012

MONTERING AF FANTASI PUDE


Lørdag eftermiddag bød på stillestund,
 med tid til at få monteret min pude.


Jeg har strikket sider på,
så den passer som fod i hose til monteringspuden.


Felterne har jeg strikket helt tilfældigt og i begge retninger.
Det eneste gennemgående er,
 at der er en grå rille imellem alle farverne.


Puden jeg har anvendt er en  hovedpude jeg købte til mig selv for et par år siden,
men ikke kunne bruge.
Til spilde skulle den ikke gå, så nu er den  forfremmet til sofapude.


Jeg syer aldrig lynlås i mine puder.
Jeg er en klovn til lynlåse og jeg har aldrig været udsat for at mine
puder skulle vaskes.
Jeg lufter og banker dem, så er de som nye igen.
(skulle de vaskes kan jeg jo bare pille sømmen op)


Farverne er særdeles skønne sammen.
De to af dem er de samme som er brugt i denne pude.
De skal nemlig pynte den samme sofa.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:

Ingen.
Jeg har strikket felter på må og få,
og har ikke noteret ned.


PIND:

GARN:

i farverne
Pærerskal og Bølgen Blå

i farven
Grå

i farven
Syrlig

Ialt forbrug 170 gram

Jeg har strikket alle kvaliteterne
 med to tråde.

STØRRELSE:
Jeg målte monteringspuden og strikkede størrelsen efter den.













onsdag den 20. juni 2012

FANTASI I FELTER

En gang skønmaleri ved at kigge ud ad vinduet
og skøn garn på pindene,
det er da til blive i godt humør af.

Det var sådan jeg havde det i aftes.


Køerne lå  lige udenfor vores vinduer.


På pindene var der et
nej ikke sjal eller tørklæde som Ole gættede på,
men en pude.


Jeg har leget med felter.


Mønster og farvesammensætning blev bestemt mens jeg strikkede.

Jeg elsker det.
Fantasi.

Nu skal der lige strikkes lidt mere i siderne og så monteres.

Men først skal jeg ud at nyde det gode vejr.

Jeg har allerede været derude med lugejernet,
men skulle lige have lidt arbejde fra hånden imens
græsset blev tør efter nattens dug.

Både ukrudt og græs gror på livet løs med al den regn vi har fået.

Så i med iPoden og op på traktoren og derud af.

lørdag den 16. juni 2012

FARVERIG PUDE


Straks jeg fik pakket garnet ud,
viste jeg bare at de fire farver skulle parres.

Det endte med at blive en skøn pude.


Jeg har hæklet den sammen,



og brugt et par lilla pels pomponer som knapper.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
Efter idé

PIND: 

GARN:
i følgende farver
Pæreskal ialt 37 gram
Slikkepind ialt 62 gram¨
Bølgen blå ialt 34 gram

samt
 74 gram grå

Alle garner er strikket med to tråde.

STØRRELSE:
47 cm X 75 cm

BEMÆRKNINGER:
Opskriften på puden er kvadratisk og min skulle være rektangulær.
Derfor har jeg ikke kunnet følge opskriften,
men kun brugt idéen fra den.
Jeg har ikke skrevet ændringerne ned.

Garnet er helt vidunderligt at strikke med.
Det er bestemt ikke sidste gang det kommer på mine pinde.






søndag den 10. juni 2012

EN SKØN DEJLIG SØNDAG.




Efter en dejlig dag hos mor og far, står aftenen på ren afslapning og lidt strik på en farverig pude.

Min mor fylder 79 år i morgen og vi drog til Bjerringbro for at fejre hende i dag.

Hun er ikke meget for at få gaver.
"Jeg mangler jo ikke noget" som hun siger.
Nej lille mor det gør du ikke, men vi vil så gerne give alligevel.

Hovedet blev lagt i blød for at finde på, men i år lå det lige til højrebenet.

Hun er begyndt at strikke lidt igen, efter at have holdt flere års pause, så jeg samlede en god portion garn til hende og pakkede fint ind.

Det var sagen.
Hun blev glad for det, og begyndte straks at planlægge hvad der skulle blive ud af de forskellige fibre.
Jeg vil tro hun sidder og slår masker op lige nu.

Hun blev glad og ligeså gjorde jeg.

lørdag den 2. juni 2012

Ikke langt fra tanke til maskerne er slået op.







Jeg har fået en ide. Den skal afprøves.
Skønt at sidde lige så stille og prøve af om det holder.
Alt imens Ole servere et dejligt glas portvin.

Duften af krydderurterne jeg har pakket nakkestegen ind i, dufter skønt fra ovnen.
Den skal have følgeskab af nye danske kartofler og spidskål, når den tid kommer.


Det er lørdagsnydelse i stor stil.

Må I få en dejlig aften.

fredag den 25. november 2011

NO. FIVE - MY WAY

                                              Endnu en pude til Philip er det blevet til.
                                             Han skal have den i én af adventsgaverne.

                                                   Jeg tør godt vise den frem her,
                                 da jeg er ret overbevist om at han ikke læser min blog.
                                    
                         Derimod vil jeg ikke vise hvad Lone skal have i nogle af sine pakker,
                                           for jeg tror hun kigger ind en gang imellem.

                       Fire gaver er pakket til hver af dem og klar til at blive afleveret.
                                                        Jeg nyder denne tradition.




                        Denne gang har jeg strikket  No five fra Home collection 2011 til ham.

                         Så fik jeg da lidt gavn af det hæfte som jeg har skældt ud på.

         Der er et par fejl i opskriften, jeg havde nær sagt selvfølgelig, men det gør jeg ikke ;OD
                                                     Mine rettelser  finder du her

                                                              FAKTABOKS:

                                                                   Opskift: 
                                     No five i Amimono Home Collection 2011

                                                                     Garn:
                                       Blackhill Højlandsgarn 14/2 i rød og grå
                                                                        og
                                              Cashmere/Merino/Viskose i sort.

                                             Begge fra Ynglingsgarnpusheren
 
                 Grå (bundfarve) har jeg strikket med 2 tråde. Forbrug: 142 gram
                      Rød (kontrast) er strikket med 1 tråd. Forbrug: 8 gram
                  Sort (kontrast) også strikket med 1 tråd. Forbrug : 17 gram

                                                                    Pind:
                                                                       3

                                                            Strikke fasthed:
                              Helt hen i vejret. Den passer ikke med opskriften.

                                                                    Mål:
                                           25 cm i diameter og 65 cm i lang.

                                                                      Fyld:
                                              En dyne, rullet godt sammen.
                                            Jeg syede et sort betræk til den,
                      for at det hvide i dynen ikke kunne ses igennem det strikkede.


torsdag den 10. november 2011

NÅR KATTEN ER UDE DANSER MUSENE PÅ BORDET, eller hvad jeg laver når jeg er alene hjemme et par dage.


                                       Ole tog i tirsdags i sommerhus med sin ven Paul
                                                     og kommer først hjem i morgen.

                                                            Det er ham vel undt.
                                           Han kommer hjem med fornyet energi
                        og jeg elsker at have et par dage for mig selv en gang imellem.

                            Det giver mig lejlighed til at gøre ting i mit helt eget tempo
                                             uden hensynstagen til andre en lille mig.

                                  Tirsdag arbejdede jeg så blodet sprang fra neglene,
             for så var der kun telefonerne og mailen der skulle serviceres onsdag og torsdag.

                   Onsdag tog jeg til Bjerringbro. Hjem til en hyggedag med min mor og far.

                                    Da jeg kom hjem fra den visit var der pakke til mig.
                   Jeg var faldet for fristelsen til at købe lidt garn hos min favorit garnpusher.



                                            I dag startede som alle torsdage gør, hos Ina
                                              med 1 times meditation og 1½ times yoga.

                   Rent eliksir for krop og sjæl, som jeg har valgt at forkæle mig selv med.


                   Eftermiddagen er gået med at strikke på hemmeligheder til den kommende højtid,
                                                       selvfølgelig i mit nyindkøbte garn.
                                                              Det skal jo prøves af, ikke?

                                     Mens jeg strikker lytter jeg til  Den sidste gode mand.

                                       Lige om lidt vil jeg sætte et stykke laks i ovnen.
                                                   Det bliver min Mortens aften menu.

                                                           Jeg tager revance i morgen.
                                               Der skal vi have and, endda fra egen avl.

                                        Må I få en dejlig aften derude, med eller uden and.

tirsdag den 26. juli 2011

PUDE til en sorte, så den ikke keder sig

Jeg strikkede en sort pude til sønnike i marts, og han sagde straks at han troede den ville komme til at kede sig.

Det kan jeg jo ikke have siddende på mig, så derfor har jeg lige rimpet en grå pude sammen til ham.

            Den er helt enkel, strikket på rundpind. Opskriften og detaljer har jeg skrevet her.