Mandag morgen i solskin

På sådan en skøn mandag morgen må Carla og jeg bare ud på en marktur.

Solen skinner og fuglene synger. Men man skal ikke forledes til at tro at foråret er kommet. Koldt er der stadigvæk.

Dog er der en slags forår på Klokkerholm. Hvis man skal tro på fårene.

I går blev vi vidner til en tvillingefødsel og det endda på første parket.

Mor får fødte lige uden for vores stuevinduer og vi var med hele vejen. Vi har aldrig set en læmning før, så spændende var det at kigge på.

Vi er altid lidt nervøse for om ræven kommer og tager de nyfødte, men den første nat har de klaret sig fint, så vi krydser fingre.

Et andet får læmmede i begyndelsen af februar. Så de har åbenbart bestemt sig for at vinteren er forbi.

Kalve får vi også hele tiden for øjeblikket. Det er helt normalt for Skotske Højlændere.  Hende her er 10 dage gammel.

 

Hun  er nysgerrig. Hun vil gerne hilse på de to nye lam, men mor får er ikke af samme mening.

 

Ind imellem er det altså svært at få noget fra hånden med de scener lige uden for vinduerne.

 

 

 

Jeg skal da lige love for at sol og varme kom til Mols i dag og det takker jeg da for

Jeg har nydt en del af dagen i min stol på terrassen

med en lydbog i ørerne og med strikketøj i hænderne.

Øjnene er heller ikke blevet snydt.

Vores køer og får går ganske tæt på hvor jeg har siddet.

Det er et skønt syn.

 

Ind imellem løsrev jeg mig fra stolen og

fik luget lidt bede og klippet hortensiaerne.

Sengetøjet blev også lige skiftet, nu jeg var i gang 

og det nyvaskede blev hængt  ud i den friske luft.

 

Grisene synes også det er rart med solen.

De tog sig en ordentlig solskinslur.

 

 

Hvor har det været en dejlig dag.

 

 

 

 

1. maj med forår i luften

 

Foråret er over os.

Endelig.

I går føltes det som en efterårsdag,

men i dag er der høj sol og vindstille.

Kastanjen er lige ved at springe ud

Bellis er dukket op i græsplænen.

Rabarberen er ved at være klar til at jeg kan begynde at høste.

Måske jeg skulle lave en trifli til i aften.

Får,

og lam hygger  og græsser.

De fortæller måske en lille historie til hinanden.

Lammene vokser med lynets hast.

Køerne tygger drøv,

kalvene ligeså.

De er lige til at knuselske

I grisestien er snuderne mudrede.

og der bliver gnasket og rodet i jorden.

Claus er ved at gøre traktoren klar,

så gødningen kan komme på markerne.

 

 

 

Nu vil jeg gøre alvor af at lave den rabarbertrifli.

 

Må I få en dejlig 1. maj, med eller uden faner.

Klippede boller

 

Ind imellem strik og hygge, forbereder jeg mig også lige på et rykind

af familiemedlemmer

i de sidste tre påskedage.

Jeg glæder mig, men det kræver lidt planlægning.

Derfor skal der forberedes lidt mad.

Bla. har jeg lavet morgenmadsboller.

Jeg har et lille fif, så man er fri for at stå og

gratte med den klæge dej.

Jeg klipper simpelthen dejen i passende stykker.

Det kan godt være det ikke er særlig professionel at gøre sådan,

men effektivt er det,

og bollerne ser særdeles rustikke og skønne ud.

Midt i bollebagning, frikadellestegning, rengøring og jeg ved ikke hvad,

fik jeg en pause da min mor ringede for at få en sludder med mig.

 

Det gav anledning til at stå og kigge ud ad vinduet.

Og vil I tro jeg blev vidne til en kalvefødsel.

Det er ikke første gang jeg ser det,

men stort er det altså hver gang.

 

Tak mor for at ringe på lige det rette tidspunkt.

Én mere i flokken

Sidst på eftermiddagen i går blev vores besætning af Højlandskvæg øget med én.

Tyren Frederik var stolt som altid når der bliver født en kalv.

Han har allerede været henne og hilse på.

Det er lidt svært at komme op på alle fire ben for den lille kviekalv.

Det er lidt Bambi på glatis over det.

Kalv på afveje

Endelig ved aftenstid fandt jeg den nye kalv.

Med hjælp fra Claus forstås.

Jeg havde faktisk ringet til ham for at spørge

 om der virkelig var en kalv,

for væk var den.

Den var gået under hegnet og lagt sig til at sove

 i det fjerneste hjørne af græsmarken.

Det lille skarn.

Vi fik gennet den over mod flokken,

under hegnet,

og over til lidt skæld ud af mor ko.

For min skyld må der godt blive skruet lidt ned.

Søndag startede i Aarhus med en morgengåtur til Carla og jeg.

Temperaturen var endnu til at holde ud.

Uh ha hvor er der mange dufte man skal forholde sig til

når man er landhund og kommer til byen.

Imens Carla fornøjede sig med det hun skulle,

kiggede jeg lidt på morgenbussen

og et par Aarhuscykler der havde fået selskab af

et par morgenfriske ungersvende.

Efter gåturen 

satte vi os på bænken, med lidt strik.

Visit fik vi sandelig også derude.

Ole kom med frisklavet kaffe og

Lone kom til en hyggesnak.

En god bænk vi har der i Aarhus.

Hjemme igen skulle Carla og jeg lige ud at kigge på besætningen.

Claus havde sms'et i aftes at endnu en kalv var kommet til.

Vi kunne bare ikke finde den.

Køerne var rolige, så den var ikke langt væk er jeg sikker på,

men den ville altså ikke lege fotomodel for mig i dag.

Mon ikke jeg får den i kassen én af de nærmeste dage.

Ud over vandet fløj Salami reklamen..

Det er første gang jeg ser den i år,

men der har jo heller ikke været meget sommer.

Claus drøner rundt derude og samler halm.

Rugen er i hus, en god høst blev det til.

Vi skulle da også lige op og hilse på vores ænder og gæs.

Kalkunerne og kyllingerne fik også et hej,

men de ville heller ikke flashes på bloggen i dag.

Derimod ville får og lam gerne lege fotomodeller.

Vi takker.

Jeg kan snart ikke kende forskel på lam og får mere.

Størrelsen pga. pelsen er næsten den samme.

De går ikke i skygge i varmen.

Om jeg forstår det.

Jeg var ved at omkomme i heden,

derfor er jeg trukket indenfor.

I køkkenet oven i købet.

Der skal syltes rodbeder skal der.

I temperaturer der er til at holde ud,

næsten.

Eddiken er sat over med

frisk revet peberrod, nelliker, dukah, laurbær,

peberkorn, salt, sukker og honning.

 Frisk timian og rosmarin fra krukken udenfor fandt også vej til gryden.

Ikke efter opskriften jeg fandt,

men jeg kunne ikke lade være.

Vi får se om jeg har overdrevet smagsindtrykkene.

Jeg har selv rodbeder i haven,

en lille bitte smule,

men jeg har ikke fået tyndet godt nok ud i dem,

så det var nogle små  pistijaverter.

Jeg må huske det næste år, for det er da for pinligt at købe,

når man selv har,

men sådan blev det.

Nu er hele processen færdig og de skal køle af.

Jeg skal lige huske at fortælle

at det er første gang ever at jeg sylter noget.

Jeg er faktisk ret spændt på resultatet.

Jeg synes at huske at der stod et eller andet sted

 at man burde tage gummihandsker på

under arbejdet med rodbederne.

Det gjorde jeg desværre ikke.

Ingen er i tvivl om hvad jeg har lavet.

Så kan jeg lære det.

Fortsat god søndag.

Py ha.

Skru så lidt ned.