Også grisene har det varmt

Da jeg i aftes ville vande vores porer, som er sat ved siden af grisegården, kom jeg til at skrue så meget op for vandet at sprederen vandede godt ind i grisegården.

Det var det skønneste syn at se grisene komme løbende for at få brusebad.

 

Jeg har allerede lovet dem at de får en tur igen i aften.

Hjemme igen

 

 

Påsken stod bogstaveligt for døren da vi kom hjem onsdag aften,

men jeg nåede at få pyntet en smule op inden Lone og Philip kom til mad i aftes.

Lone fik prøvet sin bluse, eller det der var strikket i hvert fald.

 Ærmerne passer som fod i hose og kropstykket mangler bare 10-15 cm centimeter før der skal laves raglan.

Dejligt nemt strik her i påsken hvor den står på visit både i det midt- og nordjyske.

 

 

 

 

 

 

Lige om snart

Strikkepinde og garn er pakket. Ja lidt andet er også kommet i kufferten.

I aften tager vi nemlig til Albuferia. Åh hvor jeg glæder mig til at sidde på terrassen med strikketøj, solbriller og Ole overfor.

Herhjemme rykker Claus som sædvanlig ind for at passe hus og dyr.

 

Hvor blev februar lige af

 

 

Februar gik sin gang uden at gøre meget væsen af sig. Den gik hurtig og det var rart, for den var mørk synes jeg. 

Jeg sukkede det meste af måneden efter lidt sol og lys. For den da også lys, lys, lys. Jeg trænger. 

Derfor er jeg også bare SÅ klar til marts og lysere dage. Jeg elsker når det elektriske ikke skal tændes når vi står op og jeg nyder dagene er blevet længere i den anden ende også.

Marts er på mange måder en dejlig måned. At det også er i denne måned jeg skal en uge til Skals på endnu et vævekursus gør den bestemt ikke ringere.

 

Velkommen marts siger jeg bare.

.

Nogle gange er det godt at man ikke har smidevæk genet

Vores gode gamle kobberlampe er kommet til ære og værdighed igen.

Vi har haft den i mange år. Ja faktisk er det en lampe Ole havde før han lærte mig at kende. Mon ikke han har haft den i mere end 40 år.

Han og jeg har kendt hinanden i 30 år i år, så det passer meget godt.

 Orient som lampen hedder er tegnet af Jo Hammerborg tilbage i 1963 kan jeg læse mig til.

Lidt ridser og skrammer har den fået igennem tiden og gitteret der var i bunden har den også mistet.

Det er faktisk mig selv der har ødelagt det. Lampen hængte i vores pejsestue da vi boede i Højbjerg

 og den hang så lavt at hver gang jeg støvsugede ramte jeg op i gitteret og derved fik det så mange knubs at det til sidst gik i stykker.

Skidt pyt. Lampen er stadig smuk og kan fortælle mange historier.

 Feks sad Lone i stolen ved siden af den første gang hun gav Philip sutteflaske.  Jeg kan stadig se dem for mig.

Kobberstikket som også er fra Oles ungdom hang også i pejsestuen. Det har jeg fundet frem for flere år siden og hængt op. Nu er makkerparret sammen igen efter 9 års adskillelse.

Derimod er svanehalsen helt ny. Jeg måtte bare have den til ophæng til den gamle lampe. Den minder mig om mit barndomshjem hvor der var svalehalse overalt på loftet.

Mandag morgen i solskin

På sådan en skøn mandag morgen må Carla og jeg bare ud på en marktur.

Solen skinner og fuglene synger. Men man skal ikke forledes til at tro at foråret er kommet. Koldt er der stadigvæk.

Dog er der en slags forår på Klokkerholm. Hvis man skal tro på fårene.

I går blev vi vidner til en tvillingefødsel og det endda på første parket.

Mor får fødte lige uden for vores stuevinduer og vi var med hele vejen. Vi har aldrig set en læmning før, så spændende var det at kigge på.

Vi er altid lidt nervøse for om ræven kommer og tager de nyfødte, men den første nat har de klaret sig fint, så vi krydser fingre.

Et andet får læmmede i begyndelsen af februar. Så de har åbenbart bestemt sig for at vinteren er forbi.

Kalve får vi også hele tiden for øjeblikket. Det er helt normalt for Skotske Højlændere.  Hende her er 10 dage gammel.

 

Hun  er nysgerrig. Hun vil gerne hilse på de to nye lam, men mor får er ikke af samme mening.

 

Ind imellem er det altså svært at få noget fra hånden med de scener lige uden for vinduerne.

 

 

 

Forårsfornemmelser

Når man ser dette syn på marken føler man der er lidt forår på vej.

Fru Får synes åbenbart at der er længe til påske så hun lod 2 og 5 være lige og leverede denne lille skønhed for 5 dage siden.

 

Både garn og selskab havde høj lækkerhedsværdi

I dag har jeg lært et nyt navn og en ny garn at kende.

 Pacalina hedder den.  Den består af babyalpaca og hør.

Liselotte havde et udvalg af farver med til mig. Hele 9 forskellige. Jeg kunne ikke vælge,  jeg måtte  have dem alle.

 Imens vi hyggede, snakkede og strikkede linede vi dem op på bordet, så vi rigtig kunne nyde synet af dem og tale om kommende strikkeprojekter hvor de skal indgå.

Kenneth har lovet  Pacalina snarest kommer til salg i butikken. Liselotte skal lige have taget billeder af dem og det er ikke let når dagslyset er så sparsomt som det er for tiden.

Lidt dagslys havde vi dog midt på dagen og vi måtte selvfølgelig ud at kigge til dyrene.

Vi var nu ikke ude særlig længe, for der var bidende koldt.

 

I aften vil jeg se om jeg ikke kan komme en bid videre med min Kashmir. Jeg blev ikke færdig med skulderne i aftes og ej heller i dag.

 

Jeg nåede det ikke

I går fik vi endelig sne. Jeg elsker når markerne er dækket af det smukke hvide lag.

Jeg nåede bare ikke at se det.

Jeg var på job i Beder og kom først hjem efter der var mørkt.

I dag er udsigten sådan her. Sneen er væk og erstattet af tåge.

I sandhed ikke det smukke syn som vi havde ved samme tid sidste år.

Nå skidt pyt. Måske kommer der mere hvidt fra oven senere på måneden.

 

 

 

 

 

Første dag i det nye år

Igen i år, som så mange foregående sidder Ole og jeg og kiggelytter Nytårskoncerten fra Wien.

Carla er faldet omkuld under bordet. Det er hårdt at være hende i nytåret for hun er bange for alt der knalder og larmer.

Det er bestemt ikke blevet bedre med alderen. Men i dag kan hun sove i fred og ro.

Derfor har vores nytårsaften også været stille og rolig. Selvfølgelig med god mad, champagne, kransekage og hvad der ellers hører til.  

Men på Carlas betingelser, så hun har følt sig så tryg som muligt.

Jeg har også strikket og gør det selvfølgelig også til nytårskoncerten. Høstjakken bliver god, rigtig god. Jeg er vild med det udtryk de tre garntyper giver når de forenes.

 

 

Træskoene er sat frem

Da vi købte vores gård fandt jeg et par træsko i en af staldene. De har siden været en fast bestanddel af min julepynt. De står klar ude på trappen.

Hvem de tidligere har tilhørt aner jeg ikke, men nu er de nissens.

Traditioner kan jeg lide, men ingen er så fasttømrede at de ikke kan laves om.  I år blev det juletræspyntningen der røg i kategorien ændring af traditioner

Vores juletræ plejer først at komme indendøre juleaftensdag, når Philip har sat det på fod. Lone og jeg pynter det, alt imens vi skråler med på diverse julesange imens Philip ligger på sofaen og kigger på og ryster på hovedet af os. Når han bliver træt at at se på os går han i køkkenet til Ole der tager sig af julegåsen.

 I år er det anderledes. Allerede nu står træet klar med lys og pynt. Årsagen til det, er at Lone måske ikke kunne komme juleaften, på grund af arbejde.

Hun har lige ringet og fortalt at hun ikke skal arbejde, så hvis I har hørt et højt hyl kom det fra mor her der bare er så glad og taknemlig over at jeg igen i år har begge mine to skønne unger hos mig juleaften.

Selvfølgelig har jeg hørt julemusik og skrålet med, imens jeg har pyntet og lavet andre juleforberedelser.

Det er godt der er langt til naboerne med den sangstemme jeg har, eller rettere ikke har.

Senere vil jeg lade freden sænke sig og gribe strikkepindene. Lones Kashmir Cardigan skrider fremad.

 

Jul du kan bare komme an. Vi er SÅ klar.

 

GLÆDELIG JUL

 

Fredag med udfordringer

Det var en rodet omgang vi vågnede til i morges.

Stormen "Bodil" har været forbi og hun har været lidt hård ved os.

Tagsten er blæst af stuehuset. Tagplader er røget af maskinhuset. Et vindue er blæst ind ved grisene. Et træ er væltet. Plader på kohuset har taget skade da en port er blæst op.

Det er bare lige det vi har opdaget indtil nu. Claus og en hidkaldt tømrer er ved at se om der er mere.

Det er kun materielle skader, så skidt. Dyrene har ikke taget skade og det har vi heller ikke.

Ole skulle helst heller ikke udsættes for mere lige nu.

Han har nemlig fået pande og bihulebetændelse. I tirsdag fik han 3 tabletter der skulle gøre det godt igen.

Det håber vi i hvert fald for i morgen skulle vi gerne sidde i et fly mod varmere himmelstrøg.

Vi har bestilt en uge i Spanien sammen med et par venner.

Ole smutter lige til læge igen i dag for at se om der bliver givet grønt lys for ham.

Jeg kan bare sidde og vente på om jeg skal pakke kufferterne eller ej.

Måske jeg skulle strikke et par pinde i ventetiden.

Regn og torden

Hvor har jeg dog nydt denne morgen. Der har regnet og tordnet i et væk. Faktisk har der tordnet så meget at vores relæ stod af et par gange. Det har givet lidt problemer med at få bagt det brød vi skal have til vores sene morgenmad, men det er lykkedes nu.



Jeg sidder i Kaffehuset og venter på at Ole bliver færdig med at fodre dyrene. Han har nemlig lovet at lave dagens første måltid mens jeg hygger igennem med strik, kaffe, bog, Instagram og hvad ved jeg.

Faktisk hygger jeg rigtig meget på Instagram. Har du lyst til at følge mig finder du mig under navnet ullaroejkjaer.

En idé skal prøves af

Jeg har fået en idé til en tunika, så jeg har slået mig ned i Kaffehuset med garn og strikkepinde.

Udsynet er i dag Claus der slår græsset til dyrene.

Det ender med at blive til madpakker til vinteren.

 

Hvordan man kan blive blind af kærlighed til farvesammensætning

I går da jeg valgte farver til min sweater var jeg af den overbevisning af alle 5 var i Uld/Bomuld.

Det var de ikke. Skumbanan var i Højlandsulden. Det stod også højt og tydeligt på banderolen.

 Jeg tror jeg tog fejl fordi jeg straks satte de 5 garner sammen da de kom hjem og da jeg så skulle flytte dem til lageret var de jo ligesom "gift" med hinanden.

Det gør ikke noget at der kommer en bid Højlandsuld ind i blusen. De to garntyper klæder hinanden. 

Jeg har tilsat en tynd tråd i bomuld/silke som medløber til højlandsulden. Ikke af anden grund end at så "lugtede" der da også lidt af bomuld i den sektion.

Arbejdet er nu delt i krop og ærmer og jeg strikker derud af. Nu er det Omelet der er gang i.

Ikke fordi der har været meget strikketid i dag. Kaffehuset har taget opmærksomheden.

I dag har jeg grundet alle 16 fag sprosser og derefter har jeg sammen med Claus grundet resten af huset og malet sprosserne første gang. Heldigvis holdt skyerne tæt i formiddags, men i eftermiddag var de utætte, så vi rykkede ind i garagen. I morgen skulle der blive tørt hele dagen. Det håber jeg i hvert fald, for jeg glæder mig til at se huset med lidt farve på. Mon ikke vi får malet det hele første gang. Det krydser jeg i hvert fald fingre for.

Valmuer

Naturen er forunderlig. Jeg elsker synet af valmuerne på marken. Det er ikke vores mark og heldigvis for det. For når kornet skal sælges koster det mange penge at få renset det fri for urenhederne som valmuerne jo er i den henseende.  Jeg ville ønske at man kunne tillade sig at have det blomsterflor, men sådan er virkeligheden desværre ikke.

Kaffehusets ankomst

Pladsen til Kaffehuset blev færdig i sidste uge, men desværre kunne vognmanden  ikke hjælpe før i dag.

 Det er utrolig som min tålmodighed kan sættes på prøve når jeg først har fået sat mig noget i hovedet. Men sådan er det vel bare. Men en lang weekend har det altså været ved tanken om at pladsen var klar og huset stod mindre end 3 km herfra.

Claus måtte kørte huset på halmvognen for det var for bredt til at vognmanden måtte have det på lastbilen.

Om det var lovligt på halmvognen, var der ikke nogen der talte om og jeg spurgte ikke.

 

Det så noget drabeligt ud da de skulle have huset ned fra vognen. Heldigvis så jeg ikke da det kom op. Men det så nu ud til at der var helt styr på seler og kran.

Det fik sig en lille svævetur,

og blev hjulpet på plads af Claus. Jeg stod pænt i baggrunden med kameraet. Jeg skulle ikke nyde noget af at få fingrene eller andre legemsdele i klemme.

Til sidst lidt finjustering og inden jeg havde fået set mig om var det landet.

 Huset skal males sort og vinduerne skal være hvide.

Egentlig må der ikke komme møbler ind før gulvet er lakeret,

men jeg kunne da ikke lade være med at stille et par stole ind så jeg kunne fornemme huset.

Det bliver godt. Ja, det er det allerede.

Fortsættelse følger... hvis I orker..