Vores gode gamle kobberlampe er kommet til ære og værdighed igen.
Vi har haft den i mange år. Ja faktisk er det en lampe Ole havde før han lærte mig at kende. Mon ikke han har haft den i mere end 40 år.
Han og jeg har kendt hinanden i 30 år i år, så det passer meget godt.
Orient som lampen hedder er tegnet af Jo Hammerborg tilbage i 1963 kan jeg læse mig til.
Lidt ridser og skrammer har den fået igennem tiden og gitteret der var i bunden har den også mistet.
Det er faktisk mig selv der har ødelagt det. Lampen hængte i vores pejsestue da vi boede i Højbjerg
og den hang så lavt at hver gang jeg støvsugede ramte jeg op i gitteret og derved fik det så mange knubs at det til sidst gik i stykker.
Skidt pyt. Lampen er stadig smuk og kan fortælle mange historier.
Feks sad Lone i stolen ved siden af den første gang hun gav Philip sutteflaske. Jeg kan stadig se dem for mig.
Kobberstikket som også er fra Oles ungdom hang også i pejsestuen. Det har jeg fundet frem for flere år siden og hængt op. Nu er makkerparret sammen igen efter 9 års adskillelse.
Derimod er svanehalsen helt ny. Jeg måtte bare have den til ophæng til den gamle lampe. Den minder mig om mit barndomshjem hvor der var svalehalse overalt på loftet.
