Min koncentration på Skals var denne gang at få de sidste detaljer på plads så jeg kunne komme videre med min egen væv.
Hvad jeg ville væve havde jeg ikke helt gennemtænkt hjemmefra.
Dog havde jeg taget lidt garn med fra eget lager. Bla. en masse silkegarn og en cone naturfarvet hør.
Silkegarnet blev straks forkastet, da det ville tage mig alt for lang tid at gøre det klar.
Jeg fik i stedet udregnet en ca opskrift på et silketørklæde, så jeg kan tage fat på det herhjemme.
Derfor blev det den skønne cone hørgarn der skulle bruges til et tørklæde.
Det fik følgeskab af en crepegarn i en lidt lysere nuance.
Det færdige resultat inden crepegarnet bliver behandlet.
og efter tørklædet har været i 65 graders varmt vand.
Det giver en rigtig skøn effekt.
Jeg lavede ikke et, men to tørklæder og jeg er sikker på at Lone vil blive glad for at få det ene.
Jeg skal lige have gjort dem helt færdige. Jeg har planer om at sy dem sammen til halsrør.