Viser opslag med etiketten Carla. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Carla. Vis alle opslag

mandag den 17. februar 2014

Mandag morgen i solskin

På sådan en skøn mandag morgen må Carla og jeg bare ud på en marktur.
Solen skinner og fuglene synger. Men man skal ikke forledes til at tro at foråret er kommet. Koldt er der stadigvæk.
Dog er der en slags forår på Klokkerholm. Hvis man skal tro på fårene.
I går blev vi vidner til en tvillingefødsel og det endda på første parket.
Mor får fødte lige uden for vores stuevinduer og vi var med hele vejen. Vi har aldrig set en læmning før, så spændende var det at kigge på.
Vi er altid lidt nervøse for om ræven kommer og tager de nyfødte, men den første nat har de klaret sig fint, så vi krydser fingre.
Et andet får læmmede i begyndelsen af februar. Så de har åbenbart bestemt sig for at vinteren er forbi.
Kalve får vi også hele tiden for øjeblikket. Det er helt normalt for Skotske Højlændere.  Hende her er 10 dage gammel.
 
Hun  er nysgerrig. Hun vil gerne hilse på de to nye lam, men mor får er ikke af samme mening.
 


Ind imellem er det altså svært at få noget fra hånden med de scener lige uden for vinduerne.
 
 
 


onsdag den 1. januar 2014

Første dag i det nye år

Igen i år, som så mange foregående sidder Ole og jeg og kiggelytter Nytårskoncerten fra Wien.
Carla er faldet omkuld under bordet. Det er hårdt at være hende i nytåret for hun er bange for alt der knalder og larmer.
Det er bestemt ikke blevet bedre med alderen. Men i dag kan hun sove i fred og ro.
Derfor har vores nytårsaften også været stille og rolig. Selvfølgelig med god mad, champagne, kransekage og hvad der ellers hører til.  
Men på Carlas betingelser, så hun har følt sig så tryg som muligt.
Jeg har også strikket og gør det selvfølgelig også til nytårskoncerten. Høstjakken bliver god, rigtig god. Jeg er vild med det udtryk de tre garntyper giver når de forenes.
 
 

lørdag den 20. april 2013

Lørdag i sol

Morgenturen i dag gik over boldbaner og ned på Torvet.
Vejret var det smukkeste solskin..

Carla var så heldig at hun fik sig en avis at bære hjem til mig
og jeg forkælede mig selv med en kæmpe buket af de skønne tulipaner.
Jeg elsker det spøjse udseende netop denne sort har.
 
 
 

onsdag den 3. april 2013

Jeg havde jo lovet det

 
Jeg skulle egentlig have haft hende her med til Gug,
men tog Carla med i stedet.
Det var Oskar vældig tilpas med.
Og Liselotte hvis også.
 
 
 
 
 

mandag den 25. marts 2013

Pu ha sikke da... og så var det slet ikke så slemt..

Carla har været ved frisør i dag.
Det er som tidligere nævnt ikke hendes kop te,
men hun bliver mere og mere rolig og tryg  for hver gang vi er hos Nina .
Hun har et fantastisk tag på Carla.
Alt foregår med smil og søde ord...
og en masse bitte små ostehapser.
For bestikkelse er nødvendigt for at komme til ben og hoved.
 
Vel hjemme igen, kom hun en tur i bad og er nu klar til at sove resten af dagen væk.
Det er hende vel undt.
Jeg motionerede stikkepindene og mundtøjet, mens Nina klippede.
 
Jeg giver Nina mine varmeste anbefalinger, så I får lige hendes oplysninger:
 
Nina Stang
 Ålervejen 11
Ahl
8400 Ebeltoft
 Tlf: 51 95 71 21
 
Svarer hun ikke på telefonen kan det være hun er dybt begravet i at klippe, eller trimme.
Læg en besked eller send en sms om at du vil ringes op.
 
 
 
 

søndag den 10. februar 2013

Smuk søndag



Jeg ved godt jeg den anden dag var utidig og træt af vinteren,


men i dag nyder jeg igen årstiden med snedækkede marker og solens spil i vandet.


Jeg strikker på Lone's cardigan, mens jeg kigger på udsigten og på Carla. Hun har sat sig så hun ikke kan overses. Jeg tror hun vil have lidt opmærksomhed.


mandag den 5. november 2012

Sikke da som tiden går

 
Som tiden ind imellem flyver,
når man har nok at se til.
 
Siden sidst har jeg blandt andet
 
fået klippet Carla,
 
købt hyacinter
 
(billede lånt på hjemmesiden)

været til koncert med to seje gamle drenge
(billede lånt på Georg Jensen's hjemmeside)
hvor jeg tabte en ørering,
og heldigvis fandt den igen.
Py ha, der var jeg svedt.

Jeg har lavet lidt regnskaber,

og jeg har fået gang i min nye telefon.

Jeg har fået strikket en lille bitte smule.
 
Derudover har jeg også besøgt mine forældre,
spist frokost med datteren,
hængt reoler op på væggen,
vasket tøj,
gjort rent.
Jeg har gået strøgtur i Ebeltoft,
snakket rigtig lang tid i telefon med en veninde,
og tjattet med en anden veninde.
 
Og vupti så gik der lige næsten 5 dage.
 
Nu vil jeg smække den dertil indrettede i sofaen,
tænde et stearinlys eller flere,
og finde strikketøjet og en lydbog,
alt imens jeg venter på at Ole kommer hjem til mig
og fisken skal i ovnen til aftensmaden
 
Håber jeres mandag er lige som I har ønsket den.
 
 
 

onsdag den 5. september 2012

En hyggelig eftermiddagssnorken.




Hunden ligger på gulvet. Manden tager en lur på sofaen.
De snorker let i kor de to.
Carla har ikke veget fra Oles side, siden vi er kommet hjem. Hun er ellers en "mors" pige, men når hendes "far" er syg er det ham det gælder.

Jeg sidder og nyder de to, mens jeg har taget fat på at hækle et net jeg vil bruge til mit strik når jeg er på farten.

Det er en overspringshandling. Jeg mangler et halvt ærme på min 8 for love. Den skal nok blive færdig, jeg gider bare ikke strikke ærmer lige nu.

Jeg vil hellere igang med et nyt projekt. Endnu en Top Down bluse.
Jeg mangler bare lige garnet. Det skulle være på trapperne.
Jeg er spændt.
Det er nemlig det nye Alpaca fra Mr. Weller.

søndag den 19. august 2012

For min skyld må der godt blive skruet lidt ned.


Søndag startede i Aarhus med en morgengåtur til Carla og jeg.
Temperaturen var endnu til at holde ud.


Uh ha hvor er der mange dufte man skal forholde sig til
når man er landhund og kommer til byen.


Imens Carla fornøjede sig med det hun skulle,
kiggede jeg lidt på morgenbussen


og et par Aarhuscykler der havde fået selskab af
et par morgenfriske ungersvende.


Efter gåturen 
satte vi os på bænken, med lidt strik.

Visit fik vi sandelig også derude.
Ole kom med frisklavet kaffe og
Lone kom til en hyggesnak.

En god bænk vi har der i Aarhus.


Hjemme igen skulle Carla og jeg lige ud at kigge på besætningen.
Claus havde sms'et i aftes at endnu en kalv var kommet til.
Vi kunne bare ikke finde den.



Køerne var rolige, så den var ikke langt væk er jeg sikker på,
men den ville altså ikke lege fotomodel for mig i dag.
Mon ikke jeg får den i kassen én af de nærmeste dage.


Ud over vandet fløj Salami reklamen..
Det er første gang jeg ser den i år,
men der har jo heller ikke været meget sommer.


Claus drøner rundt derude og samler halm.
Rugen er i hus, en god høst blev det til.


Vi skulle da også lige op og hilse på vores ænder og gæs.
Kalkunerne og kyllingerne fik også et hej,
men de ville heller ikke flashes på bloggen i dag.


Derimod ville får og lam gerne lege fotomodeller.
Vi takker.
Jeg kan snart ikke kende forskel på lam og får mere.
Størrelsen pga. pelsen er næsten den samme.

De går ikke i skygge i varmen.
Om jeg forstår det.
Jeg var ved at omkomme i heden,


derfor er jeg trukket indenfor.

I køkkenet oven i købet.

Der skal syltes rodbeder skal der.
I temperaturer der er til at holde ud,
næsten.

Eddiken er sat over med
frisk revet peberrod, nelliker, dukah, laurbær,
peberkorn, salt, sukker og honning.
 Frisk timian og rosmarin fra krukken udenfor fandt også vej til gryden.
Ikke efter opskriften jeg fandt,
men jeg kunne ikke lade være.
Vi får se om jeg har overdrevet smagsindtrykkene.

Jeg har selv rodbeder i haven,
en lille bitte smule,
men jeg har ikke fået tyndet godt nok ud i dem,
så det var nogle små  pistijaverter.
Jeg må huske det næste år, for det er da for pinligt at købe,
når man selv har,


men sådan blev det.


Nu er hele processen færdig og de skal køle af.

Jeg skal lige huske at fortælle
at det er første gang ever at jeg sylter noget.
Jeg er faktisk ret spændt på resultatet.


Jeg synes at huske at der stod et eller andet sted
 at man burde tage gummihandsker på
under arbejdet med rodbederne.

Det gjorde jeg desværre ikke.
Ingen er i tvivl om hvad jeg har lavet.
Så kan jeg lære det.

Fortsat god søndag.
Py ha.
Skru så lidt ned.

torsdag den 26. juli 2012

HVORDAN EN GANG LUGNING KAN KOMME TIL GLÆDE OG GAVN HOS MANGE

Vejret var vidunderligt her til morgen, så jeg smøgede ærmerne op
og gav mig til at luge mit staudebed.
Jeg havde godt nok ikke lige ærmer der kunne smøges,
men luget blev der alligevel.
Jeg nyder den smule stauder jeg har tilbage.
Tidligere havde jeg to kæmpebede i haven,
men da skulderen ikke er vild med haveredskaber
og jeg ikke er vild med ukrudt,
var der kun én vej.
Nedlæggelse af bedede.
Det bed jeg  har tilbage, kan jeg næsten klare
uden problemer.
Det er ikke så tit jeg går det igennem.
og derfor kunne jeg i dag fylde en trillebør med
alskens lækre sager
i hvert fald hvis man er høne,
kanariefugl
eller
gris
De nød det alle med stor fryd.
Sådan kan man glæde både øje, samvittighed og dyr.
Lidt senere på dagen er jeg at finde lige her,
med en bog og strikketøj.
Mens jeg gik og lugede kom vores avisbud forbi med avisen til Carla.