Viser opslag med etiketten top. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten top. Vis alle opslag

mandag den 14. april 2014

Jeg har prøvet det før og kommer såmænd til at gøre det igen

 
Igen har jeg taget strikketøj med sydpå uden at have taget nok garn med.
.
Det gælder min orange Harmony som bare mangler ganske få pinde i at være færdig.
Jeg ved jeg har mere garn på Mols så ingen krise der. Men jeg ville gerne have haft den færdig og i brug hernede.
Så gik jeg i gang med endnu en lille kjole. Garnet fandt jeg i strikkekurven hernede. Men der var heller ikke nok garn.
Nu er jeg så startet med Petrol Blue som jeg ved jeg har garn nok til,
samtidig med at jeg strikker lidt ærme på Lones Skyblue.
 
Jow Jow som det går.

lørdag den 5. april 2014

SolstRik

De første par dage i Portugal har vi ikke lavet særlig meget. Spørgsmålet er om de efterfølgende dage vil blive ligeså.
Gør de det, er det ok med mig. Vi trænger til at slappe af.
Solen har været venlig at sende sine stråler ned mod lille blege mig, det er jeg taknemlig for.
Vi har dog fået vores bil synet. Det hastede for deadline var i februar.
Vi var her ikke på det tidspunkt, så derfor. Var vi blevet stoppet af politiet havde vi fået en stor bøde (250 Euro). Det blev vi heldigvis ikke.
Nu er lille Merc. blevet så gammel (2006) at den skal til bilsyn hvert år. Næste gang i januar 15. Heldigvis må man komme op til 3 måneder før,
så vi har aftalt at få den synet i oktober, hvor vi er hernede. Så skal jeg ikke ryste i bukserne over at køre ulovligt.
På strikkefeltet sker der lidt.
Min Harmony skrider stille og rolig fremad og jeg er gået i gang med en lille kjole.
Det er sådan et nemt strikketøj at have med sig når vi går på Cafe.
Nu vil jeg gribe strikkepindene og drikke endnu en kop kaffe, mens Ole laver brunch til mig.
Jeg føler mig heldig.
 
Rigtig god lørdag derude.

tirsdag den 1. april 2014

Appelsinstrik

Jeg elsker at tage grene ind fra haven.
Det gælder både, valnød, kastanje og især, som her, den skønne kirsebær, som kaster om sig med blomster bare den får en smule varme.
Selv om jeg er lidt fokuseret på væven, strikker jeg også lidt.
Jeg har taget hul på et Hanne Falkenberg design. Harmony er navnet.
Jeg strikker i den skønne appelsinfarvede Blackhill Uld/bomuld fra Garnudsalg.dk.
 Hvis den orange bliver god, vil jeg også strikke den i  mørkegrå Italienske hør/bomuld.
Bare fordi.  

mandag den 29. juli 2013

Sommertop der til sidst fik som fortjent

Sidst vi var vi Portugal påbegyndte jeg denne top. Den har siden levet en lidt kummerlig tilværelse mht opmærksomhed fra min side.
Den var forvist til Kaffehuset som den strik jeg lige kunne bruge, hvis jeg ikke havde fået andet med derover.
Men den sidste uges tid har den fået den opmærksomhed den havde fortjent. Ja faktisk så meget at jeg i går fik lukket de sidste masker af og hæftet den smule ender der var.
Efter en tur i vaskemaskinen er det blevet en blød og lækker sag.
Pasformen er lige i øjet.
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT.
Jeg har brugt  Bollicine som grundmodel, men har foretaget en hel del ændringer. Hvilke kan jeg som sædvanlig ikke huske.
 
GARN:
farve: Den grå sti
 
PIND.
3 1/4 og 3½
 




tirsdag den 28. maj 2013

Fladbrød

Mit langtidshævede brød blev en flad sag i dag.

Smagen er stadig vidunderligt og sammen med friskpresset appelsinjuice og lækker ost er det en himmerigsmundfuld.
Solen kommer og går i dag. Det gør regnen også.
Det er dejligt med en overdækket terrasse,
hvor vi kan sidde uanset hvad der kommer ned fra oven.
I dag er det en sommertop der ryger gennem hænderne.
Det er denne i fri Ulla fortolkning.
Mange har spurgt til de nye striber.
Det er Peasy som danner grunden for dem.
 
Må jeres dag blive fuld af sol. I hvert fald i sindet.
 

fredag den 26. august 2011

UARTIGE STRIBER er færdig

                      Jeg var bare så overbevist om at blusen skulle have lange ærmer.

    Det var ikke fordi den magiske løkke drillede, den var faktisk lige ved at lykkedes for mig.
                                         Men jeg synes ikke det kom til at fungere med ærmer.


Derfor pillede jeg dem af igen og afsluttede som opskriften foreskrev.

FAKTA:

Garn: 95 gram af Garnudsalgs eventyrlige hør/bomuld i råhvid og
105 gram af det samme bare i antracit 

Pind: 3 og 3½

Bemærkninger.

Jeg tror ikke jeg får strikket den oprindelige i ITO garnet. Jeg synes den sidder lige vel tæt.

Jeg har allerede andre planer med ITO. Mere om det senere.
_________________________

Nu vil jeg smutte en tur til Aarhus og spise frokost med min skønne datter.
Det er lige hvad en overskyet fredag skal bruges til. nemlig.

Så krydser jeg fingre for at pakkeposten har været her når jeg kommer hjem.

mandag den 22. august 2011

MAGISK LØKKE. Grrrr med 10 tommelfingre

                                   Jeg bliver aldrig gode venner med denne strikketeknik.


Det er ellers hamrende smart at bruge når man  skal strikke ærmer og en 40 cm rundpind er for stor.

                                        På med en 80 cm rundpind og så derudad.

                              Ja det ser nemt ud, men jeg synes det er lidt bøvet at gøre.

                    Jeg gik på  denne hjemmeside: www.paapinden.dk, som så ofte før.

       Og selvfølgelig har Irene også lavet et fint indslag med netop den metode. Tak for det. 

       Det kunne jo være at jeg havde fået det forkert ind i hovedet, men jeg gør det rigtig nok.
                                   Jeg skal nok bare have lidt mere tålmodighed.



Nu får min bluse en lille strikkepause, for Stephen West har lige sendt 4. og sidste del til Mystery Shawl Kal. Nu får den første prioritet.

Fortsættelse følger

onsdag den 17. august 2011

LIDT MERE LÆNGDE SKAL DER PÅ


Benthe tror jeg er færdig med min "uartige" stribede bluse og bare ikke har fået lagt billeder ind, men det er jeg ikke.  ;OD

Jeg mangler et godt stykke på længden og så skal jeg have fundet ud af hvordan ærmerne skal være.

Jeg kan ikke rigtig bestemme mig til om de skal være korte, som opskriften foreskriver, eller jeg skal lave dem  3/4 lange. Og hvis jeg så gør, skal de så være:

med striber?
ensfarvet?
med mønster?
brede?
smalle?
trompet?
?????

Fortsættelse følger....

PS: Jeg skulle slet ikke sidde og strikke og blogge lige nu, men jeg er sur.... rigtig sur.... på min græsslåmaskine, der er gået i udu og ikke vil starte igen...

Midt i arbejdet stoppede den bare, og nej det er ikke fordi den mangler brændstof.

 ØV.. Så ikke mere græsslåning i dag, men strikkepinde mellem hænderne i stedet.

Det er jo heller ikke så ringe endda, men når jeg nu lige havde planlagt det anderledes er det altså surt.

mandag den 15. august 2011

"OPPEFRA OG NED" (TOPDOWN)

             Jeg elsker når man kan strikke oppefra og ned eller som det også hedder Topdown.

             Det giver mulighed for at prøve blusen på efterhånden som arbejdet skrider frem.


Og det  skrider fint fremad med denne "snyder", selv om mønstret er lidt sen at strikke.

Men pyt med det, jeg har ikke travlt.


                                Jeg elsker bare det garn, og det egner sig så godt til denne model.

                                                                      Fortsættelse følger.....

fredag den 5. august 2011

UARTIGE STRIBER

På min tur til Aarhus i onsdags, sammen med hjerteveninden "kom jeg til" at købe opskrift og garn til en sommertop.

                      Farverne hedder Coffee og Light Blue. De er bare smukke sammen.


      MEN jeg må ikke strikke en maske på den før jeg kommer til Portugal næste gang.

                                          Hvem bestemmer det? Ja, det gør jeg selv.

                    Jeg elsker at finde nye projekter jeg skal lave når jeg kommer derned.
                            Denne gang er det så Sommerstriber af Annette Danielsen.


                                                               Hvordan den ser ud?
                             Måske det bliver afsløret før tid for jeg kan jo ikke dy mig.

Når jeg nu ikke må begynde at strikke toppen i den skønne silke, som jeg forresten glæder mig til at prøve, ja så må jeg jo finde på smutveje for at komme i gang med den.


Derfor har jeg slået op på pind 3 i min elskede hør/bomuld fra Garnudsalg.dk i Råhvid og Antracit.

  Garnet er lidt tykkere end silkegarnet fra ITO, så jeg er startet på den mindste størrelse.
                     Da det er en topdown strik er den jo ganske let at ændre.

Og så får jeg jo også set om modellen er god til mig inden jeg begynder på det "fine" garn.
                                                                     Ikke?

                                                     Fortsættelse følger....