tirsdag den 11. oktober 2011

MÅNEMAND OG FLERE STRIBER


                 Den 13. september sad jeg på min terrasse i Albuferia og kiggede på månen.

            Her til aften dukkede han så fuld og hel op bag skoven herhjemme på Mols.

                                                     Han er smuk og fascinerende,
                                       men han og jeg bliver aldrig gode venner.
                                                       Han stjæler min nattero.

                             I aften sad jeg ikke på terrassen i Portugal mens jeg tog billedet.
                                                Men jeg sidder der igen i morgen.

Vi har haft nogle hårde arbejdsuger hvor der er blevet trukket meget store veklser på os.

                                 Ole er det gået værst ud over. Han trækker det største læs.

                                  Vi glæder os til at komme ned og lave knap så meget.

                                           Vi arbejder også selv om vi er sydpå.
                                                     Helt ferie bliver det aldrig.
                                                          Det gør ikke noget.
                                          Dernede bestemmer vi selv tempoet.


                  Mens fodboldkampen mellem vores ynglingslande spillede 1.halvleg,
                                   har jeg fået monteret den lille stribede babybluse.


Striber i uld/bomuld og ren bomuld


                              Tre små benknapper fra gemmerne kom der på skulderen.

                                                                  FAKTABOKS:

                                                                      Opskrift:
                    Latte baby sweater lavet af Liselotte til fri afbenyttelse. Tak for det.

                                                                          Garn:
          11 gram  petrol uld/bomuld,  6 gram brun uld/bomuld, begge fra garnudsalg.dk
                                              og 28 gram  beige bomuld fra Løve Garn
                                                          I alt 45 gram striber

                                                                      Pind:
                                                                        3





HÆNGEBRYSTER OG HÆNGEBAG, det ved jeg da godt jeg har....

At alt på mig begynder at pege mod syd kan jeg jo se ved at kigge mig i et spejl,
men jeg havde ikke lige regnet med at mine øjne også var blevet slappe i koderne.


                  Jeg var til endnu en undersøgelse hos øjenlægen i går og da fik jeg så dommen.

        Når jeg sidder og koncentrerer mig om noget ved at kigge ned på det i længere tid,
                       vil mine øjne ikke "følge med op" når jeg slår blikket op igen.
                                     Elastikkerne der holde øjnene er slappe.

                                           Det kan man ikke gøre så meget ved.
            Dog kan man få brilleglas med prisme, som skulle kunne afhjælpe problemet.

                                            Det vil jeg så tale med min optiker om....
                                                når jeg kommer hjem sydfra igen....

                               Vi rejser til Portugal i morgen og bliver væk i 14 dage...

                                                                         og
                                  Claus bor her som sædvanlig når vi ikke er hjemme,
              så han kan passe alle dyrene og byde velkommen til uindbudte gæster.

mandag den 10. oktober 2011

LANGSOMMELIGHED og masser af striber


                                      Jeg er stadig igang med min bredstribede cardigan.

                                                          Den er SÅ sen at strikke.
                                                              Maskerne er mange.
                                                           Ret frem, vrang tilbage.
                                                                       Kedeligt.

            De to garner klæder hinanden så godt, og modellen er rigtig god, så jeg holder ud.


Når striberne bliver for kedelige tager jeg tæppet til Ole  frem.
Mønstret er bare så smukt.
Det er en stor glæder at strikke.

Alligevel fik jeg lyst til at få noget nyt på pindene


Det blev til denne lille stribede sag, som Liselotte har designet.


Lige om lidt skal jeg have en ny stribet cardigan på pinden.

Lone har bestilt én, og det skal hun få.

Den bliver ikke helt som min.
Jeg vil lave synlig raglan på hendes.






lørdag den 8. oktober 2011

HURTIGT SVAR


Glad glad glad.

Dejlig lørdag til jer. Min er allerede skøn.

Lige om lidt venter hyggelige timer med min mor og far.

fredag den 7. oktober 2011

WEEKENDEN ER SÅ VELKOMMEN


                                                Min revisor er en venlig mand,
                                men hvor jeg dog hader når han kommer på besøg.

              Som sagt ikke på grund af mennesket, men det arbejde vi skal lave.
                                     Der er SÅ mange efterposteringer der skal gøres.
                             
                           Det er regnskabsåret 2010 der endelig er blevet afsluttet.
                                                  Normalt gør vi det i august,
                                              men i år blev det først til i dag.

                                             Jeg er GLAD for at det er overstået.

                Nu er jeg træt, hovedet er ved at eksplodere og mine øjne gør ondt.
                                    


                                     Jeg har igennem længere tid døjet med mine øjne.

                                     De gør ondt og jeg har sløret syn og dobbeltsyn,
                             hvis jeg sidder og koncentrerer mig om noget i længere tid.

                                                    Det gør jeg jo ind imellem.
                          Bla. når jeg sidder ved computeren og når jeg feks. hækler.
                        Jeg tog konsekvensen af det den anden dag og drog til læge,
                                    som straks fik en tid hos en øjenlæge til mig.

   Der var jeg i går, og han siger at der ikke ser ud til at være noget alvorligt i vejen.
                                     Det havde jeg nu heller ikke regnet med.
                     Øjenlægen vil dog lave nogle flere undersøgelser på mandag.
                                                              Så får vi se.

Foreløbig mener han at mine øjne ikke vil "rette" sig ud når jeg har kigget ned i længere tid.
                                                   Skelen kalder han det.
        Jeg vil beskrive det som om elastikkerne i ophænget til øjnene er blevet for slap
                           og derfor tager længere tid om at trække sig sammen igen.



         Weekenden består af besøg hos mine forældre lørdag og ungerne til brunch søndag.
                                             Det kan da kun blive en god weekend.




tirsdag den 4. oktober 2011

POSITIV, POSITIV, POSITIV, POSITIV,

I dag skal jeg til min første Mammografi-screening for brystkræft.

Det er et tilbud jeg har fået, fordi jeg har nået den magiske alder af 50.

Jeg har læst for og imod, og har vægtet fordelene ved at få det gjort
højere end ulemperne ved at der måske kommer en falsk alarm.

Jeg er selv flittig til at undersøge mine bryster og tror ikke der er noget galt.

Hvorfor får jeg så denne uro i maven.

POSITIV skal jeg være, og det er jeg også.


  Mens jeg venter på at klokken skal blive 9.30 og jeg skal køre mod Randers Sygehus,
                                                               går jeg en lille tur i haven.

                                    Mine "Stolt Henrik", som jeg såede i maj måned,
                   har først nu for nylig bestemt sig for at de ville give mig nogle blomster.


                                                     Jeg er vild med deres lette flor.


                            Hvis bare frosten bliver væk, har jeg  buketblomster længe endnu.


          De smukke papirvaser Ole fik for 5 år siden står meget sjældent uden blomster i,
                                        og Stolt Henrik svæver smukt hen over dem.


søndag den 2. oktober 2011

HVOR KAN MAN LÆRE MEGET VED AT LÆSE ANDRES BLOG

                                                                     Se nu bare.

                                                    Nu har jeg igen lært noget nyt.

Ikke nok med at det er sjovt og interessant at læse andres blog, der er så sandelig også lærerigt.

Liselotte har lige skrevet et indlæg hvor hun henviser til en krydderblanding hun har lavet.

                                   Den lød så spændende at jeg straks måtte i gang.

                                   Heldigvis havde jeg alle ingredienserne hjemme.


            Sikke en liflig duft den kom i huset, meget eksotisk, og det er navnet også: Dukkah.

           Den glæder jeg mig til at bruge til mine forskellige dressinger og andet godt.

                                            Nu  skal jeg jo lige lære den at kende