60 år

Der er 60 år og nogle timer imellem disse billeder.

Det er min mor og far. De har lige fejret Diamantbryllup.

Mor og far havde en rigtig dejlig dag. Ikke nogen stor fest. Det ønskede de ikke. Kun de allernærmeste til middag på en dejlig kro.

 

Min far fortalte en sjov historie om brudebuketten.

Mor og far havde haft travlt op til den store dag, både med deres arbejde og med at arrangere bryllup og ikke mindst min mors forældres sølvbryllup samme dag.

Far fortalte videre at han holdt fri fra arbejde hele dagen (som var en onsdag) for han og mor skulle tidligt op for at servere morgenkaffe for alle gæsterne til sølvbrylluppet.

At han pointerede at han holdt fri, var nok fordi det så vidt han erindrer var den eneste gang han nogensinde gjorde det.

Hov, vi kom helt væk fra brudebuketten.

Da klokken var hen ad 10, tog far cyklen over til blomsterhandleren for at bestille brudebuketten. "Ja, så gerne" blev der sagt. "Hvornår skal De bruge den Hr. Røjkjær".

"Kl. 16" sagde min far. "I DAG!" blev der chokkeret sagt. Og det bekræftede min far. De nåede det og mor fik en smuk buket.

Det er en stor bedrift at være gift i 60 år.

I 2013 er der i Danmark kun ca. 2.900 par der kan opnå den fine status og endda få telegram fra vores Dronning.

 

Et par dage i vævestuen

 

I den forgangne uge har jeg haft et par dage hvor jeg har kunnet hellige mig min vævestue.

Vævestue lyder da flot ikke?

Det er mit gamle kontor der nu har ændret navn og ikke mindst funktion.

Det er ikke et stor værelse, men det fungerer. Der kan lige være min væv på 120 cm og lidt reoler i den ene side.

Jeg har fået søllet og her var jeg heldig. Min far havde en gammel taburet som lige nøjagtig kan stå inde i væven.

Så her sidder jeg i en god stilling til arbejdet.

Rittet har jeg også. Her kan jeg sidde på min vævebænk også i en god stilling.

Trenden har jeg også fået bundet frem.

 

Nu mangler jeg bare opbindningen til kortskamler, langskamler og tramper.

Her er der ikke noget med gode arbejdsstillinger. Her skal der kravles rundt inde i væven for at komme til.

Men hold da op hvor jeg synes det er svært. Ikke kun for stillingen, men pråsen er ikke gået helt op for mig endnu, så jeg er gået i stå.

 Det har jeg jo prøvet før.

Da jeg skulle kamme gik jeg jo også i sort og det lykkedes jo til sidst, så jeg er overbevist om at det nok skal lykkedes.

Jeg har tegninger og tekster, fra bøger og hæfter og også fra søde mennesker der har sendt til mig. Jeg skal bare lige forstå.

Måske pråsen går op for mig i løbet af weekenden.

 

Forelsket i en Påfugl

Da jeg havde strikket min rosa Påfugl, var jeg ikke lang tid om at slå masker op til endnu en.

Denne gang i grå.

 Jeg har lavet lidt ændringer på denne. Ikke fordi jeg synes der skulle ændringer til, men fordi jeg ikke var helt så opmærksom på opskriften anden gang.

Jeg er, som jeg hvis har nævnt flere gange, fuldstændig vild med alpacaen og silk/mohairen strikket sammen. Det er luksus i særklasse.

 

FAKTABOKS:

 

OPSKIFT:

Påfuglen af Marianne Isager

fra bogen: Strik a la Carte II

 

GARN:

80 gram Blackhill Alpaca i farve sfn41

sat sammen med

65 gram Blackhill Silk/Mohair i farve 11

I alt forbrug 145 gram

 

LEVERANDØR:

Garnudsalg.dk

 

PIND:

4 og 5

 

STØRRELSE:

Kun én størrelse.

Jeg har lavet min kort. Kun 45 cm er den fra hals til spids.

 

BEMÆRKNINGER:

Jeg elsker den.

Vær opmærksom på den er meget vid i halsudskæringen, så ønsker du én der ikke "falder ned" på skulderen, skal du slå færre masker op.

Det er nemt at ændre maskeantallet, man skal bare  huske at det skal være hele mønsterafsnit man undlader.

 

 

Så nåede jeg det alligevel

Jeg havde ærgret mig lidt over at jeg ikke kunne komme til åbent hus hos Væverne i Auning i dag, men da vi var nødt til at tage hjem fra Portugal et par dage før først planlagt, flaskede det sig sådan at jeg kunne komme af sted. Det var et par spændende timer jeg fik mig der.

Jeg er sikker på at der var nogle vævere der synes jeg stillede mange spørgsmål, men de var søde til at svare mig og  jeg fik nogle gode ideer og fif med mig hjem.

Jeg fik også dette instrument med mig.

Det er en "frynsesnomaskine". Sådan en måtte jeg da bare eje.

Nu er jeg kommet hjem igen og jeg har sat mig for at kigge på håndbold og strikke lidt.

 For  snart en måned siden startede jeg på en sweater, men den røg i skrammekrogen. Hvorfor ved jeg egentlig ikke Nu har jeg igen lyst til den. Jeg fik skilt ærmer og bul i aftes så den skulle prøves i dag. Den er som den skal være, så der skal bare lige strikkes lidt længde på og et par ærmer. Måske også lidt finesser, det ser jeg på hen ad vejen.

 

Vævestue, herreben og strikketøj. Det er da en lørdag værdig.

PS: og lige om lidt et glas portvin. For der er jo lørdag;0)

 

Man tager 100 gram Blackhill Kid/Mohair/Silk, pind nr 5 og vupti en skøn halsting er klar

65 masker har jeg slået op med to tråde Blackhill Silk/mohair.

i farve 00/rosa.

Herefter har jeg strikket retmasker med hulmønster indtil der kun lige var garn tilbage til aflukningen.

Hulmønstret har jeg lavet ved at strikke to masker sammen og derefter slået garnet om pinden.

Jeg har lavet hullerne helt tilfældigt. Nogle pinde har der været mange huller og andre kun få. Kun sjældent har jeg strikket en hel pind uden hulmønster.

De første og de sidste 3 masker på pinden har jeg undladt huller.

Jeg har lavet en luftmaskeopslagning (provisional cast-on).

Her er Google din ven. Der er masser af videoer på YouTube.com om emnet.

På den måde er det let at samle maskerne op til sidst, når strikketøjet skal samles i en cirkel.

 Det gøres ved at lukke begge ender af samtidig, så der opstår en usynlig søm.

Her igen er Google en god ven. Se ex her.

Man kan også vælge at strikke et halstørklæde, så skal man bare slå masker op på normal vis og lukke løst af til sidst.

Denne metode kan selvfølgelig også bruges hvis man vil have en cowl, men ikke ønsker at lave luftmaskeopslagningen, så skal man blot sy de to ender sammen til sidst.

Jeg har vasket min cowl på 30 grader uldprogram og derefter har jeg trukket godt i det, så "maskerne" blev lange og udtrykket endnu mere luftigt.

 

 

Dejlig (tidlig) søndag morgen i solskin

 

Mit indre ur har ikke fået stillet sig om til vintertid. Det er også svært at tænke på vinter når solen skinner fra en skyfri himmel.

Derfor forlod jeg sengen meget tidligt og erstattede dynen med de varme stråler fra morgensolen.

Det var bestemt ikke et ringe bytte.

På mine pinde? Såmænd et lille julegavestrik: Makkie

God søndag derude.

Fiks og færdig Viggo på en særdeles våd fredag

I dag er der et frygteligt regnvejr. Det begyndte i nat og ser ikke ud til at ville holde foreløbig.

Det gør ikke noget, for vi sidder i ly på vores terrasse og nyder lyden af regnen der trommer på gelænder og fliser.

 For et par dage siden begyndte jeg at strikke Viggo. Jeg er lige for tiden mest til små hurtige strik og det må man sige at Viggo er.

I dag færdigmonterede jeg sweateren, eller næsten, for jeg mangler knapper og de kommer ikke i før jeg er hjemme i Danmark igen.

Ligeledes bliver den ikke vasket før dansk jord er under fødderne.

Der er skønne detaljer på den lille sweater

og masser af monteringsarbejde. Jeg har hæftet ender og syet sammen efterhånden som jeg kunne komme til det, så det tog ikke lang tid af færdiggøre den i dag.

 

FAKTABOKS:

 

OPSKRIFT:

Viggo af Sanne Bjerregaard

 

STØRRELSE:

1 år.

 

PIND:

3

 

GARN:

Blackhill Højlandsuld  i farven Beige og Hvedeskaller.

Kanter "Tweed me pleace" sat sammen med en tråd grå uld/silke.

(Jeg har strikket højlandsulden med én tråd.)

Garnforbrug i alt: 73 gram

 

BEMÆRKNINGER:

Farvevalget er jeg yderst tilfreds med. Den er skøn i de to beige farver og med den grå som kant.

Jeg har ikke været tro mod hverken garntykkelse, pindestørrelse eller strikkefasthed.

Jeg har strikket til en knap 1 årig dreng som er lang og tynd.

Jeg har læst mig til at modellen her er meget bred, så det har jeg reguleret med tyndere garn og pinde. Jeg tror det lykkedes.