torsdag den 26. februar 2015

Kæmpe lækkerhedsfaktor

Endnu en bette ting er på mine pinde. 
Denne gang strikket i Blackhill Cashmere og Blackhill Alpaca.
Det er den lækreste skønneste kombination. 
Jeg afprøver også min nye rundpind fra Tulip. Uha endda hvor er den god. 
Jeg er ellers mest til mine metalpinde, men dette er en bambuspind i særklasse. 
Forskellen kunne i hvert fald mærkes da jeg strikkede ærmer. 
Det foregik på mine gamle hakkebrætter af nogle rædsomme strømpepinde. 
Jeg duer ikke til at strikke magic loop når det er så småt, så derfor kom de i brug. 
Måske jeg skulle ofre nogle bedre når det er små ærmer jeg skal strikke. 
De større ting er ikke et problem. Der bruger jeg enten Magic loop eller mine ærmerundpinde. 

søndag den 15. februar 2015

Striberier i størrelse 1 år

Nogle gange er jeg til småt strik og sådan en periode er jeg i lige nu.
Det er der nogle små mennesker der får glæde af... håber jeg da...
Lille Alba, som jeg tidligere har strikket til skal have trøjen her.
Det har været en fornøjelse at strikke den. De nye farver i Silk/Wool er alle skønne og jeg havde svært ved at vælge farvekombination.
Jeg endte op med de tre her. Løkken Strand, Pekan og Prinsesse Toben.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
Rilletrøje fra bogen Babystrik på pinde 3 
af 
Lene Holme Samsøe

GARN:
Blackhill Silk/Wool 
fra 

FORBRUG:
Trøjen vejer 75 gram, fordelingen har jeg ikke regnet på.

PIND:
3 1/2

STØRRELSE:
I omegnen af 1 år.

BEMÆRKNINGER:
Da jeg har strikket trøjen i glatstrikning er udtrykket noget anderledes end i retstrikning. 
Jeg tilpassede en smule så målene passer med en stor størrelse 1 år.
Ribkanten i halsen er strikket på til sidst, dog inden belægningen langs forstykkerne.