Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

torsdag den 25. januar 2018

Ellas dukke



Jeg havde bestemt at Ella skulle have en dukke i julegave.
Valget faldt på Babyborn, egentlig fordi der var mange strikkeopskrifter at finde på dukketøj til netop den dukke. 
Jeg købte den inden der var al den polemik omkring svampespor i dukken. 
Ellas dukke får ikke væske i sutteflasken og så er problemet der selvsagt ikke.

Jeg fandt en dukkeseng på et loppemarked og syede nye sider, madras, dyne og pude og selvfølgelig sengetøj til den. 

Jeg strikkede allerede sidste sommer det rosa sæt til dukken, men jeg kan simpelthen ikke huske hvor jeg fandt opskriften. 
Jeg skrev desværre ingen noter på det.
Jeg har strikket sættet i Blackhill CottonWool

__________

Jeg er vild med at strikke dukketøj. 
Der skal nok komme meget mere.



onsdag den 17. januar 2018

Storesøsterstrik til Ella

Ella skal være storesøster og så var det da oplagt at få Storesøstertop på pindene til hende.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
Storesøster
fra hæftet
af
Susie Haumann

STØRRELSE:
2 år
Bredde: 33 cm
Længde: 41 cm

GARN:
25 gram rød
Strikket med 1 tråd

PIND:
3 1/2

BEMÆRKNINGER:
Jeg strikkede en icord aflukning forneden på toppen i stedet for opskriftens ribkant.




fredag den 12. januar 2018

Opskrift på Ellas Striberier str. 2 år.


Str. ca 2 år.
Sweater med en lille slids i nakken.
Strikket oppefra og ned (topdown)

Sweateren er strikket med 2 tråde igennem hele arbejdet.
Garn:
Blackhill Alpaca (400 m pr. 50 gram)
Blackhill CottonWool (250 m pr. 50 gram)
Begge fra www.garnudsalg.dk

Garnforbrug:
50 g Blackhill Alpaca, mørk lilla (c823)
50 g Blackhill CottonWool, mørk lilla (k076)
50 g Blackhill Alpaca , gråbeige (3)
50 g Blackhill CottonWool, lys lilla (k036)

Farve 1: Mørk lilla CottonWool sat sammen med mørk lilla Alpaca.
Farve 2: Lys lilla CottonWool sat sammen med gråbeige Alpaca.

Pind:
Rundpind nr. 3 og 4. Evt også strømpepinde hvis du foretrækker at strikke ærmer med disse.
Derudover skal du bruge 2 maskeholdere eller snore, 5 maskemarkører, en nål til at hæfte ender med, 1 hæklenål i str 3 til at hækle trense med og 1 knap.

Færdig og vasket mål på sweater:
Overvidde: 60 cm
Hel længde: 38 cm
Ærme længde u/ arm: 26 cm.
Dette er mål der passer Ella. 
Du kan selv regulere både i bredde og længde.

Strikkefasthed med 1 tråd af hver:
P 4: 20 m = 10 cm

Forkortelser:
r = ret
vr = vrang
mm = maskemarkør
udt: udtagning (strik for og bag i samme maske)
p = pind (e)
m = maske (r)
omg = omgang (e)
sl = slå op
dr r sm = drejet ret sammen (strik 2 m ret sammen i bagerste maskeled)
sm = sammen ( strik 2 m r sammen)

Raglanudtagning hvor der strikkes frem og tilbage:
Retside: #strik r hen til 1 m før mm, udt, flyt mm, udt#
Gentag # til # 3 gange. (+ 8 m)

Raglanudtagning hvor der strikkes rundt:
Omg 1: udt, #strik til 1 m før mm, udt, flyt mm, udt#
Gentag # til # 3 gange mere. Strik r til 1 m før mm, udt, flyt mm (+ 8 m)

OPSKRIFT:
Start med halskanten.
sl 60 m op med p 3 og farve 1
P 1 (vrangsiden): r
P 2 (retsiden): r
P 3: r
P 4: strik ret og sæt samtidig mm. 
11 r (1/2 ryg), mm, 8 r (ærme), mm, 22 r (forstykke), mm, 8 r (ærme), mm, 11 r (1/2 ryg)
Skift til p 4.
Første og sidste maske strikkes r på alle pindene.
Nu skal sweateren strikkes højere bagpå end foran.
Dette gøres ved hjælp af forkortede pinde (short row) metoden.
Jeg bruger altid German Short row. Metoden er beskrevet rigtig fint her: (http://blog.designstrik.dk/2014/09/german-short-rows-den-letteste-metode.html), 
men du skal selvfølgelig bare bruge den metode der falder dig lettest.

P 1: (vrangsiden): 30 vr, sæt en mm (midt for), 30 vr.
P 2: (retsiden): r til 1 m før mm, udt, flyt mm, udt, r til 1 m før mm, udt, flyt mm, udt, 8 r. 
Vend.
P 3: (vendemaske) vr pinden ud
P4: r til 1 m før mm, udt, flyt mm, udt, strik til 1 m før mm, udt, flyt mm, udt, r til 3 m før sidste vending.
Vend.
P 5: (vendemaske) vr
P 6: gentag p 4
P 7: (vendemaske) vr
P 8: r med ragnanudtagninger som beskrevet. Strik også vendemaskere som beskrevet i den metode du bruger.
Nu skal den anden side strikkes højere:
P 1 (vrangsiden): vr indtil 3 m før midtermm.
Vend.
P 2 (retsiden): (vendemaske) r pinden ud. HUSK raglanudtagningerne som beskrevet.
P 3: vr indtil 3 m før sidste vending.
Vend.
P 4: som p 2.
P 5: som p 3.
P 6: som p 2.
P 7: Strik en vrangpind hvor vendemaskerne strikkes som beskrevet i den metode du bruger. Fjern samtidig mm midt for (92 m)
Strik yderligere 2 p med udtagninger til raglan på r siden (100 m).
Arbejdet samles og strikkes rundt.
For at få bagstykkerne ens, er det nødvendigt at flytte de første 16 m fra venstre pind over på højre pind UDEN at strikke dem. Her begynder omgangen fra nu af.

Bryd garnet og skift til farve 2:
Omg 1: r med raglanudt som beskrevet (108 m)
Omg 2: #1 r, 1 vr#. Gentag fra # til # hele omgangen.
Omg 3: som omg 1 (116 m).
Omg 4: #1 vr, 1 r#. Gentag fra # til # hele omgangen.
Omg 5: som omg 1 (124 m)
Omg 6: som omg 2
Omg 7: som omg 1 (132 m)
Omg 8: som omg 4
Omg 9: som omg 1 (140 m)
Omg 10: som omg 2

Bryd garnet og skrift til farve 1:
Omg 1: r med raglanudt som beskrevet (148 m)
Omg 2: r
Omg 3: som omg 1 (156 m)
Omg 4: r
Omg 5: som omg 1 (164 m)
Omg 6: r
Omg 7: som omg 1 (172 m)
omg 8: r

Bryd garnet og skift til farve 2:
Omg 1: r med raglanudt som beskrevet (180 m)
Omg 2: #1 r, 1 vr#. Gentag fra # til # hele omgangen.
Omg 3: som omg 1 (188 m)

Nu skal arbejdet deles i krop og ærmer:
Omg 4: fjern mm, 1 r, placer mm. Dette er omgangsmm. Sæt 39 m på maskeholder (ærme), sl 1 m op, fortsæt i mønster 1 vr, 1 r til næste mm, fjern mm, sæt 39 m på maskeholder (ærme), sl 1 m op og strik 1 vr, 1 r til omgangsmm.
Der er nu 112 m til krop.
Omg 5: r
Omg 6: #1 r, 1 vr#. Gentag fra # til # hele omgangen.
Omg 7; r
Omg 8: #1 vr, 1 r#. Gentag # til # hele omgangen.
Omg 9: r
Omg 10: som omg 6.

*Bryd garnet og skrift til farve 1:
8 omg r.

Bryd garnet og skrift til farve 2:
Omg 1: r
Omg 2: # 1 r, 1 vr#. Gentag fra # til # hele omgangen.
Omg 3: r
Omg 4: #1 vr, 1 r#. Gentag # til # hele omgangen.
Omg 5: r
Omg 6: som omg 2
Omg 7: r
Omg 8: som omg 4
Omg 9: r
Omg 10: som omg 2*

Gentag fra * til * yderligere 3 gange.

Bryd garnet og skrift til farve 1:
8 omg r.
Afslutningskant med farve 1:
Omg 1: r
Omg 2: vr
Gentag omg 1 og 2 ialt 4 gange (4 riller)
Luk af i ret. Pas på ikke at stramme aflukningen.

Ærmer:
Sæt de 39 m på en rundpind og strik med magic loop (kan googles) eller strik på strømpepinde.
Start med at sætte en mm.
SAMTIDIG tages der på hver 8. omg 2 m ind således: slip mm, 1 m (som mønstret beskrives nedenfor) 2 r sm, strik (som mønstret beskriver nedenfor) til der er 3 m før mm, 2 m dr r sm, 1 r. Strik indtagninger indtil der er 31 m på omgangen. Derefter fortsættes i mønsterstrik som beskrevet nedenfor.

Farve 2: 
Omg 1: r
Omg 2: # 1 r, 1 vr#. Gentag fra # til # hele omgangen.
Omg 3: r
Omg 4: #1 vr, 1 r#. Gentag # til # hele omgangen.
Omg 5: r
Omg 6: som omg 2

*Bryd garnet og skift til farve 1:
8 omg r.

Omg 1: r
Omg 2: # 1 r, 1 vr#. Gentag fra # til # hele omgangen.
Omg 3: r
Omg 4: #1 vr, 1 r#. Gentag # til # hele omgangen.
Omg 5: r
Omg 6: som omg 2
Omg 7: r
Omg 8: som omg 4
Omg 9: r
Omg 10: som omg 2*

Gentag fra * til * yderligere 3 gange.

Bryd garnet og skrift til farve 1:
8 omg r.
Skift til p 3 og strik 3 retriller som beskrevet på kroppen. 
Luk af i ret.

Montering:
Hækl en trense i slidsen og sy en knap i. Hæft alle ender, vask og liggetør sweateren.
Voila så er du færdig og kan glæde et lille menneske med dit hjemmestrik.

NB:
Denne opskrift er til personlig brug og må ikke kopieres, sælges eller på anden vis distribueres. 
Ej heller må salg af produkter lavet efter opskriften finde sted. 

#ellastriberier



Jeg har også lavet Ellas Striberier i en rosa udgave. 
Til den har jeg brugt Blackhill CottonWool (3 farver) og en gennemgående Blackhill SilkMohair. 
Jeg har desværre ikke fået skrevet hverken farvekode eller forbrug ned.

mandag den 27. juni 2016

Ponchosweater

Da jeg var til åbent hus i Garnudsalg for nylig så jeg denne skønne ponchosweater på en kunde i butikken. 
Jeg faldt fuldstændig for den og måtte straks igang med at strikke den til mig selv.
Den har det smukkeste mønster på bærestykket. 
Man skal have lidt tålmodighed med mønstret for det viser sig først når man har strikket et pænt stykke.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
Ponchosweater.
For at få fingre i opskriften skal du via Hendes Verdens app
Køb blad nr 8, år 2016

GARN:
315 gram Lysegrå 
Strikket med to tråde

PIND:
Jeg strikkede på pind 5

BEMÆRKNINGER:
Ponchoen er strikket topdown hvilket jeg elsker, for så kan man regulere bredde og længde undervejs.
Jeg plejer aldrig at strikke halsribben først, men derimod samle masker op til den bagefter 
hvor jeg kan prøve strikken på inden jeg bestemmer mig for hvordan den skal se ud.
Denne gang fulgte jeg opskriften og det resulterede i at jeg måtte pille op igen, for jeg kunne ikke lide ribkanten. 
Det er lidt besværligt at pille op fra "opslagningsenden", men med lidt tålmodighed går det. 
Jeg pillede op, lukkede af og hæklede en omgang fastmasker og vupti blev det en yndling.
Åh ja forrresten. Ærmerne strikkede jeg på en pind 4. 



torsdag den 16. april 2015

210 gram Cotton/Wool + pind 3 = 3 stk. småt strik


I Portugal strikkede jeg lidt strik i små størrelser.
Det blev blandt andet til:
og

FAKTABOKS:
OPSKRIFT:
Perler

STØRRELSE:
0-3 mdr.

PIND:
3

GARN:
70 gram Skifer og 5 gram Prinsesse Toben
Pris: 32 kr.

BEMÆRKNINGER:
Det er anden gang jeg er gået i gang med denne opskrift. Første gang opgav jeg. 
Denne gang havde jeg måske lidt mere tålmodighed, for jeg synes den er skrevet noget kringlet.

FAKTABOKS:
OPSKRIFT:
Clarakjolen fra SandnesGarn

STØRRELSE:
1 år

PIND:
3

GARN:
100 gram Prinsesse Toben.
Pris: 42 kr.

BEMÆRKNINGER:
Jeg synes det er en yndig kjole. Den minder om en anden Clara opskrift,
men denne har ikke indtagninger i bladene på bærestykket.

FAKTABOKS:
OPSKRIFT:
Askeladens undertrøje/body

STØRRELSE:
0-3 mdr.

PIND:
3

GARN:
35 gram Skifer.
Pris: 15 kr.

KNAPPER:
Får fra Maskebal

BEMÆRKNINGER:
Opskriften er på en body, men jeg har valgt at strikke den som undertrøje.
Tidligere havde jeg opskriften på undertrøjen, men den er blevet væk. 
Undertrøjemodellen har jeg strikket en del af til begge mine børn. 
Skøn model og hyggeligt lille strik. 

onsdag den 8. april 2015

Løse ærmer

Ind imellem andet strik har jeg også lavet et par ærmer til mig selv.
Stribede blev de.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
Sådan cirka:
Slå 50 masker op på strømpepinde 2 1/2 med 1 tråd Baby Camel Once
Strik rib 16 omgange 3 ret, 2 vrang. 

Skift til pind 3 1/2 og glatstrikning.
Tag på første omgang ud til 55 masker.
Efterfølgende tages 2 masker ud på hver 8. omgang indtil 69 masker.
Strik herefter lige op til arbejdet måler 33 cm. 
Se nedenfor hvordan jeg har lavet striberne.
På sidste omgang tages ind til 55 masker.
Skift til pind 2 1/2 og strik 16 omgange rib 3 ret, 2 vrang. 
Luk ikke for løst af.

Striberne:
 Følgetråd: (alpaca, tweed me pleace eller Silk/Mohair)
Strik 12 omgange med 1 tråd Baby Camel Once og 1 følgetråd
4 omgange med 1 tråd Baby Camel Once
12 omgange med 2 tråde osv.
De sidste 9 cm har jeg strikket uden striber. 
Leg med farver og striber som du lyster og dit garn rækker.
FIF:
Jeg strikkehæfter altid enderne efterhånden som jeg kommer frem. 

GARN:
 Alpaca,  Tweed me please eller Silk/Mohair til stribeeffekt
I alt 50 gram
Fordelingen er nok omkring 40 gram Baby Camel Once og resten på følgetrådene, 
men jeg har ikke vejet garnet før jeg begyndte, så det er cirkamål.

PIND:
2 1/2 og 3 1/2
Jeg brugte strømpepinde og ærmerundpinde.

STRIKKEFASTHED:
24-26 masker = 10 cm

BEMÆRKNINGER:
Ofte strikker jeg mine trøjer og bluser med ærmer til midt på underarmen. 
Jeg kan rigtig godt lide den længde, 
men ind imellem mangler jeg lige de nederste 10 cm's varme. Det er hermed løst.


lørdag den 4. april 2015

Afmæli lavet af en gang rod sammen garn

Jeg er kommet i mål med min Afmæli og hold da op hvor jeg allerede elsker den.
Min version er lang. Helt ned til knæene. 
Jeg er vild med lommer, så det skulle der til. Påsatte og med en lys rib som resten af trøjen.
Jeg har som vanligt strikket halsribben på til sidst og da jeg skulle igang med den, 
valgte jeg at strikke nogle pinde vendestrik, så jeg får lidt lune til nakken 
Jeg har strikket modellen TopDown og rundt. 
Jeg er bedst til at kunne prøve mit strik efterhånden som jeg strikker det. 
Det var ikke svært at vende opskriften på hovedet. 
Hækle/klippemetoden har jeg brugt mange gange før
For at få lommerne til at sidde lige måtte jeg igennem lidt tællearbejde. 
Jeg havde ikke mærket af til dem mens jeg strikkede, så det var den hårde vej med ritråde. 
Først en ritråd hvor jeg skulle samle masker op 


og da lommen var strikket, ritråde rundt så lommen blev syet lige på.
Det var hele arbejdet værd. Lommerne sidder præcis hvor de skal.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:

GARN:
Som jeg skrev i indlægget HER havde jeg ikke taget garn med til Portugal til dette projekt, så det blev som følger:

"Et nøgle Blackhill Højlandsuld i Ulla Rød og Lysegrå og en lille bitte rest i Karry blev til farverne i trøjen. 
Jeg havde også en Alpaca i rust. Den kunne bruges sammen med den røde. 
Lysegrå fik følgeskab af Baby Camel Once. 
Den kvalitet har jeg hernede i tre forskellige farver, og de er kommet i brug alle tre.
Jeg havde et nøgle Højlandsuld i flødeskum, i den tynde kvalitet 14/2. 
Den kunne gå sammen med den den helt lyse Camel. 
Den camelfarvede blev mikset med sig selv og med den Karryfarvede Højlandsuld. 
Som hovedfarve og den jeg skulle bruge mest af fandt jeg en lækker Cashmere/Merino/Plantefiber
 kvalitet i sort og den har jeg mikset med en tynd Cashmere som også var i gemmerne hernede."

PIND:
4 1/2
4 til hals og lommerib

STØRRELSE:
xl

GARNFORBRUG:
Jeg har absolut ingen anelse

BEMÆRKNINGER:
Det har været sjovt at strikke ud fra de garner jeg har haft på lager hernede i Portugal.
Jeg har virkelig fået blod på tanden med flerfarvestrik og ærger mig over at jeg ikke tog min Kofteboken med herned. 
Det er jo ikke andet for end at jeg må på jagt på nettet. Det er jo heller ikke så ringe endda.

torsdag den 26. marts 2015

Frost til Sigurd

Inden vi tog til Portugal fik jeg færdiggjort denne sweater til naboens søn.
Mønstret er smukkest når man ikke blander for mange farver sammen synes jeg. 

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:

GARN:
fordelt sådan ca med
 100 gram Lys Andeæg
 10 gram Antracit
 10 gram Mørk Andeæg
 20 gram Flødeskum
I alt 140 gram.
Jeg har strikket med to tråde igennem hele arbejdet.

PRIS:
Lige i omegnen af 50 kr.

PIND:
3 1/2 til rib 
Resten 
4 1/2

STØRRELSE:
Sigurd er lige fyldt 2 år. Han er en meget lang og slank dreng.
Derfor har jeg strikket str. 2 år i bredden og str. 3 år i længden.

BEMÆRKNINGER:
Jeg har nydt at strikke denne sweater.
Det er lang tid siden jeg har strikket flerfarvestrik og jeg kunne mærke at der skulle mere af den slags på pindene.
Jeg fik i går tilsendt dette billede af en tilfreds Sigurd.

mandag den 23. marts 2015

Det ender med en cardigan




Med alle de skønne eksemplarer af Afmæli der er rundt på Ravelry, blogs og på Instagram fik jeg også lyst til at strikke den. 
Mit problem var bare at jeg er i Portugal for tiden og jeg havde ikke planlagt hjemmefra at den skulle på mine pinde. 
Jeg har stort set kun taget Cotton/wool med herned og den kvalitet ville jeg ikke strikke den i.
Jeg har dog altid noget garn hernede. Små rester og nogle gange også lidt mere end det.
Puslespillet blev som følger.
Et nøgle Blackhill Højlandsuld i Ulla Rød og Lysegrå og en lille bitte rest i Karry blev til farverne i trøjen. 
Jeg havde også en Alpaca i rust. Den kunne bruges sammen med den røde. 
Lysegrå fik følgeskab af Baby Camel Once. 
Den kvalitet har jeg hernede i tre forskellige farver, og de er kommet i brug alle tre.
Jeg havde et nøgle Højlandsuld i flødeskum, i den tynde kvalitet 14/2. 
Den kunne gå sammen med den den helt lyse Camel. 
Den camelfarvede blev mikset med sig selv og med den Karryfarvede Højlandsuld. 
Som hovedfarve og den jeg skulle bruge mest af fandt jeg en lækker Cashmere/Merino/Plantefiber
 kvalitet i sort og den har jeg mikset med en tynd Cashmere som også var i gemmerne hernede. 
Og vupti, så kunne jeg sætte i gang.
Jeg har vendt hele opskriften på hovedet og strikker den Top-Down. Det er og bliver min foretrukne måde at strikke på. 
Det er ikke svært i dette tilfælde når man blot holder tungen lige i munden og husker at tage ud i stedet for at tage ind.
TIPS:
Jeg har set små finurlige værktøjer til at holde de to garner adskilt. 
Jeg bruger metoden med at holde den ene garn over pegefinger og den anden over pege og langfinger. 
På den måde snor de sig ikke ind i hinanden.
Det fungerer for mig. Måske også for dig.

___________________

Og bare for en ordens skyld ;0)
Claus er som vanligt flyttet ind på gården for at tage sig af hus og dyr mens vi er væk. 


lørdag den 14. marts 2015

Raglan til Alba

Når min skulder klagede sig for meget over at strikke på pind 6, skiftede jeg til den lille sweater her.
Det var et hurtigt stykke strik og dejligt at sidde med. 
Denne er til lille Alba, men jeg vil også lave en til naboens Sigurd.
Sweateren har en god hals til små børn. 
En enkelt knap gør at den kan sidde til i halsen uden at den er svær at få over hovedet.
Ærmekanter og kanten for neden fik lige et twist med Gollum. Jeg kan jo ikke lade være..

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
af 
Lene Holme Samsøe
fra bogen
Babystrik på pinde 3 1/2 - 4

GARN:
og
Grå/sfn43 Blackhill Alpaca
1 tråd af hver.

FORBRUG:
100 gram Cashmere
50 gram Alpaca

PIND:
4

STØRRELSE:
I omegnen af 1 år

BEMÆRKNINGER:
De to garnkvaliteter sat sammen bliver til en blanding så englene synger.

torsdag den 12. marts 2015

Hurtig levering og ro i mit hoved


Jeg er gået igang med en sweater til naboens Sigurd, men da jeg kom til ærmerne sagde det simpelthen klik i mit hoved. 
Jeg klarede at strikke det ene ærme, men måtte stoppe efter få omgange på det andet. 
Årsagen er at mine strømpepinde larmer så meget at jeg ikke kan være i stue med dem. 

I går morges tog jeg konsekvensen og gik på nettet og bestilte et sæt strømpepinde i træ.
24 timer efter jeg afgav bestillingen kan jeg tage dem i brug.  
Jeg glæder mig til at strikke andet ærme uden larm.

PS: Det er Frost jeg strikker.

tirsdag den 10. marts 2015

Kashmir i rød


En rød Kashmir har længe stået på ønskelisten.  
I sidste måned fik jeg fundet garn og gik i gang.
Jeg havde bestemt at Ulla Rød skulle være den gennemgående Højlandsuld, 
men jeg kunne se at jeg ikke havde nok af den, så jeg vekslede mellem den og Henna. 
Det er resultatet bestemt ikke blevet dårligere af.

Igen har jeg bøvlet med opskriften. 
Jeg har ikke skrevet noter til de to første og ej heller til den her. 
Trods bøvlet er jeg kommet i mål endnu en gang.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
GARN:
Jeg har brugt tre tråde garn.
To tråde er gennemgående.
I denne version er de gennemgående:
Blackhill Silk/mohair i farve rød/02
og Blackhill Højlandsuld i enten Henna eller Ulla Rød.
Til striberne har jeg brugt Blackhill Alpaca og Blackhill Silk/mohair
I flæng kan jeg nævne:
Silk/mohair farve: Koral, Kastanje, Rosa, Brun, Mørk rød, Mørk grå
Alpaca farve: Henna, Mørk grå, Rød, Pink, endnu en rød

FORBRUG:
665 gram garn
Fordelt med CA 300 gram Højlandsuld
CA 175 gram Silk/mohair Rød/02
og
CA 200 gram i alt af stribefarverne

STØRRELSE:
L + 30 masker


FIF:
Når jeg syr lommer på strik trækker jeg en ritråd igennem masken lige ved siden af den maske jeg skal sy i.
På den måde er jeg sikker på at jeg ikke kommer til at sy lommerne skævt på.
Jeg har prøvet det, så det er en ren "nøgen kvinde....



BEMÆRKNINGER:
Som Kashmir I og Kashmir II har jeg lavet ICord/hestetømme belægning langs forkanterne.
Ligeledes har jeg lavet min egen version af vendestrik. Min metode har jeg beskrevet her.
Lange ærmer har jeg også lavet. Jeg bruger den som overtøj og her synes jeg det er skønnest med lange ærmer.
30 masker har jeg slået ekstra op for at få den størrelse jeg befinder mig godt i.