En kjole bliver til

 

Jeg har lige været en uge på Skals Håndarbejdsskole.

Denne gang var det et sykursus jeg havde meldt mig til.

Jeg var knap trådt ind på skolen før jeg så kjolen her komme gående.

Jeg blev ganske forblændet af både ejer og kjole.

Jeg fik lov at låne kjolen til at tegne mønster af efter og ejeren fik jeg nogle hyggelige stunder med, men det er en helt anden historie.

På Skals syede jeg denne,

og efter jeg er kommet hjem har jeg lavet endnu to.

 

Jeg har planer om at sy en med et længere ærmer og i strækstof.

Stoffet ligger og venter.

Måske jeg skulle gå i gang med det samme.

Lørdagslangsommelighed

 

I morgen tager jeg til Skals for 3. gang. Jeg glæder mig til gensynet.

Derfor står den også på pakning af kuffert i dag.

Ind imellem strikker jeg på en Snoningebluse til Hanne.

Hun har ønsket sig en grøn og det skal hun få.

Vi har lavet en byttehandel. Hun syer kjoler til mig og jeg strikker sweater til hende.

Sweateren kommer med på Højskole. Det er ikke et strikketøj der skal tænkes til,

så det vil være fint at strikke på når der er samling om morgenen og foredrag om aftenen.

Mere end det får jeg nok heller ikke strikket, for der plejer at være travlt i vævestuen.

 

Sagde jeg at jeg glædede mig;0)

 

 

 

Lidt kongelig har man da lov at være

I Skals serverer de to vidunderlige slags the.

Allerede under første ophold tænkte jeg at jeg måtte spørge hvor de kom fra.

Det glemte jeg, men anden gang huskede jeg det og  på min venindetur til Aarhus i går var jeg forbi thehandlen.

Hvid Tempel The og Panyong  hedder de to.

Phanyong drikker jeg med mælk i. Hvid Tempel The drikker jeg ren.

 

I aftes drak jeg så meget at jeg måtte op 3 gange i nat. Måske jeg skulle sætte aftenforbruget lidt ned;0)

 

 

 

 

Tørklæder i hør og crepe

 

Min koncentration på Skals var denne gang at få de sidste detaljer på plads så jeg kunne komme videre med min egen væv.

Hvad jeg ville væve havde jeg ikke helt gennemtænkt hjemmefra.

Dog havde jeg taget lidt garn med fra eget lager. Bla. en masse silkegarn og en cone naturfarvet hør.

Silkegarnet blev straks forkastet, da det ville tage mig alt for lang tid at gøre det klar.

Jeg fik i stedet udregnet en ca opskrift på et silketørklæde, så jeg kan tage fat på det herhjemme.

Derfor blev det den skønne cone hørgarn der skulle bruges til et tørklæde.

Det fik følgeskab af en crepegarn i en lidt lysere nuance.

Det færdige resultat inden crepegarnet bliver behandlet.

og efter tørklædet har været i 65 graders varmt vand.

Det giver en rigtig skøn effekt.

 

Jeg lavede ikke et, men to tørklæder og jeg er sikker på at Lone vil blive glad for at få det ene.

Jeg skal lige have gjort dem helt færdige. Jeg har planer om at sy dem sammen til halsrør.

 

Jeg drømte om striber i nat

 

 

I efteråret forsøgte jeg mig med at binde min væv op. Det lykkedes ikke.

Først nu hvor jeg har været på Skals igen har jeg forstået hvordan den hurdle skulle forceres.

 Bla. skulle jeg have helt andre bindinger for at lette processen. Det har jeg nu fået lavet og jeg er kommet i gang med sidste fase.

Jeg bruger råhvidt alpaca. Både i trend og islæt.

 

Altså lige indtil jeg drømte om striber i nat.

Jeg blev simpelthen nødt til at afprøve striberne.

Det er ikke helt tosset. Jeg fortsætter med dem. Pæne rene og strukturerede.

Jeg er spændt på om jeg kan holde linjen hele tørklædet ud. Jeg kan jo godt lide der er lidt kant!

Jeg har sat op til to tørklæder. Hvad jeg finder på med nummer to ved jeg ikke endnu.

Måske striber med mere knald på eller måske skal det være ensfarvet som først tænkt.

Fortsættelse følger....

 

 

 

 

På tur med højskolen

 

Onsdag eftermiddag i mit ugeophold på Skals var vi på tur.

Det var rigtig hyggeligt at få et afbræk og komme lidt ud af huset.

Det er vi vævere nemlig ikke særlig gode til.

Denne gang gik turen til Skive og Henrichsens Uldspinderi,

hvor vi fik en rundvisning i spinderiet.

 

Bagefter kunne vi købe garn og lidt tilbehør.

Jeg købte ikke et eneste gram garn, men derimod kom der lidt knapper med hjem

Jeg kunne ikke stå for de smukke kokosknapper og

perlemorsknapper kan man vel aldrig få for mange af.

 

Inden turen gik retur til Skals var vi på Café Savillas i Lundø hvor vi fik kaffe med hjemmelavede hindbærsnitter. 

Kommer du i forbi en dag så prøv dem. De smager så englene synger.

At der også er en butik med nye og gamle ting i tilknytning til caféen gør ikke oplevelsen ringere.

 

Når jeg nu ikke selv havde tid

En aften på Skals kunne vi få hjælp af designeren Rikke Hvid til at sy en taske til os selv.

Jeg faldt pladask for denne model. Jeg havde bare ikke tid til at bruge en hel aften på læderværkstedet.

Derfor spurgte jeg Rikke  om hun ville sy én til mig og jeg var så  heldig at hun sagde ja.

Jeg skulle blot komme på værkstedet og udvælge de skind jeg ville have og så ville hun klare resten.

Så nu har jeg fået en pangfarvet strikketaske.

Tak Rikke. Jeg elsker den.

En skøn uge i Skals

 

Endnu en gang har jeg været en uge på Skals Højskole for Design og Håndarbejde.

Den blev som sidst brugt i vævestuen.

 

Om jeg har bestilt næste ugeophold?

JA det har jeg og jeg glæder mig allerede.

 

Jeg har vævet 2 tørklæder i hør med striber i en overspundet uldgarn, som kinker (krøller) når den kommer i 60 graders varmt vand.

 

 

 

 

På vej til Skals..... igen...

 

 

 

Så blev det endelig den 16. marts. Jeg har glædet mig til i dag.

Jeg skal endnu engang på vævekursus i Skals.

 En hel uge hvor jeg kun skal tænke på at lære noget mere om den spændende kunst at væve.

Det bliver en uge i selskab af andre ligesindede.

Deriblandt 3 fra holdet i august. Skønne kvinder som jeg ser meget frem til at være sammen med igen.

 

Jeg har, som sidst, pakket en lille kuffert med garn. Denne gang silke og hør.

Jeg har en idé om hvad jeg skal i gang med. Nu får vi se om det bliver sådan.

Strikketøj skal jeg selvfølgelig også have med. Det bliver blusen til Lone.

Vi ændrede farverne til rosa og grå i stedet for de blå toner jeg havde fundet frem i første omgang.

Det bliver godt tror jeg.

Jeg havde strikket en del af kroppen, men en prøvning viste at den var alt for stor til den bette pige.

 Så starter jeg da bare forfra.

Heldigvis var ærmet jeg havde strikket i den rigtige størrelse.

Det er passende strik til foredrag og morgensamlinger.

 

Måske er bloggen lidt stille i den kommende uge,

 men på Instagram er jeg at finde hvis I vil have lidt øjebliksbilleder igennem ugen.

Jeg hedder ullaroejkjaer derinde.

Det kunne da være hyggeligt hvis I kiggede forbi.

 

 

 

Strikkeprøve til Sky Blue

 

Jeg fik en mail fra Lone forleden dag hvor hun skrev at hvis jeg ikke vidste hvad jeg skulle strikke synes hun at

Sky Blue fra Sussie Haumann´s nye bog  Blue Notes var rigtig fin.

Bogen er indkøbt og jeg har slået lidt masker op til en strikkeprøve. Nu vil jeg sende et billede til hende så hun kan godkende farvesammensætningen.

Andeæg hedder højlandsulden og silk/mohairen er i farve 11. Behøver jeg sige at begge er fra eget lager, men købt hos Garnudsalg.dk

Jeg tror det vil være et fint strikketøj at tage med på højskole for der er ikke mange ben i den.

Men inden jeg tager hul på Skyen vil jeg strikke min Laneway færdig.

Hvor blev februar lige af

 

 

Februar gik sin gang uden at gøre meget væsen af sig. Den gik hurtig og det var rart, for den var mørk synes jeg. 

Jeg sukkede det meste af måneden efter lidt sol og lys. For den da også lys, lys, lys. Jeg trænger. 

Derfor er jeg også bare SÅ klar til marts og lysere dage. Jeg elsker når det elektriske ikke skal tændes når vi står op og jeg nyder dagene er blevet længere i den anden ende også.

Marts er på mange måder en dejlig måned. At det også er i denne måned jeg skal en uge til Skals på endnu et vævekursus gør den bestemt ikke ringere.

 

Velkommen marts siger jeg bare.

.

Flere striberier

 

Da jeg så Veera´s Laneway vidste jeg bare at jeg måtte strikke den til mig selv.

Skøn model strikket oppefra og ned lige som jeg elsker det. Dertil et twist med ind og udtagninger på forstykket. Jeg har fået delt krop og ærmer og prøvet den på. Den bliver lige i øjet.

 

Garnet fandt jeg som vanligt på mit lager.

Blackhill Uld/bomuld (farve lakrids), Isager Viscolin (farve 1000)

 og som gennemgående tråd Blackhill Pacalina (farve 30). Hold da så lige op en god blanding

 

Nu vil jeg pakke mig og tage til fysioterapeut. En skade på knæet under opbinding af min væv er kommet under kyndig behandling.

Jeg skal være fit for fight  til den 16. marts hvor jeg futter afsted til Skals.

 En uges vævehimmel venter mig på den skønne højskole.

Nu med trendbord, så jeg kan komme igang med vævningen, hvis jeg ellers kan huske hvordan man gør

Sådan så mit trendbord ud da det kom hjem.

Ingen brugsanvisning, kun et billede.

½ time senere havde jeg knækket koden og fået samlet stativet.

Straks skulle jeg da igang med at lave en trend så jeg kunne komme i gang med at væve

Der gjorde jeg så en kæmpe fejl. Jeg krydsede trenden to gange i stedet for én.

Det blev en ommer!

Nu har jeg fået lavet en ny trend og kæmper en kamp for at huske hvordan jeg nu får den sat på væven.

Min væv er nemlig ikke helt som den jeg sad ved i Skals.

Jeg tør næsten ikke fortælle at jeg har brugt to dage på at hitte ud af det. Uden held.

Jeg vil være ked af at skulle vente helt til marts, hvor jeg skal til Skals igen, før jeg får løst gåden.

Jeg har ledt og søgt på nettet for at finde en vejledning jeg kan bruge, men uden held. Så det er rigtig øv.

Jeg tager lige en runde mere inden jeg opgiver.

 

PS: Hvis der sidder en væver derude som har lyst til at give mig enetimer (mod betaling og al den kaffe der kan drikkes imens) tager jeg imod med kyshånd.

Skriv til mig på ullaroejkjaer@hotmail.com hvis du har mod på det.

En oplevelsesrig uge på Skals Håndarbejdsskole

En uge på Skals går så hurtig at man knap når at blinke før man skal hjem igen.

Det har været helt vidunderligt og jeg har nydt hvert et sekund.

Mit værelse var jeg kun på når jeg sov, ellers var jeg i vævestuen.

Jeg havde udsigt til køkkenet, hvor der blev kreeret den skønneste mad man kan forestille sig.

Hele 6 gange om dagen blev man kaldt til spisestuen.

Alt i vævestuen var nyt for mig. Jeg havde aldrig nogensinde vævet så meget som et viskestykke.

Det var netop derfor jeg ville på kursus.

For jeg har drømt om at væve på en skaftevæv (det hedder de store gulvvæve) og inden jeg ville købe mig én ville jeg sikre mig at det var noget for mig.

Det skal jeg da lige love for det var. Jeg var solgt til stanglakrids med det samme.

Inden jeg kom til den egentlige væveproces skulle jeg mange kvaler igennem.

Væven skulle opsættes, og det skal jeg da lige love for at det ikke sker i et ruf.

Jeg vil ikke trætte med at fortælle hvad det egentlig går ud på, for er man ikke væver fatter man ikke meget..

 Jeg gjorde i hvert fald ikke før jeg selv fik fingrene i "bolledejen".

Man skal arbejde bag væven, inde i væven og i de mest umulige arbejdsstillinger, men jeg elskede det.

Dagtimerne var for korte til al det arbejde, så aftenerne blev taget i brug også.

Processen var så lang at jeg først torsdag kom til at væve.

Jeg blev smilet en del af da jeg kom anstigende med en hel kuffert fuld af garn, men jeg viste jo ikke hjemmefra hvad jeg skulle lave og mit eget garn ville jeg altså bruge..

Jeg brugte min egen garn til islættet (trådene på tværs) og til trenden købte jeg en garn på skolen.

Fredag middag kunne jeg klippe mit tæppe af væven. Det havde holdt hårdt med at nå det. Torsdag aften arbejdede jeg til kl. 22.30 og fredag morgen begyndte jeg kl. 5.30 for at kunne blive færdig. Senest kl. 15 skulle vi have vores ting af væven, så vi kunne få ryddet op og gjort klar til udstilling om aftenen.

Der foregik nemlig mange andre ting i huset. Der var hold der lavede læder. Et hæklehold og et broderihold var også. De var heldigvis alle flinke til at komme ind og hilse på os vævere, for ikke mange af os havde tid til at gå på genvisit.

Derfor var det også rigtig dejligt at der var udstilling i de forskellige stuer fredag aften, så vi kunne se hvad hinanden havde bedrevet.

Jeg har lovet mig selv at næste gang jeg kommer på Skals skal det være et noget mindre arbejde jeg skal lave. Denne gang kom jeg kun uden for matriklen onsdag eftermiddag hvor vi var på tur til Den gamle papfabrik i Bruunshåb og på Broderimuseum.

 

I går gik jeg i gang med at lave frynser. Det tager (også) tid.

Når jeg har fået færdiggjort tæppet (vasket/udspændt), skal jeg nok vise nogle flere billeder af det.

På vej til Skals..... Næsten

Jeg er ved at være rejseklar. Alt er fundet frem og næsten pakket ned. Pakningen var faktisk afsluttet, men pludselig var mine læsebriller væk. Var de pakket eller lå de et eller andet sted i huset. Den store eftersøgning gik i gang. De lå øverst i den store kuffert, som selvfølgelig var sidste sted jeg kiggede. Nu skal jeg lige have en kop kaffe og så skal kufferter og tasker lukkes igen.

Med den oppakning skulle man tro jeg skulle være væk i flere uger og ikke kun een.


Men når den ene kuffert kun indeholder garn så skal det jo gå galt. For hvor skal strik, computer, toiletsager, sko og tøj så være? Begrænsningens kunst har jeg ikke lært.
Sommerfuglene flyver også rundt i min mave for jeg er spændt.

Jeg vælger garn ud

Jeg finder frem, sætter på plads og finder noget andet.

 

Jeg er i gang med at finde garn til et projekt som jeg ikke ved hvad er.

Det er lidt svært.

Skal det være silke eller alpaca eller højlandsuld, eller må de mikses.

Jeg ved det ikke. Derfor kommer der lidt af hvert med i bagagen.

 

For garnet skal i kufferten. Søndag skal min kuffert og jeg på Højskole.

Jeg glæder mig.

Jeg skal lære at væve.

Jeg har aldrig prøvet det før, det er næsten som første skoledag.

 

Måske får jeg ikke skrevet blogindlæg i løbet af ugen, men jeg er sikker på at jeg får knipset billeder og lagt ind på Instagram. Jeg hedder ullaroejkjaer derinde. Ses vi?

 

På tur til Skals

Lørdag formiddag var ikke mange timer gammel før vi satte os i bilen og kørte mod Skals.

Der var elevudstilling på Skals Højskole og jeg ville gerne se skolen inden jeg skal indtage den en uge i august.

Først og fremmest skulle jeg selvfølgelig ind i vævestuen.

Hvor jeg dog glæder mig til at få gang i sådan en væv. Selvfølgelig er jeg skeptisk for om jeg kan finde ud af det, for jeg har aldrig prøvet det.

Men det er på den anden side jo også derfor jeg skal på kursus, så det skal nok gå.

Rundt og se de udstillede ting skulle vi selvfølgelig også.

Der var smukke, skønne broderier overalt. Der var vævede tæpper, syede tasker og puder. Beklædning, smykker, lertøj og meget meget mere.

Jeg var overvældet og ønskede næsten at blive så jeg selv kunne komme i gang med alt det spændende nye.

Der var også lidt strik, men det imponerede ikke på samme måde som de andre arbejder, men fint var det da.

Det var et rigtig dejligt besøg. Stedet emmer af ro og har en skøn atmosfære som man sagtens kunne fornemme mellem de mange mennesker.

Jeg glæder mig til jeg bliver en del af det.

 

Mens vi havde været hjemmefra var der kommet en lille kalv til.

Det kunne vi så få aftenen til at gå med at kigge på.

Ikke så ringe en lørdag.