Et mesterværk af et vævet tørklæde

Mesterværk er måske så meget sagt,

men jeg er stolt over at jeg endelig er lykkedes med min væv.

Jeg har lavet to tørklæder med snorlige kanter,

og jeg har vævet med samme slag hele vejen igennem.

Jeg har ikke sprunget en eneste tråd undervejs og alene det er en kæmpe sejr for mig.

Jeg er glad og tilfreds.

Tørklædet er blevet let og luftigt. Det bliver helt sikkert et yndling.

Lone skal have det andet tørklæde.

Hun valgte rosa tyk tråd i stedet for den grå.

 

FAKTABOKS:

 

Jeg satte op til to tørklæder

Materialer:

Trend: bomuld 16/2 (ca 125 gram )

Islæt: Cashmere/silke 60/2 (ca 45 gram)

Samt nogle meter af en tyk garn.

Jeg har vævet med den tykke tråd med ca 30 cm afstand og på mit med 10 cm afstand i midtersektionen.

Tæthed:

Trend: 12 pr. cm 6/10 1/2

Islæt: 14 tråde pr. cm.

Kambredde: 35

Færdig bredde: opskriften siger 30 mine blev 32

Trådantal: 24 tråde x 12 = 288

Ritning: 2 cm m 2 tråde i rit, 1 cm uden garn

Lærredsopbinding

Størrelse: 32 x 200

Lørdagslangsommelighed

 

I morgen tager jeg til Skals for 3. gang. Jeg glæder mig til gensynet.

Derfor står den også på pakning af kuffert i dag.

Ind imellem strikker jeg på en Snoningebluse til Hanne.

Hun har ønsket sig en grøn og det skal hun få.

Vi har lavet en byttehandel. Hun syer kjoler til mig og jeg strikker sweater til hende.

Sweateren kommer med på Højskole. Det er ikke et strikketøj der skal tænkes til,

så det vil være fint at strikke på når der er samling om morgenen og foredrag om aftenen.

Mere end det får jeg nok heller ikke strikket, for der plejer at være travlt i vævestuen.

 

Sagde jeg at jeg glædede mig;0)

 

 

 

Igangværende projekter

 

Jeg strikker stadig. Selv om det ikke er meget jeg viser frem.

Lige nu strikker jeg på et par kjoler.

Den ene har jeg strikket før.

Det er Laneway og jeg er vild med nr. 1. Derfor én mere.

Denne får et personlig touch ned foran og det kun fordi jeg ikke havde hovedet med og strikkede ind og udtagningerne forkert.

Det bliver nu meget godt alligevel tror jeg. Kun 1 ½ ærme mangler jeg for at den er færdig.

Den anden er ikke en jeg har strikket før. Den hedder A hint of summer.

Det er egentlig en sweater, men jeg kan se mig selv bruge den som knælang kjole.

Eventuelt med et par leggings under. Så sådan bliver det.

Ind imellem hækler jeg også en smule på mit evighedstæppe.

Det bliver ikke til meget. Jeg tror det skal med til Portugal igen.

Det samme skal den skønne Diamant. Jeg har slet ikke fået strikket på den lille poncho/sjal siden jeg var i Portugal sidst.

Min væv har jeg også været i.

Jeg er ved at sætte op til et par silketørklæder. Det er med at holde tungen lige i munden, men jeg synes det er spændende.

 

Ud over disse projekter har jeg strikketøj der har ligget længe, som i rigtig længe.

Ikke alt der er begyndt på bliver færdigt her, men så er det heller ikke meningen.

 

Måske jeg skulle slå masker op til endnu et projekt. :0)

Jeg har en cardigan i tankerne.

De første projekter klippet af væven på egen hånd

 

 

Jeg har storhygget i vævestuen i den sidste tid og endelig har jeg kunnet klippe af væven for første gang.

To tørklæder er det blevet til.

Det første var et stort herretørklæde, som jeg havde glædet mig til at give Ole i fødselsdagsgave i går.

 Han fik det ikke, for det var ikke vævet pænt. Kanterne var skæve og vævetætheden var uens.

Nogle steder er tørklædet blødt og lækkert, andre steder er det stift. Det er i den grad noget jeg skal øve mig rigtig meget på.

Efter det råhvide havde jeg lyst til at lege med farver og mønstre.

.

Jeg legede med trampningen og fik et fint rudemønster frem. Hvad det hedder sådan rigtig aner jeg ikke, men hvad gør det.

Det er smukt både på den ene

og den anden side.

Vævetætheden er blevet rigtig fin og kanterne er blevet pænere, men begge dele kan stadig forbedres en hel del. Øvelse, øvelse, øvelse

Jeg brugte Blackhill Silk Mohair, en ældre smuk nistret silke/uld og Blackhill Højlandsuld som islæt.

Babyalpaca brugte jeg som trend.

Til herretørklædet har jeg brugt forskellige grå Blackhill Alpacagarner samt Babyalpacaen til islæt.

 

Næste væveprojekt bliver et tørklæde i ren Morbærsilke.

 

Tørklæder i hør og crepe

 

Min koncentration på Skals var denne gang at få de sidste detaljer på plads så jeg kunne komme videre med min egen væv.

Hvad jeg ville væve havde jeg ikke helt gennemtænkt hjemmefra.

Dog havde jeg taget lidt garn med fra eget lager. Bla. en masse silkegarn og en cone naturfarvet hør.

Silkegarnet blev straks forkastet, da det ville tage mig alt for lang tid at gøre det klar.

Jeg fik i stedet udregnet en ca opskrift på et silketørklæde, så jeg kan tage fat på det herhjemme.

Derfor blev det den skønne cone hørgarn der skulle bruges til et tørklæde.

Det fik følgeskab af en crepegarn i en lidt lysere nuance.

Det færdige resultat inden crepegarnet bliver behandlet.

og efter tørklædet har været i 65 graders varmt vand.

Det giver en rigtig skøn effekt.

 

Jeg lavede ikke et, men to tørklæder og jeg er sikker på at Lone vil blive glad for at få det ene.

Jeg skal lige have gjort dem helt færdige. Jeg har planer om at sy dem sammen til halsrør.

 

Jeg drømte om striber i nat

 

 

I efteråret forsøgte jeg mig med at binde min væv op. Det lykkedes ikke.

Først nu hvor jeg har været på Skals igen har jeg forstået hvordan den hurdle skulle forceres.

 Bla. skulle jeg have helt andre bindinger for at lette processen. Det har jeg nu fået lavet og jeg er kommet i gang med sidste fase.

Jeg bruger råhvidt alpaca. Både i trend og islæt.

 

Altså lige indtil jeg drømte om striber i nat.

Jeg blev simpelthen nødt til at afprøve striberne.

Det er ikke helt tosset. Jeg fortsætter med dem. Pæne rene og strukturerede.

Jeg er spændt på om jeg kan holde linjen hele tørklædet ud. Jeg kan jo godt lide der er lidt kant!

Jeg har sat op til to tørklæder. Hvad jeg finder på med nummer to ved jeg ikke endnu.

Måske striber med mere knald på eller måske skal det være ensfarvet som først tænkt.

Fortsættelse følger....

 

 

 

 

En skøn uge i Skals

 

Endnu en gang har jeg været en uge på Skals Højskole for Design og Håndarbejde.

Den blev som sidst brugt i vævestuen.

 

Om jeg har bestilt næste ugeophold?

JA det har jeg og jeg glæder mig allerede.

 

Jeg har vævet 2 tørklæder i hør med striber i en overspundet uldgarn, som kinker (krøller) når den kommer i 60 graders varmt vand.

 

 

 

 

På vej til Skals..... igen...

 

 

 

Så blev det endelig den 16. marts. Jeg har glædet mig til i dag.

Jeg skal endnu engang på vævekursus i Skals.

 En hel uge hvor jeg kun skal tænke på at lære noget mere om den spændende kunst at væve.

Det bliver en uge i selskab af andre ligesindede.

Deriblandt 3 fra holdet i august. Skønne kvinder som jeg ser meget frem til at være sammen med igen.

 

Jeg har, som sidst, pakket en lille kuffert med garn. Denne gang silke og hør.

Jeg har en idé om hvad jeg skal i gang med. Nu får vi se om det bliver sådan.

Strikketøj skal jeg selvfølgelig også have med. Det bliver blusen til Lone.

Vi ændrede farverne til rosa og grå i stedet for de blå toner jeg havde fundet frem i første omgang.

Det bliver godt tror jeg.

Jeg havde strikket en del af kroppen, men en prøvning viste at den var alt for stor til den bette pige.

 Så starter jeg da bare forfra.

Heldigvis var ærmet jeg havde strikket i den rigtige størrelse.

Det er passende strik til foredrag og morgensamlinger.

 

Måske er bloggen lidt stille i den kommende uge,

 men på Instagram er jeg at finde hvis I vil have lidt øjebliksbilleder igennem ugen.

Jeg hedder ullaroejkjaer derinde.

Det kunne da være hyggeligt hvis I kiggede forbi.

 

 

 

Flere striberier

 

Da jeg så Veera´s Laneway vidste jeg bare at jeg måtte strikke den til mig selv.

Skøn model strikket oppefra og ned lige som jeg elsker det. Dertil et twist med ind og udtagninger på forstykket. Jeg har fået delt krop og ærmer og prøvet den på. Den bliver lige i øjet.

 

Garnet fandt jeg som vanligt på mit lager.

Blackhill Uld/bomuld (farve lakrids), Isager Viscolin (farve 1000)

 og som gennemgående tråd Blackhill Pacalina (farve 30). Hold da så lige op en god blanding

 

Nu vil jeg pakke mig og tage til fysioterapeut. En skade på knæet under opbinding af min væv er kommet under kyndig behandling.

Jeg skal være fit for fight  til den 16. marts hvor jeg futter afsted til Skals.

 En uges vævehimmel venter mig på den skønne højskole.

Et par dage i vævestuen

 

I den forgangne uge har jeg haft et par dage hvor jeg har kunnet hellige mig min vævestue.

Vævestue lyder da flot ikke?

Det er mit gamle kontor der nu har ændret navn og ikke mindst funktion.

Det er ikke et stor værelse, men det fungerer. Der kan lige være min væv på 120 cm og lidt reoler i den ene side.

Jeg har fået søllet og her var jeg heldig. Min far havde en gammel taburet som lige nøjagtig kan stå inde i væven.

Så her sidder jeg i en god stilling til arbejdet.

Rittet har jeg også. Her kan jeg sidde på min vævebænk også i en god stilling.

Trenden har jeg også fået bundet frem.

 

Nu mangler jeg bare opbindningen til kortskamler, langskamler og tramper.

Her er der ikke noget med gode arbejdsstillinger. Her skal der kravles rundt inde i væven for at komme til.

Men hold da op hvor jeg synes det er svært. Ikke kun for stillingen, men pråsen er ikke gået helt op for mig endnu, så jeg er gået i stå.

 Det har jeg jo prøvet før.

Da jeg skulle kamme gik jeg jo også i sort og det lykkedes jo til sidst, så jeg er overbevist om at det nok skal lykkedes.

Jeg har tegninger og tekster, fra bøger og hæfter og også fra søde mennesker der har sendt til mig. Jeg skal bare lige forstå.

Måske pråsen går op for mig i løbet af weekenden.

 

Så nåede jeg det alligevel

Jeg havde ærgret mig lidt over at jeg ikke kunne komme til åbent hus hos Væverne i Auning i dag, men da vi var nødt til at tage hjem fra Portugal et par dage før først planlagt, flaskede det sig sådan at jeg kunne komme af sted. Det var et par spændende timer jeg fik mig der.

Jeg er sikker på at der var nogle vævere der synes jeg stillede mange spørgsmål, men de var søde til at svare mig og  jeg fik nogle gode ideer og fif med mig hjem.

Jeg fik også dette instrument med mig.

Det er en "frynsesnomaskine". Sådan en måtte jeg da bare eje.

Nu er jeg kommet hjem igen og jeg har sat mig for at kigge på håndbold og strikke lidt.

 For  snart en måned siden startede jeg på en sweater, men den røg i skrammekrogen. Hvorfor ved jeg egentlig ikke Nu har jeg igen lyst til den. Jeg fik skilt ærmer og bul i aftes så den skulle prøves i dag. Den er som den skal være, så der skal bare lige strikkes lidt længde på og et par ærmer. Måske også lidt finesser, det ser jeg på hen ad vejen.

 

Vævestue, herreben og strikketøj. Det er da en lørdag værdig.

PS: og lige om lidt et glas portvin. For der er jo lørdag;0)

 

Der blev vendt en del sten

 

Jeg har været i det skønneste selskab i dag.

Sikke da vi har hygget.

Vi har snakket, vi har spist og drukket, mens vi har nydt den godt nok lidt disede udsigt i Kaffehuset. Vi har plukket æbler og blev nyst i hovedet af en gris.

Ja det var nu mig der blev nyst på og Liselotte der fik grinet og billedet af det også.

Jeg fik ikke et eneste billede i kameraet, for jeg glemte at få det med rundt.

Og så har vi bommet. Stakkels Liselotte der blev tvangsindlagt til at være 2. mand ved væven. Godt vi kan multitaske. Snakken gik i lystig gear sammen med håndsvinget.

Vi svedte godt, men færdig blev vi.

Til slut gik vi igen i Kaffehuset til kaffe og æblekage og lidt strik og snak.  

Åh som der dog blev snakket og vendt sten.

Jeg glæder mig allerede til næste gang.

 

 

Jeg er overvældet

I går havde jeg et indlæg hvor jeg bad om hjælp til at komme i gang med at få min væv sat op.

Og hjælp har jeg fået skal jeg love for. Både herinde på bloggen, men i særdeleshed på mail.

Hanna fra Varde var endda så sød at ringe til mig i aftes og hun kom med en forklaring jeg kunne forstå, så jeg kunne komme i gang med at forkamme.

At jeg havde gjort det på den måde en gang og pillet det af igen snakker vi slet ikke om. Nu ved jeg det er den rigtige måde at komme i gang på og det er det der er vigtigst.

 

Hanna har postet en opsætning af væv til mig. Det har Kirsten fra vævekurset i Skals også.

Rigtig mange har henvist mig til forskellige sider på nettet. Nogle kendte jeg og andre var helt nye, så dem glæder jeg mig til at stifte bekendtskab med.

 

 I skal have tusind mange tak for hjælpen alle sammen.

Nu er jeg klar til næste fase. At bomme.

Det skal man være to til. Jeg ved ikke helt om jeg tør lade Ole være hjælper eller jeg skal vente til tirsdag hvor jeg får besøg fra Nord.

 

I hvert fald bliver der ikke gjort mere i dag. Vi skal til Aarhus og i aften skal vi ud at spise med gode venner.

 

Mon ikke I kommer til at høre meget mere om mine kvaler og glæder med opsætningen. Jeg tror det.

 

Nu med trendbord, så jeg kan komme igang med vævningen, hvis jeg ellers kan huske hvordan man gør

Sådan så mit trendbord ud da det kom hjem.

Ingen brugsanvisning, kun et billede.

½ time senere havde jeg knækket koden og fået samlet stativet.

Straks skulle jeg da igang med at lave en trend så jeg kunne komme i gang med at væve

Der gjorde jeg så en kæmpe fejl. Jeg krydsede trenden to gange i stedet for én.

Det blev en ommer!

Nu har jeg fået lavet en ny trend og kæmper en kamp for at huske hvordan jeg nu får den sat på væven.

Min væv er nemlig ikke helt som den jeg sad ved i Skals.

Jeg tør næsten ikke fortælle at jeg har brugt to dage på at hitte ud af det. Uden held.

Jeg vil være ked af at skulle vente helt til marts, hvor jeg skal til Skals igen, før jeg får løst gåden.

Jeg har ledt og søgt på nettet for at finde en vejledning jeg kan bruge, men uden held. Så det er rigtig øv.

Jeg tager lige en runde mere inden jeg opgiver.

 

PS: Hvis der sidder en væver derude som har lyst til at give mig enetimer (mod betaling og al den kaffe der kan drikkes imens) tager jeg imod med kyshånd.

Skriv til mig på ullaroejkjaer@hotmail.com hvis du har mod på det.