Så var det min tur til at komme ned og kysse gulvet.
Svimmelhed jeg aldrig har prøvet før,
og en hovedpine som om der har stået 100 mand med hakke
og skovl på indersiden af hovedet.
I dag går det lidt bedre.
Jeg kan gå rundt uden at knibe øjnene sammen og støtte mig til væggene.
Ikke at jeg er på dupperne, men bedre.
Jeg har kunnet strikke i dag,
og nydt en film eller to.
Egentlig ikke så ringe.
Men vigtigst af alt,
har jeg også kigget ud af mine vinduer.
og tænk
der så jeg et under.
Min opmærksomhed blev ledt ud på køerne,
fordi et par af af dem begyndte at brøle,
og det plejer de ikke.
Jeg troede straks der var noget galt,
og blev selvfølgelig agtpågiven.
Og så var det fordi de ville fortælle at der var født en ny kalv.
Jeg så ikke selve fødslen,
men jeg så lige efter.
Jeg stod herinde med kikkerten for øjet og kiggede med.
Jeg så mor ko slikke og nusse den nyfødte.
Den første prøve på at komme op på fire ben.
Det kan man kalde Bambi på glatis.
Det tog adskillige forsøg inden det lykkedes.
Det første forsøg på at få en tår mælk,
det var lidt svært at finde ud af hvilken ende
yveret var, men til sidst lykkedes det.
Jeg så de andre køer og kalve komme på
barselsvisit.
Hvor var det vidunderligt.
Jeg glemte næsten jeg var syg.