Cardigan strikket med hjerte(t)

 

Min veninde ønskede sig en ensfarvet sort cardigan. Det får hun ... næsten,

for jeg har puttet en lille klat rødt på det ene ærme.

Hjertet  har jeg broderet fordi  hun har en meget stor plads i mit.

Jeg har strikket trøjen i glatstrikning. Dog med et lille hulmønster forneden og på ærmerne.

Ligeledes har jeg strikket hestetømrer/I-Cord  rundt på hele trøjen. Det giver en smuk finish synes jeg.

 

FAKTABOKS:

 

OPSKRIFT:

 

Jeg har før brugt  Peasy  som retningsviser til halsen og det har jeg også gjort ved denne.

Derefter har jeg strikket som målene på en trøje jeg har lånte til formålet.

 

GARN:

260 gram Blackhill Uld/bomuld (den uvaskede(gamle)) i farven Lakrids.

Strikket med to tråde.

Lige en kvalitet for min særdeles uldsarte veninde.

 

PIND:

4½

 

STØRRELSE:

Petit (s)

 

BEMÆRKNINGER:

Trøjen er strikket oppefra og ned (top-down).

Jeg valgte af uransalige grunde at strikke den frem og tilbage i stedet for at strikke rundt og hækle/klippe bagefter.

Det fortrød jeg mange gange igennem arbejdet, for jeg er ikke vrangmaskefan,

men slutresultatet er blevet meget fint, selv om jeg synes jeg strikkede noget ujævnt.

En gang vask hjalp heldigvis på det.

Jeg ser ikke modtageren før i slutningen af måneden,

så spændingen om den passer og falder i smag må jeg vente med at få udløst.

Endelig landet

 

 

I dag har Ole og jeg været en tur i Varde.

Ole skulle til sin halvårlige undersøgelse efter sin dobbelte Bypass sidste sommer.

Han skulle egentlig have været på Skejby Sygehus,

 men da der her to måneder efter at han skulle have været indkaldt,

ikke var kommet brev fra dem,

 valgte vi at tage til Hjertecentret som opererede Ole.

 

Igen fik vi en fuldstændig udsøgt behandling.

Der var tid til snak og grundig undersøgelse og mere snak.

Ole var fit for fight, bort set fra et par småjusteringer, som der bliver taget hånd om.

At et sted som Hjertecentret er truet,

 fandt vi først ud af da vi kom og så at DR var på besøg.

Det viser sig at de offentlige hospitaler henviser færre og færre patienter til privathospitalerne

og det resulterer i at lægerne får for få operationer til at de må lave ex en Bypass.

Det vil være en stor ulykke hvis det kom dertil.

 

Ole blev interviewet til indslaget som hvis nok kommer i TV-avisen på torsdag kl 21.30.

Om mit strikketøj og garn kommer med er nok mere tvivlsomt,

men på mit billede figurer det godt nok.

Jeg fik nemlig strikket en hel del på den tur.

Jeg havde for en gang skyld ikke rattet mellem hænderne,

men strikkepindene.

Jeg har kørt 426 km i dag, og det giver nogle timer på den flade.

De sidste 55 km sad jeg selv ved rattet, da Ole havde pligter i Aarhus

 og jeg skulle videre til Mols og Carla.

Jeg var så uheldig at sidde i en trafikprop i Aarhus i næsten ½ time...

og jeg kunne ikke nå mit strikketøj!

 

Nu vil jeg drikke et glas hvidvin,

spise mine stenbiderrogn og hæfte enderne på blusen.

 

God fredag aften derude.

LETTE OM HJERTET

 

Sidste tjek på Hjertecenter Varde.

 

Alt var i orden.

Vi er glade.

 

 

 

 

TJEK

 

Lige om lidt går turen til Hjertecenter Varde.

Ole skal til tjek.

Vi er spændte, men fulde af fortrøstning.

Tænk at der er gået en måned!

 

Jeg har taget huen med jeg begyndte på søndag.

Det er rart med lidt strik, hvis der er ventetid.

SØNDAGSSTILHED MED NYT PÅ PINDENE

I dag er vi stille.

Balskoene skal stilles på plads igen.

Mine lægge er lidt ømme,

men det gjorde godt at komme lidt uden for matriklen.

I aftes var vi i Fuglsøcentret til middag

og efterfølgende skøn koncert med

dåre dejlige Søs Fenger

og i godt selskab med venner.

Hvor vi dog nød det begge to.

Ole holdt godt ud.

Det skønt der er fremskridt for hver dag.

Luften er gået lidt ud af ballonen i dag.

Ole er træt, så der skal hviles i stor stil.

Jeg kan hører hans småsnorken fra soveværelset.

Jeg sidder ganske stille med mit strikketøj

og en lydbog,

alt mens jeg kigger på køerne.

I morges da jeg stod op,

fandt jeg garn til en hue til Lone.

Moon af Hargreaves.

Jeg orker ikke så meget i dag.

Dog skal jeg lige have gang i en støveklud,

handlet en smule og  forberedt lidt mad til i morgen.

Der kommer brormand og kone  til frokost.

Det er længe siden vi har set dem,

så vi glæder os.

Men lige nu vil jeg tilbage til Lones hue.

Må I få en dejlig søndag derude.

STILLETID

Et godt udtryk, som betyder at der skal være ro i huset når Ole skal hvile...

Jeg har opfundet ordet... I hvert fald her i huset...

For når der skal være stille, kan jeg jo ikke fise rundt og lave en masse,
men blot sidde stille og strikke, læse, surfe på nettet og trække vejret ned i maven..
Om jeg nyder det?
I høj grad...

En hyggelig eftermiddagssnorken.

Hunden ligger på gulvet. Manden tager en lur på sofaen.
De snorker let i kor de to.
Carla har ikke veget fra Oles side, siden vi er kommet hjem. Hun er ellers en "mors" pige, men når hendes "far" er syg er det ham det gælder.

Jeg sidder og nyder de to, mens jeg har taget fat på at hækle et net jeg vil bruge til mit strik når jeg er på farten.

Det er en overspringshandling. Jeg mangler et halvt ærme på min 8 for love. Den skal nok blive færdig, jeg gider bare ikke strikke ærmer lige nu.

Jeg vil hellere igang med et nyt projekt. Endnu en Top Down bluse.
Jeg mangler bare lige garnet. Det skulle være på trapperne.
Jeg er spændt.
Det er nemlig det nye Alpaca fra Mr. Weller.

Hjemme

Nyvasket og klar til en lille hvil efter anstrengelserne, sidder Ole i sin stol, med et sjal over skulderen.
Han synes det er hyggeligt med sjalet i stedet for et tæppe.


I begyndelsen af ugen troede jeg ikke på at vi kunne sidde i vores egen stue i dag. Ja faktisk kom vi hjem allerede i går eftermiddag.

Det har været noget af en uge.
Fra mandag hvor vi troede Ole skulle have en ballonudvidelse og i stedet fik en dobbelt bypass.
Det har været hårdt, det er hårdt og det vil det blive ved med et stykke tid frem i tiden.
Vi kan se fremskridt for hver dag, ja de første dage var der fremskridt fra time til time.

Men Ole er træt og skal først og fremmest have ro, ro, ro.

Han har frabedt sig besøg i den nærmeste fremtid. Han magter det ikke.
Jeg er mutter skrap der passer telefon og mail og fortæller venner og bekendt at sådan ligger landet lige nu. Forståelsen er stor.

Jeg ved at meget snart får Ole lysten og energien til at have besøg. Og vil elske at der kommer mennesker forbi.

Men lige nu vil han bare have mig.
Jeg er taknemlig og glad for at jeg kan være der for ham.
___________________________________________________________

Samtidig vil jeg vil takker for jeres søde hilsner. De har varmet mig mere end I aner.
Tusind tak

Måske man skulle have taget et dykkerkursus.

I forrige indlæg skrev jeg om at Ole mandag skulle en tur til Hjertecenter Varde.

Det blev ikke som vi havde forventet en ballonudvidelse, men derimod en dobbelt bypass operation.
Ole blev allerede opereret mandag aften og har det efter omstændighederne godt.
Forløber alt som det skal, forventer vi at sætte næsen mod Mols igen på lørdag.

Her på bloggen vil der nok være lidt stille, men i de sene aftentimer, når jeg ligger for mig selv på min stue i pårørende fløjen, er det skønt at surfe rundt på jeres blogs.

Mens vi venter på at det skal blive i morgen

Vi har fået regn i dag.

20 mm i løbet af 10-15 min blev det til i morges.

Motorvejen mellem Mols

og resten af Danmark har været lukket pga. vandmængderne.

Vi skal ikke bruge den i dag, så for os gør det ingen forskel.

 

I morgen skal vi derimod.

Vi skal på langfart.

Ikke langfart som i Portugal.

Det skulle vi have været,

men det er i stedet blevet til Varde.

Tidligere på eftermiddagen var jeg igang

med at pakke en lille kuffert til os hver,

mens Ole gjorde klar til DVD- film for at slå tiden ihjel.

Ole skal i morgen have lavet en dobbelt ballonudvidelse.

En operation der bliver lavet mange af,

men som vi alligevel og ganske naturligt er nervøse for.

Derfor skal tiden bare gå,

så det kan blive morgen og vi kan komme afsted.

 

Vi kommer i gode hænder på Hjertecentret i Varde,

er jeg sikker på.

Vi skal ikke være der længe, bare en enkelt overnatning

hvis alt går vel. Og det gør det!

 

Imellem, pakning, strygning og en hel del telefonsnak,

fra familie og venner der vil sige pøj pøj

og efterfølgende filmkig har jeg fået min rosa bluse færdig.

Den ligger lige nu og hygger i vaskemaskinen.

 

Ole er sendt afsted i ærinder inden vi skal til Feldballe med Carla.

hun får et par dage i hundepension, mens vi er sydpå.

 

Jeg har også fået kigget lidt  på garn og

lavet strikkeprøve til et nyt sjal.

 

Koncentrationen er ikke stor,

måske jeg bare dropper det og tager min

8 for love med til Varde i stedet.

En top down bluse jeg startede på,

da vi fik at vide at Ole skulle under kniven.

8 er hans lykketal, så deraf navnet.