Dagen i dag har været den smukkeste solskinsdag, og vinden har artet sig så jeg kunne være ude.
Udeliv er nemlig lidt af et problem heroppe på toppen.
Rigtig tit kan vi ikke være ude selv om vejret egentlig er godt. Vinden blæser fra alle retninger, så det er svært at finde læ.
Det bliver ændret nu, altså det med ikke at kunne finde læ.
Da vi var i Portugal sidst, talte vi om at vi skulle have flyttet vores terrasse dernede hjem til Mols.
Det gør vi nu. I hvert fald i overført betydning. Vi har nemlig købt et lysthus, eller kaffehus som jeg kalder det.
For jeg er sikker på at der vil blive drukket mange kopper kaffe derude. Jeg glæder mig til at det komme hjem.
Lidt forarbejde skal der til før vi kan stille det op.
Vi skal have lavet en belægning huset kan stå på og i dag da jeg havde sat mig ud med mit strikketøj,
dukkede denne lastbil op på marken. Heldigvis vidste jeg den kom, eller ville jeg være blevet forskrækket, for normalt kører der ikke biler på vores mark.
Han læssede 64 stk. 50x50 fliser af som skal danne grundlaget for kaffehuset.
Claus kom senere på dagen og tog fat på at grave græstørv af.
Man må sige det var noget af en begivenhedsrig dag på terrassen. Det resulterede også i at jeg har fået temmelig meget sol.
Jeg må hellere få fundet solcremen frem til i morgen.
Jeg fik også strikket det meste af en babyvest til naboens søn. Vi er inviteret til Brunch på søndag og den kan hvis godt gøre sig ud for en lille blomsterhilsen
.