Jeg havde bestemt at Ella skulle have en dukke i julegave.
Valget faldt på Babyborn, egentlig fordi der var mange strikkeopskrifter at finde på dukketøj til netop den dukke.
Jeg købte den inden der var al den polemik omkring svampespor i dukken.
Ellas dukke får ikke væske i sutteflasken og så er problemet der selvsagt ikke.
Jeg fandt en dukkeseng på et loppemarked og syede nye sider, madras, dyne og pude og selvfølgelig sengetøj til den.
Jeg strikkede allerede sidste sommer det rosa sæt til dukken, men jeg kan simpelthen ikke huske hvor jeg fandt opskriften.
Jeg skrev desværre ingen noter på det.
Jeg har strikket sættet i Blackhill CottonWool.
__________
Jeg er vild med at strikke dukketøj.
Der skal nok komme meget mere.