onsdag den 29. august 2012

Måske man skulle have taget et dykkerkursus.


I forrige indlæg skrev jeg om at Ole mandag skulle en tur til Hjertecenter Varde.

Det blev ikke som vi havde forventet en ballonudvidelse, men derimod en dobbelt bypass operation.
Ole blev allerede opereret mandag aften og har det efter omstændighederne godt.
Forløber alt som det skal, forventer vi at sætte næsen mod Mols igen på lørdag.

Her på bloggen vil der nok være lidt stille, men i de sene aftentimer, når jeg ligger for mig selv på min stue i pårørende fløjen, er det skønt at surfe rundt på jeres blogs.




søndag den 26. august 2012

Mens vi venter på at det skal blive i morgen


Vi har fået regn i dag.
20 mm i løbet af 10-15 min blev det til i morges.
Motorvejen mellem Mols
og resten af Danmark har været lukket pga. vandmængderne.

Vi skal ikke bruge den i dag, så for os gør det ingen forskel.
 
I morgen skal vi derimod.
Vi skal på langfart.
Ikke langfart som i Portugal.
Det skulle vi have været,
men det er i stedet blevet til Varde.



Tidligere på eftermiddagen var jeg igang
med at pakke en lille kuffert til os hver,
mens Ole gjorde klar til DVD- film for at slå tiden ihjel.

Ole skal i morgen have lavet en dobbelt ballonudvidelse.
En operation der bliver lavet mange af,
men som vi alligevel og ganske naturligt er nervøse for.
Derfor skal tiden bare gå,
så det kan blive morgen og vi kan komme afsted.
 
Vi kommer i gode hænder på Hjertecentret i Varde,
er jeg sikker på.
Vi skal ikke være der længe, bare en enkelt overnatning
hvis alt går vel. Og det gør det!

 
Imellem, pakning, strygning og en hel del telefonsnak,
fra familie og venner der vil sige pøj pøj
og efterfølgende filmkig har jeg fået min rosa bluse færdig.
Den ligger lige nu og hygger i vaskemaskinen.
 
Ole er sendt afsted i ærinder inden vi skal til Feldballe med Carla.
hun får et par dage i hundepension, mens vi er sydpå.
 

Jeg har også fået kigget lidt  på garn og
lavet strikkeprøve til et nyt sjal.
 

Koncentrationen er ikke stor,
måske jeg bare dropper det og tager min
8 for love med til Varde i stedet.
En top down bluse jeg startede på,
da vi fik at vide at Ole skulle under kniven.
8 er hans lykketal, så deraf navnet.
 




fredag den 24. august 2012

Fredagsaftenshygge med stribestrik.







                                    En fredag aften lige efter mit hoved.
                                               Peter ( Schmeichel) i TV,
                                        is til dessert og lækker strik på pinden.
 

tirsdag den 21. august 2012

Den rosa bluse får følgeskab af babyblå

  I dag er jeg i venteposition.
Jeg skal til bankmøde i Aarhus.  Det er først over middag, men alligevel tog jeg med Ole ind til morgen. Det er hyggeligt at kører sammen og hvorfor bruge 2 gange diesel, når vi kan nøjes med een.  Ole henter mig igen så vi kan nå mødet sammen og følges hjem til Mols igen. Ventetiden kan jeg jo lige så godt bruge til noget fornuftigt, som strik på pindene.

  
Min Rosa Bluse kan ikke blive ensfarvet rosa,
af den simple grund at jeg ikke har garn nok.
Derfor har jeg valgt at strikke det nederste af ærmerne
og de sidste 10-20 cm af bullen babyblå.
Det bliver hvis ikke så tosset.
Den bliver selvfølgelig ikke som jeg i første omgang havde tænkt mig,
men pyt.

Ventetiden er også blevet fordrevet med at lave en lille ordre hos Garnudsalg.dk.
Der kom nyhedsbrev i aftes,
og jeg blev fristet af alle de skønne garner der er kommet til.








mandag den 20. august 2012

Jeg fik en opringning i torsdags


I telefonen var en sød pige der sagde
 at hun havde været inde på min blog
 og havde set et sjal
hun bare måtte eje til sit bryllup i oktober måned.

Jeg fortalte hende at jeg ikke sælger mit strik.

Dette er så undtagelsen,
 for hun fik overtalt mig til at sælge det til hende.
Jeg kunne ikke stå for hendes historie.

I lørdags overbragte jeg hende sjalet,
for da hun havde sendt mig sin adresse,
så jeg at hun boede ganske nær vores lejlighed i Aarhus.

Hun blev glad, betalte det aftalte beløb
 og lovede at sende mig et bryllupsbillede.
Det glæder jeg mig til at se.


______________________


Jeg får af og til henvendelser omkring salg af noget af mit strik,
eller om jeg ikke lige kan strikke dette eller hint for dem.
Svaret er altid nej.

Jeg strikker af lyst
og ønsker ikke at sætte pris på mit strik,
ej heller ønsker jeg at strikke af pligt.
Det er hverken for at være snobbet eller højrøvet.
Sådan er jeg bare.

Nogle er meget vedholdene og der spørger jeg
hvad de synes jeg skal have i timeløn.
Fortæller at arbejdet måske tager 50-100 timer,
måske oven i købet længere tid.
Den er svær at svare på.
For det er jo for pinligt at sige 10 kr i timen, ikke?

Andre kan finde på at sige,
"Du strikker jo alligevel hele tiden,
så betyder det vel ikke noget at strikke til mig!"
Jeg tror at næste gang skal mit svar være:
"Nej da, vi kan da godt bytte timer,
du gør noget for mig i de timer jeg gør noget for dig!"

Eller måske siger jeg det ikke,
men jeg har lyst.

Det er en helt andet sag hvis mine nære,
kommer og spørger om jeg vil strikke noget til dem.
Det elsker jeg.

Lone sagde lige søndag på bænken.
Mor, nu skal du hvis snart i gang med noget til mig igen.
Ja, tak skat, kom bare an med ønsker, så spidser jeg pindene.


At bruge strik som gaver har jeg derimod haft det svært ved.
Kun babystrik har faldet mig let,
men feks. at forære et hjemmestrikket sjal til en veninde,
uha det har været en hurdle for mig at komme over.
Kan de nu lide hvad de får,
for de kan jo ikke bare gå ned i en butik og bytte.
Jeg øver mig, 
og har allerede foræret flere strikkede sjaler væk i år.
Gaverne er blevet godt modtaget,
så jeg tror jeg kommer til at elske at gøre det.













Kalv på afveje


Endelig ved aftenstid fandt jeg den nye kalv.
Med hjælp fra Claus forstås.
Jeg havde faktisk ringet til ham for at spørge
 om der virkelig var en kalv,
for væk var den.
Den var gået under hegnet og lagt sig til at sove
 i det fjerneste hjørne af græsmarken.
Det lille skarn.


Vi fik gennet den over mod flokken,


under hegnet,


og over til lidt skæld ud af mor ko.

søndag den 19. august 2012

For min skyld må der godt blive skruet lidt ned.


Søndag startede i Aarhus med en morgengåtur til Carla og jeg.
Temperaturen var endnu til at holde ud.


Uh ha hvor er der mange dufte man skal forholde sig til
når man er landhund og kommer til byen.


Imens Carla fornøjede sig med det hun skulle,
kiggede jeg lidt på morgenbussen


og et par Aarhuscykler der havde fået selskab af
et par morgenfriske ungersvende.


Efter gåturen 
satte vi os på bænken, med lidt strik.

Visit fik vi sandelig også derude.
Ole kom med frisklavet kaffe og
Lone kom til en hyggesnak.

En god bænk vi har der i Aarhus.


Hjemme igen skulle Carla og jeg lige ud at kigge på besætningen.
Claus havde sms'et i aftes at endnu en kalv var kommet til.
Vi kunne bare ikke finde den.



Køerne var rolige, så den var ikke langt væk er jeg sikker på,
men den ville altså ikke lege fotomodel for mig i dag.
Mon ikke jeg får den i kassen én af de nærmeste dage.


Ud over vandet fløj Salami reklamen..
Det er første gang jeg ser den i år,
men der har jo heller ikke været meget sommer.


Claus drøner rundt derude og samler halm.
Rugen er i hus, en god høst blev det til.


Vi skulle da også lige op og hilse på vores ænder og gæs.
Kalkunerne og kyllingerne fik også et hej,
men de ville heller ikke flashes på bloggen i dag.


Derimod ville får og lam gerne lege fotomodeller.
Vi takker.
Jeg kan snart ikke kende forskel på lam og får mere.
Størrelsen pga. pelsen er næsten den samme.

De går ikke i skygge i varmen.
Om jeg forstår det.
Jeg var ved at omkomme i heden,


derfor er jeg trukket indenfor.

I køkkenet oven i købet.

Der skal syltes rodbeder skal der.
I temperaturer der er til at holde ud,
næsten.

Eddiken er sat over med
frisk revet peberrod, nelliker, dukah, laurbær,
peberkorn, salt, sukker og honning.
 Frisk timian og rosmarin fra krukken udenfor fandt også vej til gryden.
Ikke efter opskriften jeg fandt,
men jeg kunne ikke lade være.
Vi får se om jeg har overdrevet smagsindtrykkene.

Jeg har selv rodbeder i haven,
en lille bitte smule,
men jeg har ikke fået tyndet godt nok ud i dem,
så det var nogle små  pistijaverter.
Jeg må huske det næste år, for det er da for pinligt at købe,
når man selv har,


men sådan blev det.


Nu er hele processen færdig og de skal køle af.

Jeg skal lige huske at fortælle
at det er første gang ever at jeg sylter noget.
Jeg er faktisk ret spændt på resultatet.


Jeg synes at huske at der stod et eller andet sted
 at man burde tage gummihandsker på
under arbejdet med rodbederne.

Det gjorde jeg desværre ikke.
Ingen er i tvivl om hvad jeg har lavet.
Så kan jeg lære det.

Fortsat god søndag.
Py ha.
Skru så lidt ned.

lørdag den 18. august 2012

Sidste finish lagt på i smukke lag


Min version af Lady Bulle er klar til brug.

Heldigvis viser vejret sig sådan at den er for varm at flashe i dag.
Men jeg glæder mig til at bruge den.
En vinder er det helt sikkert blevet.


Det tog lidt tid at få lommerne strikket og monteret pænt,
men det var besværet værd.
Jeg lukkede det ene ærme af med rød,
bare fordi...



Mors knapper kom til sin ret op mod det grå.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:

af

GARN:

310 gram Stålgrå
og
180 gram grå

Strikket sammen.

Lommerne er stikket i 2 tråde
i farven Ulla-Rød

GARNERNE KØBT HOS:

min ynglingsgarnpusher


Garnpris: ca 150 kr!!! 

PIND:

4

BEMÆRKNINGER:

Jeg er vild med de to garner strikket sammen.
Det vil jeg gøre igen.

ÆNDRINGER:
Ja, helt sikkert, men hvad kan jeg ikke huske.


fredag den 17. august 2012

LOMMESTRIKNING



Dagen i dag er tåget og grå.
Det kalder på lidt selvforkælelse synes jeg.

Derfor er der dømt lommestrikning
 og god bog i ørerne.


Det er på tide at jeg får strikket lommerne i Lady Bulle.
Ærmerne er færdigstrikkede,
så det er det sidste jeg mangler.


Den ene er færdig og jeg er godt igang med den anden.


Sådan cirka kommer de til at se ud.



Knapper har jeg også valgt.
Stofknapper som kommer fra kagedåsen hjemme fra min mor. 



mandag den 13. august 2012

LEG MED TUSCH


Efter at have beundret Hannes "søndagsstreger",
måtte jeg altså selv igang.

Det er sjovt og egentligt ikke nyt for mig.

Før i tiden hvor vi kun havde en fastnettelefon med ledning,
var jeg tvunget til at sidde stille mens jeg talte i telefon.

Min mor har altid fået to, tre opkald om ugen fra mig, 
og da hun er særdeles fortællende,
kunne, og kan, samtalerne tage lang tid.

Jeg havde altid dengang en blok og blyant ved siden af telefonen
og der tegnede jeg rigtig mange streger som disse.
De blev bare kasseret,
men mine
nylavede streger er kommet i ramme.

Jeg er lidt rusten i stregen, men mon ikke øvelse gør mester.

søndag den 12. august 2012

Hvordan 2 ærmer og 2 lommer hindrer mig i at få medalje


Selv om jeg er vældig fristet til at bruge snyd og doping for at nå i mål,
må jeg se mig slået.
Jeg kan under ingen omstændigheder nå ærmer og lommer inden OL lukker ned i aften.

Surt, for i år får man medalje.
Det gjorde man ikke for 4 år siden hvor jeg gennemførte i høj fart.

Hvis du undrer dig over hvad jeg ævler om,
er det OL på Ravelry
også kendt som

En sjov leg, som jeg desværre ikke kunne klare at gennemføre.

Viljen var der, men på grund af
særlige omstændigheder i denne weekend,
har strikkepindene ligget aldeles stille hen.



fredag den 10. august 2012

ROCKEFELLER MYSTERY 2012


Fire dele er der strikket.


Del 1 gav lidt problemer.
Jeg var så ivrig for at komme i gang at jeg glemte at læse opskriften ordentligt,
så det endte med at den skulle strikkes to gange.
Surt show, men så kan jeg lære det kan jeg.


Del 2 blev strikket helt uden problemer.

 

Del 3 strikkede jeg en skøn eftermiddag i selskab med Lone.
Måske pga for meget hyggesnak er der sneget sig 
et par retmasker ind hvor der skulle have været glatstrikning.
Pyt, det er under bagatelgrænsen.


Del 4 bestod af to vinger der skulle strikkes på.


Og vupti et fiks og færdigt sjal,
der skal bruges når jeg lufter Carla.
Det er stort og dejlig blødt,
lige til at putte sig i.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT.

af

GARN:

125 gram Silk/wool/tweed
i farven Snehvid
(strikket med én tråd)
og
290 gram Silke/babycamel
i farven camel
(strikket med to tråde)

Ialt 415 gram

Begge garner fra ynglingen


PIND:


BEMÆRKNINGER:

Da jeg er vild med store sjaler
valgte jeg at strikke på et nummer større pinde
og i tykkere garn.
Det har givet lige nøjagtig den størrelse sjal jeg foretrækker.







mandag den 6. august 2012

ROCKEFELLER, CLUE 4, halvgående

Hold da op hvor er der delte meninger om

Ravelry er der næsten kamp om at finde på andre løsninger
end den oprindelige af 4. og sidste del af opskriften.


Jeg laver meget ofte om på opskrifterne jeg strikker ud fra.
Men denne gang har jeg ikke intentioner om at gøre det.

Jeg synes striberne på "vingerne" passer fint til resten.

Meningerne er mange.
Dette er bare min mening.


Jeg har strikket den ene vinge.
Her ser sjalet godt nok færdigt ud,
men


vender jeg den anden side til,
kan det ses at er jeg kun lige begyndt på den anden vinge.

Jeg har dog lavet én væsentlig ændring på sjalet.
Jeg strikker i tykkere garn
og på større pindenummer end
opskriften foreskriver.
Jeg er nemlig vild med store sjaler.

Det er jeg glad for at jeg har gjort.
Sjalet bliver lige akkurat så stort som jeg kan lide.

Faktaboks følger når sjalet er færdigstrikket,
vasket og udspændt.

søndag den 5. august 2012

MON IKKE VI VAR HELDIGE

Vejrudsigten sagde byger i dag.

Heldigvis kom der ikke én eneste af slagsen.
Tværtimod har solen skinnet hele dagen
og vinden har været minimal.
Vi har været heldige.



For Ole havde besøg af sit fitness hold fra Odder i dag.

Han har gået til fitness igennem mange år,
og de mennesker han går sammen med ville gerne
en tur over til os.

Jeg tror de havde en dejlig dag,
med ostebord og lagkage så bukseknapperne næsten sprang.
Lidt motion fik de også,
da de skulle rundt og se hele besætningen.

Det var også hyggeligt for mig at få sat ansigter
 på de mennesker som Ole ofte taler om.


Blomster blev jeg begavet med.
Tak for det.

Nu vil jeg have lidt tid til mig selv.
Dagen har været besat lige fra morgenstunden med forberedelser.

Strikkepindene skal motioneres.
Det er det eneste jeg orker lige nu.

lørdag den 4. august 2012

ENDNU ÉN

Bedst som jeg sidder og nyder strikketøjet og en bog i ørerne,
mens Ole er ude at fodre dyrene,
kommer han løbende ind efter mig.

Endnu en kalv er kommet til.
Den er lige født,
så vi kan følge med i de første minutter.

Jeg griber kameraet i farten og styrter ud for at se på vidunderet.

Kalven er endnu ikke kommet på benene.


Far Frederik hjælper til med at få den lille op.

Sådan.
Lidt svært at stå på benene, men det går.

Mor slikker og far ser stolt til.

Han skal lige hen og roses lidt af Ole.

Patten er fundet og der bliver suttet godt til.
Vi kan hører den smasker.

Mor og barn.


Her kan ses på vore skygger hvor tæt vi er på.

De andre hygger sig lidt længere henne i skyggen.
Den lille sorte kalv der blev født i sidste uge
står midt i det hele.
Det er en kvie og ikke som jeg troede en tyrekalv.

Fårene er efterhånden vandt til virakken,
de ænser ikke familieforøgelsen.

Det var da noget af en lørdag morgen.