En dag uden forpligtigelser

Både på mark

og i have er dyrene godt tilfreds med at der endelig er kommet gang i græsset.

Jeg sidder og hygger ved spisebordet.

Ingenting skal nåes.

Det er dejligt.

Mest af alt har jeg lyst til at strikke,

men mit venstre håndled er stadig ikke til mere end en pind eller to.

Derfor tegner jeg streger.

Det er nu heller ikke så ringe endda.

 

Må I få en dejlig Bededag.

.

 

Weekend med tush og strik... eller hvor mange gange skal jeg strikke den samme cardigan før jeg gør det rigtigt.!

Jeg har tegnet en del i denne weekend.

Vejret har været til indendørs sysler,

og jeg elsker at sætte streger, så hovedet kan blive tømt for alskens tanker.

En anden årsag til at jeg har tegnet og ikke strikket,

er at jeg er sur på mit strikketøj.

Eller rettere mig selv.

For cardiganen jeg teststrikker er der ingen ben i.

Opskriften er velskrevet og let at gå til.

Hvis man altså gider læse den,

i stedet for at tro man ved hvordan det skal være.

Jeg troede

eller rettere jeg læste ikke en linje færdig.

Jeg manglede at slå 8 masker op på første pind,

og så blev alt forkert.

150 gram garn nåede jeg at strikke op inden jeg selv så fadæsen.

Jeg begyndte forfra i aftes.

.

LEG MED TUSCH

Efter at have beundret Hannes "søndagsstreger",

måtte jeg altså selv igang.

Det er sjovt og egentligt ikke nyt for mig.

Før i tiden hvor vi kun havde en fastnettelefon med ledning,

var jeg tvunget til at sidde stille mens jeg talte i telefon.

Min mor har altid fået to, tre opkald om ugen fra mig, 

og da hun er særdeles fortællende,

kunne, og kan, samtalerne tage lang tid.

Jeg havde altid dengang en blok og blyant ved siden af telefonen

og der tegnede jeg rigtig mange streger som disse.

De blev bare kasseret,

men mine

nylavede streger er kommet i ramme.

Jeg er lidt rusten i stregen, men mon ikke øvelse gør mester.