mandag den 30. juli 2012

PUDSE OG POLERE og en lille snak

Dagen i dag skulle være kontordag.
Det var den sådan set også de første par timer,
men så ved jeg ikke rigtig hvad der skete.

Der gik rengøring i den.


Først fandt jeg pudsetingene til mit "sølv"
Det er plet sølv, men har en utrolig affektionsværdi for mig.

Skålen har tilhørt min Faster, som betød meget for mig.
Da hun døde for snart mange år siden,
fik jeg den til minde om hende.

Hver gang jeg står og pudser den,
vender jeg lige verden med hende.
Hun var sådan en klog kone.

Sølvstagen er fra Oles mor.
Hende lærte jeg aldrig at kende,
Hun var borte inden jeg kom ind i billedet.

Men hun får et par gnid med kluden og lidt snak også, hende Gulle.

Efter pudsningen, kunne jeg jo lige så godt fortsætte,
så alle mine figurer fra Portugal kom i køkkenet og blev vasket og poleret.


Også de har stor affektionsværdi for mig,
 Vi købte en ny figur med hjem hvert år fra vores ferie i Portugal.
Det får minderne frem.


Siden vi har fået lejlighed dernede er vi stoppet med købene,
ellers ville man bare tro vi havde en porcelænsbutik.

Resten af vores nips, lysestager og hvad ved jeg fik også en ordenlig tur.

Når Ole kommer hjem, vil han straks lure at jeg har været igang,
for intet kommer på vante pladser når jeg har været igang.
Jeg elsker at finde nye steder til tingene,
så bliver de ikke en selvfølge,
men bliver set på ny igen.


Køkkenskuffer og låger,
(hvorfor var det jeg ville have hvide med krummelurer),
fik en sæbeklud og ligeså alle fodlister.


Jeg tror jeg har omkring 40 skuffer, foruden skabe, så der var noget at gå igang med.
I dag fik de kun tur udvendig.
Indvendig må vente til en anden dag hvor jeg får rengørings flip.

Nu har jeg fortjent et par pinde,
og så må jeg hvis hellere komme på kontoret i morgen.

søndag den 29. juli 2012

OVERSKYET SØNDAG MORGEN

Det er ikke solen der vækker mig i dag,
for den er der slet ikke.
Himlen er overskyet og der er trusler om snarlig regn.


Straks Carla og jeg kommer ud får jeg øje på hende.
En råhind ude i kornet.


Hun kigger efter os,
gør vi noget?
Det gør vi bestemt ikke.
Carla har ikke opdaget rådyret og
jeg sidder ganske stille og følger hende.


Min strikkekurv indeholder to gange strik.
Tæppe og tunika.

Min uundværlige vifte er der også.
Den får jeg bestemt ikke brug for,
derimod er det rart at slænge et sjal over skulderen.


Her til morgen er det tæppet der får lidt strikketid.
Farverne jeg bruger til det er gengangere fra mit Parrot sjal,
tilsat en gennemgående grå.

Senere vil jeg finde tunikaen frem
og strikke et par pinde eller flere på den.

Det holdt en times tid,
vejret.
Så blev skyerne utætte og
jeg fortrak indendørs.

Det er nu også ganske hyggeligt.
Ole er stået op og kaffen brygget.
Avisen er frisk og humøret er højt.

Må jeres søndag blive lige som I kan lide den.

lørdag den 28. juli 2012

ROCKEFELLER, clue 3

Lone kom på visit i går,
og vi smed os i solsengene udenfor.

Jeg selvfølgelig med strikketøj,
og da 3. del af Stephen West´s Mystery Shawl 2012
blev frigivet netop som hun kom,
blev det selvfølgelig det strikketøj jeg valgte.

Vi fik snakket, grinet, drukket cola og spist koldskål.
Det er så dejligt at være sammen med hende.
Men jeg fik også strikket,
og det fortsatte jeg med i aftes,
hvor jeg fandt en tju bang film til Ole,
mens jeg strikkede løs.

Kl. 22 skulle jeg starte på min Ravellenic2012,
men det havde jeg ikke tid til.
SW skulle være færdig først.
Så mens jeg kiggede på åbningen af OL, strikkede jeg løs.
Kl. 23 var jeg træt og del 3 strikket færdig, 
og her til morgen i gråvejr er den blevet foreviget på min sten på terrassen .

Ført om en uge kan jeg strikke videre på den,
så det giver mig anledning til at få slået masker op til OL diciplinen "eventsweater".

Må I få en god dag.


fredag den 27. juli 2012

JEG SLUBRER MORGENEN I MIG


Jeg har stornydt morgenen i dag.

Her er:
vindstille,
sol,
strikketøj,
kaffe,
en snak med mor i telefonen,
vasketøj der er sat over,
lydbog,
et opkald fra datteren der kigger over senere.

Så kan den dag da hvis ikke blive meget bedre.



Far gråspurv synes også det er en dejlig dag,
han flyver frem og tilbage med mad til sine
nyudklækkede unger.
Fru mor har jeg ikke set fra min udkigsplads,
mon hun er inde hos ungerne eller er hun taget på venindebesøg?

torsdag den 26. juli 2012

EN LILLE KALV DUKKEDE OP

Må jeg præsentere mor ko, far Frederik og nyfødt kalv.
Født i går.
Vi havde slet ikke opdaget at der var en fødsel under opsejling.
I aftes mens jeg sad ude og nød den skønne sommeraften,
 så jeg en lille sort tot i græsset
og opdagede at vi var blevet beriget med endnu en kalv
Ole og jeg tror det er en tyrekalv, men vi er ikke sikre.
Vi går ikke ind og forstyrer dem, men venter til vores medhjælper Claus er tilbage fra ferie,
så han kan kigge på det og sætte øremærke i samtidig.
Størrelsesforskellen kan rigtig ses, på den lille ny og kalvene der er fra januar-marts.
Han Den mener jeg, er så fin.
Prøv lige at se under maven. Der er en stor fin hvid tot pels.
Det er derfor jeg tror det er en tyrekalv, for hvorfor skulle en kvie da have den lige ved patterne.
Nej vel.
Vi håber det er en dreng, for ham kan vi beholde og fede op til fryseren.
Er det en pige, skal hun sælges, for vi vil ikke af med Tyren Frederik,
og han må selvfølgelig ikke parre sig med sit afkom.
Carla minder i den grad om den lille. De har samme størrelse lige nu.
De andre kalve kigger nysgerrigt til.

Der skal også lige være tid til en mundfuld hø.
Når man er ko behøver man ikke tørre sig om munden når man har spist.

HVORDAN EN GANG LUGNING KAN KOMME TIL GLÆDE OG GAVN HOS MANGE

Vejret var vidunderligt her til morgen, så jeg smøgede ærmerne op
og gav mig til at luge mit staudebed.
Jeg havde godt nok ikke lige ærmer der kunne smøges,
men luget blev der alligevel.
Jeg nyder den smule stauder jeg har tilbage.
Tidligere havde jeg to kæmpebede i haven,
men da skulderen ikke er vild med haveredskaber
og jeg ikke er vild med ukrudt,
var der kun én vej.
Nedlæggelse af bedede.
Det bed jeg  har tilbage, kan jeg næsten klare
uden problemer.
Det er ikke så tit jeg går det igennem.
og derfor kunne jeg i dag fylde en trillebør med
alskens lækre sager
i hvert fald hvis man er høne,
kanariefugl
eller
gris
De nød det alle med stor fryd.
Sådan kan man glæde både øje, samvittighed og dyr.
Lidt senere på dagen er jeg at finde lige her,
med en bog og strikketøj.
Mens jeg gik og lugede kom vores avisbud forbi med avisen til Carla.

onsdag den 25. juli 2012

Jeg pakker mig.







Lige om lidt pakker jeg sammen og tager på Mols.

Jeg har haft et par skønne dage herinde og glæder mig allerede til at komme igen.
Forhåbentlig kan Ole komme med næste gang.

Miniferiens højdepunkt var middagen med Lone i aftes.
Vi gik på Seafood. Restauranten ligger på Marselisborg Lystbådehavn. Udsigten over bugt og by, er ikke at kimse af og så ligger den ikke langt fra min hule.
Vejret var til at kunne sidde udenfor og nyde. En skøn sommeraften af de sjældne i år.
Menuen for os var, som flere gange før, Bouillabaisse, og fordi der var sommer og sol valgte vi den store med en ekstra halv hummer.
Hold da op hvor det smagte godt, men vi skulle næsten trille hjem så mætte var vi.

Hvis I skulle komme forbi restauranten er den bestemt et besøg værd.

Må I få en dejlig dag, min er allerede skøn..

tirsdag den 24. juli 2012

Et lille kig

Jeg har nu fået netforbindelse på min IPad, så jeg kan følge lidt med i verden omkring mig.
Ikke at jeg har haft særlig meget tid til at surfe rundt på nettet.
Jeg har knoklet med at lave vores lille Aarhushule hyggelig.
Når jeg ikke har gjort det har jeg hygget med Lone, hun har ferie og bor meget tæt på.




En lille smule strik er det blevet til. Begyndelsen på et tæppe, som skal have selskab af nogle puder.
Puderne jeg havde strikket Til lejligheden har jeg kasseret.
Jeg kan ikke lide farverne.
Nej det passer ikke, jeg elsker farverne, men de duer ikke her.
Lone er rendt med dem. Hun mente bestemt at De ville klæde hendes stue.
Det var dejligt, så var det ikke spildt arbejde.

mandag den 23. juli 2012

INDEN NETTET LUKKES NED

De næste par dage vil jeg være et sted hvor der ikke er netforbindelse.
Der er heller ikke TV,
så mon ikke strikkepindene vil blive brugt en lille smule,
mens jeg hører en bog på min gode gamle iPod.

Jeg skal ikke til et øde sted i Nordnorge eller lignende,
jeg skal såmænd til Aarhus.

Vi har fundet en lejlighed som vi vil bruge når
 vi ønsker at være blandt mennesker og ikke dyr.

Det er især mig der har behovet, da jeg arbejder hjemmefra,
og derfor ikke har megen menneskekontakt herude på landet.

Jeg er ved at indrette den til vores byhule
og jeg glæder mig til at vise den frem for jer.


Jeg skal da også lige nå at vise mit
Del to er strikket og enderne er hæftet.



Det var lidt hårdt at strikke del et om, men der var ingen vej tilbage,
det skulle gøres.
Jeg blev færdig med det fredag, hvor del to dukkede op.

Vi snakkes ved i slutningen af ugen.





torsdag den 19. juli 2012

JEG MÅTTE ALTSÅ LIGE SLÅ MASKER OP TIL ÉN MERE





Jeg må altså eje endnu et eksemplar af Billowing

Min første er allerede blevet en yngling,
så der var ikke andet at gøre end at smutte på lageret og finde garn til én mere.

Valget faldt på
i en skøn varm rosa.




I skal også lige have billeder af en af gårdkattene
der er ude at gå tur med sine killinger.


Et sjældent syn, de plejer at være gemt godt af vejen,
men her er hun med sine 5 små.








onsdag den 18. juli 2012

KÆMPE PARROT,

nej det blev det desværre ikke.


Selv om jeg havde slået næsten 200 flere masker op
 end opskriften foreskriver,
er jeg blevet skuffet over størrelsen.


Jeg havde troet  at det blev kæmpe stort, som i kæmpe stort.

Jeg ved godt hvorfor det ikke gjorde.

Det er slet ikke fordi maskeantallet var forkert til at begynde med,
det er fordi jeg har lavet for mange indtagninger efter blondekanten.

Jeg har fulgt opskriften,
så det er ikke fordi jeg har gjort noget forkert,


men jeg  kunne have sagt mig selv, at der var for mange indtagninger.

Næste gang bliver der færre.


For der bliver en næste gang er jeg helt sikker på,
for det har været rigtig sjovt at strikke med alle de farveskift.

På trods af størrelsen vil det også blive brugt flittigt,
ikke som et stykke overtøj, som jeg havde regnet med,
men som en god skuldervarmer.
Dem kan jeg heller ikke få for mange af.


FAKTABOKS:

OPSKRIFT:

af
Helga Isager
fra
bogen


GARN:

9
forskellige farver:
Mørk rosenknop
Okker Gokker
Stubmark
Havre
i

Shell
i

Honning
i

Rullesten
i

Brun
i

Alle garner fra
med undtagelse af Rowans

Forbrug ialt
140 gram.

PIND:


STØRRELSE:

175 cm fra spids til spids.
75 cm fra midt til spids.








mandag den 16. juli 2012

YNGLINGSBLUSE MED GARANTI

Da jeg så Liselottes bluse var jeg total solgt.

Jeg måtte bare eje én selv.


Allerede nu kan jeg mærke at det bliver en favorit.


Sommetider er enkelthed det smukkeste.
Det er det her,
 efter min mening.


Strikken begynder for oven (top down).
Absolut min ynglingsmåde at strikke bluser på,
da man kan tilpasse efterhånden.


Ranglanindtagene er smukke.
Jeg har ikke gjort det på lige nøjagtig  den måde før.
Dejligt at lære noget nyt.
Den vil jeg bruge igen, det er helt sikkert.


Et lille twist med synlig mærkat.


Fotoseancen foregik ved Valnøddetræet,


hvor valnødderne popper op alle steder.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:

af

GARN:

160 gram
i farven:
Stålgrå

og

190 gram
i farven
Lys grå

Garnerne strikket sammen til den mest vidunderlige farve.

Begge garner kommer fra:


PIND:


STRIKKEFASTHED:

16 masker x 23 pinde i glatstrikning = 10 cm

BEMÆRKNINGER:
Strikkefastheden passer slet ikke ikke med det foreskrevne.
Jeg har brugt opskriften som ledetråd, og ikke fulgt den slavisk.

Jeg "formede" blusen efterhånden som jeg strikkede.
Det er fordelen ved at strikke oppefra og ned.


Jeg strikker med Knit Pro.
De har en fantastisk anordning til at lave wirerne længere med.
Man fjerner den ene strikkepind, sætter wirersamleren på,
skruer en ny wirer på i den anden ende
og vupti har man en lang rundpind,
så man kan prøve blusen på.

.
Jeg husker stadig i "gamle dage" hvor jeg satte maskerne på "tråd" for at prøve.
Det tog en hel aften.
Nu sker det med et snuptag.
Dejligt.