søndag den 6. januar 2013

Stille søndag







Der er ikke meget fut i os i dag.
Hyggeligt selskab, god mad og rødvin og en seng der ikke fik selskab før meget sent, gør at vi er trætte i dag.
Skidt pyt. Med tanker på den dejlige aften, overkommer vi lidt sløvhed i dag.


Må din søndag blive lige som du har lyst til..

fredag den 4. januar 2013

Jeg er IKKE ved at blive skør!


Rigtig længe har jeg gået og haft det underligt i hovedet.
Jeg har ikke kunnet sætte ord på hvad der har været galt.
Ligeledes har jeg haft problemer med at se ordentligt.
 
Jeg fik for et års tid siden at vide hos en øjenlæge at
jeg skulle have prismer i mine glas,
næste gang jeg skulle skifte briller.
Da jeg lige havde fået nye briller på det tidspunkt,
valgte jeg at vente.
 
Jeg har længe tænkt at jeg nok hellere måtte få tjekket synet,
og i går blev der så gjort alvor af det.
 
Jeg har ikke været tilfreds med den optiker jeg har brugt hidtil,
så en ny skulle på banen.
 
Min kære veninde Bente har rost sin optiker i høje toner,
så det var oplagt at prøve hendes.
At gå til optiker er en tillidssag, så jeg var lidt nervøs ved det,
men jeg har dog aldrig fået så kompetent og god behandling.
Jeg kan varmt anbefale at gå til Brøbecher i Ryesgade i Aarhus.
 
Og nu kommer vi til overskriften om at "jeg ikke er ved at blive skør".
Mine briller er helt hen i vejret til mit syn.
Venstre brilleglas passer slet ikke til mit syn på det øje.
Tænk jeg har gået med de briller i 1½ år!
og har haft problemer hele tiden.
Jeg siger ikke at det venstre glas har været forkert fra starten,
synet kan jo have ændret sig radikalt,
men det er da påfaldende at jeg,
når jeg tænker tilbage,
i lige netop den periode har følt mig underlig tilpas i hovedet.
 
 
 
Nu får jeg nye briller med prismer og glas der passer til mig.
Jeg kan næsten ikke vente.
 
 

onsdag den 2. januar 2013

Imens jeg venter




Min snoningebluse skrider fremad. Dog røg jeg lige i krise den anden dag,da jeg kunne se at jeg ikke havde garn nok.
Heldigvis havde Kenneth mere i butikken, så der er bestilt.



I ventetiden har jeg slået masker op til Camomille.
Jeg er vel sådan cirka den sidste strikker i Danmark der ikke har haft den på pinden endnu, men nu skulle det være.
Jeg strikker den i to tråde Alpaca og en tråd silke/mohair. Begge garner fra "Manden i Nord".

tirsdag den 1. januar 2013

Tradition







Hos os er det tradition at se nytårskoncert.
Jeg gør det gerne i følgeskab med lidt strik.

På onsdag skal vi i Musikhuset til endnu en nytårskoncert.
Vi glæder os og jeg har lovet at lade strikketøjet blive hjemme.

mandag den 31. december 2012

13 ER MIT LYKKETAL





Jeg satser stort.
13 er mit lykketal, så jeg har bestemt at 2013 bliver et lykkeligt år!


RIGTIG GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR fra mig til dig.

søndag den 30. december 2012

SÅ RØG JULEN OGSÅ UD HER

Kogler,
gran,
kugler og lys
røg ud.
Tulipaner og nye stager ind.
 
Influenzaen har ikke helt sluppet sit tag i mig.
Svimmelhed og hovedpine hænger ved,
og en usigelig træthed.
 
Men nu skulle der altså muges ud,
så Ole og jeg tog fat et par timer.
Nu er jeg træt og vil sidde med mit strikketøj,
eller måske kigge på indersiden af øjenlågene.
 
 
PS: Tusind tak for de mange god bedrings ønsker
jeg har fået hen over julen.
 
 

lørdag den 29. december 2012

ALPACA TØRKLÆDE med en ca opskrift


Mine strikkepinde lavede et tørklæde til Philip i julegave.
Strikket i det lækreste bløde Alpaca garn.
 
Det skulle være stort, så det kunne vikles rundt om halsen et par gange.
 
Det blev til ALPACA PERLER
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
Eget design
 
GARN:
fra
 
 10 forskellige farver
ialt 225 gram
 
Mit farvevalg kan ses her
 
PIND:
4 ½
 
STØRRELSE:
Efter vask og let udspænding:
240 cm x 34 cm
 
EN CA OPSKRIFT:
 
Tørklædet er strikket med to tråde garn hele vejen igennem.
Perlestrik:
Slå altid et ulige antal masker op.
 Perlestrikken fremkommer
 hvis man på alle pinde strikker:
"1 ret, 1 vrang". Gentag " til " pinden ud.
 
Jeg har slået 77 masker op med farve 1 og 2 (1 tråd af hver)
 
1. Strib: 34 pinde perlestrik med farve 1 og 2
2. Strib: strikket med farve 2 og 3. Igen 34 pinde perlestrik
3. strib: strikket med farve 3 og 4.
4. strib: strikket med farve 4 og 5
5. strib: farve 5 og 6
og så fremdeles.
 
Når alle 10 (eller hvor mange farver du ønsker) er brugt,
gentager du blot eller mikser farverne på en ny måde.
Fortsæt indtil ønsket længde og luk løst af.
______________
Opskriften er ment som en hjælper til hvem
der måtte ønske at lave et lignende tørklæde.
Jeg tager forbehold for fejl og mangler.
En sund fornuft
og et par gode strikkepinde vil let kunne gennemskue
hvis jeg har skrevet noget vrøvl.
God fornøjelse.