søndag den 12. maj 2013

Fødselshjælper

Vi har haft endnu en grisefødsel på Klokkerholm,
 men hvilken én.
Mor gris var ikke af den rolige slags.
Hun sprang op hver gang der kom en lille ny 
og med det resultat at hun var ved trampe sit afkom ihjel.
Når hun lagde sig igen tog hun ingen hensyn til om der var en lille under hende,
Jeg stod vagt og sprang ind når det gik helt galt.
Jeg fik også banket liv i en enkelt der så ud som om den var dødfødt.
Da hun, efter et par timer, begyndte at bide efter mig når jeg kom ind, 
måtte jeg ty til at ringe efter Claus,
som kom ilende selv om han havde fri.
Ole var til møde i Aarhus og gik glip af det hele.
 
Hun endte med at få 13 grise. De 8 overlevede.
 
Jeg har allerede dømt hende til at skulle slagtes når de små kan klare sig selv,
for det dramatik gider jeg ikke en anden gang,
Søsteren  fødte uden besvær sine 12 små, så hende er der noget ved.
 
Er jeg barsk?
Ja måske, men sådan er livet på landet også.

9 kommentarer:

  1. Barsk? Nej! Realist? Ja!

    SvarSlet
  2. Og så mindes jeg, da vi havde søer, hvordan landmanden var nødt til at sove over i stalden, fordi der var flere søer, som ikke tog hensyn til deres afkom. Han reddede som dig mange smågrise. God søndag til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og til dig Lene, der er stadig lidt tilbage af den:0)

      Slet
  3. Nej det er ok, der skal også mad på bordet :0)

    SvarSlet
  4. Sikke da en hidsigprop, men ok hvis det gør lige så ondt at føde smågrise som børn, så forstår hende nu godt :))
    Aflivning jo, det er vel også fremtiden for dem alle og vi skal jo nødig ha' at du kommer til skade - trods alt!

    SvarSlet
  5. Næh, jeg tænker ikke du er barsk.

    SvarSlet