Jeg synes det var så lang tid siden vi havde set Matador, så jeg lokkede Ole til et gensyn.
Derfor har vi de sidste par aftner været fordybet i Korsbæk og dens beboere.
Det er et herligt gensyn. Sidst vi så den, var da vi lige havde købt lejligheden hernede i Portugal og nærmest sad på papkasser.
(Papkasserne kom sig af at der var leveringstid på møblerne vi havde bestilt).
Jeg kan huske at jeg synes det var underligt at sidde hernede og kigge ud på palmerne samtidig med at vi så Matador på TV.
Her 8 år efter falder det mig meget mere naturligt.
Vi talte lidt om hvor mange gange vi har set serien og kom til at det var 4. gang i alt og 3. gang sammen.
For hver gang vi ser den, får vi øje på nye ting.
Denne gang har jeg blandt andet bidt mærke i et strikmønster.Ja, hvad ellers ville nogle nok sige. Men det har jeg altså.
Et fint et af slagsen synes jeg.
Den kommunistiske digter Herbert Schmidt har et halstørklæde med mønstret og Daniel Skjern har som barn en slipover med selvsamme mønster.
Jeg tegnede det ned på et stykke papir og slog masker op til en sweater til naboens Sigurd.
Jeg synes det er morsomt som gamle mønstre går igen. Dette er fra seriens år 1934-1936.
Jeg begyndte med et ærme. Så er det gjort og så var det lettere at beregne maskeantallet på bullen.
Det andet ærme venter lige mens jeg strikker bullen. Det skal jeg nok ærge mig over når jeg skal til at samle krop og ærmer.
Men jeg kan da i det mindste glædes over at det ene ærme er strikket. Hvorfor er det lige jeg ikke kan fordrage ærmestrik. Det er da noget pjat.
Nå tilbage til det jeg egentlig ville skrive:
Jeg vil strikke sweateren med raglan og selvfølgelig på rundpind, så der ikke bliver så meget monteringsarbejde.
Beregningen med raglanindtagninger tager jeg som det kommer.
I kan være sikre på at jeg vil holde øje med, om der er flere strikkede herligheder jeg kan blive inspireret af, efterhånden som vi får set alle 24 afsnit.
God weekend deroppe i nord.
Hernede er vejret skønt, selskabet elskeligt og humøret højt.
Ja i det hele taget er livet skønt.
Vi har også lige genset Matador og med stor glæde set nye ting i serien...men jeg kommer da til at se den for femte gang og så lægge mærke til det strikkede :-)
SvarSletJa, igang med dig ;))
SletDa jeg så mønster tænke jeg lige netop på den vest Daniel har på, sjovt at det er den du faldt på. Det er også et fint mønster og en flot trøje du får lavet er jeg sikker på. Dejligt vejer i har. Fedt. Helt perfekt afslapnings vejer
SvarSletDu kan tro vi slapper af Anne Marie. Så skønt.
SletDejligt at gense matador , jeg tror aldrig vi bliver trætte af gensynet. Sidst vi så den tog vi en marathon med matador i juledagene, men strik kiggede jeg ikke efter - den må vist ses igen :-)
SvarSletGod ferie
Jeg elsker maraton når det gælder serier. Ikke vente en hel uge på næste afsnit:)
SletEndnu en anledning til at gense Matador:)
SvarSletEr det ikke det mønster, man kalder "hanefjed". Jeg synes, at jeg husker den betegnelse fra barndommen (hvor man også brugte "pepita-tern")
Det er hanefjed Eva. Jeg har også lige lært st lave det på sidste vævekursus, så nu kan jeg både strikke og væve det;))
SletJeg har også set matasor et utal af gange. Der er meget dejlig strik, bl.a. er jeg meget inspireret af en cardigan mellem-store Regitze har på. Jeg er ikke trænet nok til selv at kunne lave en opskrift, men det kan jeg måske engang. Den bordeauxstrbede cardigan er jeg nemlig helt forelsket i
SvarSletDen cardigan vil jeg holde øje med Britt. Vi er ikke nået dertil endnu:)
SletHvor morsomt , også her er vi igang med Matadorserien. ELSKER bare den serie. Hvor er det fint at du kan gennemskue strikkemønstret. Rigtig god ferie i Portugal.
SvarSletJeg nyder ferien kan du tro.
SletDet der mønster bliver vist aldrig umoderne. Det er bare så flot.
SvarSletJa livet er dejligt, vejret er osse skønt herhjemme, har siddet ude i haven det meste af dagen i fuld sol. .. men så kom lige en lille sort sky forbi, der tissede lidt på vejen. ;o)
Jeg elsker også Matador, og har set den utallige gange. Jeg har set en strikkebog, hvor der er flere modeller fra Matador. De havde den i Sommerfuglen i København.
SvarSletDet er det, der kendetegner en god serie - at der dukker flere og flere detaljer op, og at den bliver ved med at være god. Jeg aner ikke hvor mange gange jeg har set den, men jeg kan altid snuppe en ny omgang ;o) . Rigtig sjov idé at kopiere de gamle mønstre :o) hvis du også er interesseret i norske mønstre, kunne koftegruppa på facebook måske være noget for dig ? der er en guldgrube af modeller og game mønstre :o)
SvarSletElsker også matador. Den kan man se mange gange :-)
SvarSletKh Christina