tirsdag den 12. juli 2011

GARNBUTIK I BERLIN

Flere af jer herinde har anbefalet mig at tage i garnbutikken Handmade Berlin , hvis jeg kom i nærheden af den på min nylig overståede Berlinertur.

Jeg tog adressen med, men tænkte at der kom jeg jo nok ikke hen. For at lokke mine 7 rejsefæller med derhen, havde jeg ligesom ikke regnet med.

Skæbnen ville at vi skulle spise på en restaurant lige ved siden af inden vi skulle til en teaterforestilling.

Butikken var åben da vi ankom, og den fik selvfølgelig mit besøg.


Sikke  nogle skønne, skønne garner der var at finde derinde. Jeg snuste og rørte og var meget artig. Jeg kunne have købt mig fattig i de skønne fibre, men holdt mig i skindet og købte kun en strikkepind nr.3.

Beviset her:

                              Jeg sender anbefalingen videre til de næste der besøger Berlin.

PS: Jeg har allerede fortrudt at jeg ikke fik bare lidt garn med hjem ;OD

BERLIN BY NIGHT

Jeg er netop kommet hjem fra en skøn 4 dages tur til Berlin.

 

Jeg vil ikke trætte med at fortælle om alle vores oplevelser, men I får lige et stemningsbillede fra en skøn aftensejltur på Spree.


                                             Den tur kan jeg varmt anbefale.

torsdag den 7. juli 2011

JEG MÅ HUSKE STRIKKETØJ OG LÆSESTOF TIL TOGET

Berlin kalder forude. Vi er fire hold venner der tager derned ca én gang om året. Denne gang i fire dage Jeg glæder mig.

Men først skal alle forberedelserne lige klares. Benene barberes, tæerne lakkeres. 


Og så skal der jo også lige smides noget i kufferten. Vi skal med toget kl. 7.50 fra Aarhus i morgen tidlig,  så der er dømt vækning kl. 5.15. Derfor skal alt være klar i dag, så kun toiletsagerne skal pakkes inden afgang.

Vejrudsigten siger. SOL, og lidt regn , men temperaturer oppe på 25 grader.
Derfor har jeg pakket lette kjoler og overdele. Bl.a  mine to nye toppe. Selvfølgelig skal et af mine hjemmestrikkede sjaler med, og lige en poncho og den fine røde til skulderen, som er blevet en virkelig yngling.  Der kunne jo ske at blive lidt køligt. Ikke.
En paraply må jeg også hellere huske, ikke for at være pessimist, men DMI siger jo altså at der godt kan komme et par dråber vand.
Det var hvis det. Ja, jeg har selvfølgelig også lige smidt et par skjorter og underbenklæder i til min kære husbond. Han skal jo også have lidt med.


Og ikke at forglemme. På en lang togtur skal der hygges igennem. Selvfølgelig med en masse snak, men bestemt også med pindene mellem hænderne, måske en roman i ørerne eller ind imellem en bog i hånden. Og så pengene til kaffe og deslige på vejen ned (og hjem). Det bliver dejligt. YES

tirsdag den 5. juli 2011

HYGGEDAG MED GØREMÅL, HÆKLING OG LILLEBROR

                        Jeg har kontorfri i dag, selvvalgt og fortjent hvis jeg skal sige det selv.

Så dagen består mest af  lidt tøjvask, lidt strikning, støvsugning som  min Robot-støvsuger tager sig af, og så en gang bollebagning til fryseren. De sædvanlige morgenboller bliver det til. De er skønne hver gang. Godt med gulerødder i.

                                                     
Mens de hævede fandt jeg lige en opskrift på Ravelry som skal blive til grundidéen til en ny brødbakkeserviet.


Det er meget sjældent jeg hækler. Jeg synes egentlig det er meget hyggeligt, men strikningen er og bliver min passion.


Jeg lavede også lige en stor skål gulerodssalat, nu jeg alligevel havde gang i rivejernet.

En skøn frokost, med en kop te, friskbagt bolle med ost, gulerodssalat og håndarbejde indenfor rækkevidde.

                                          Så kan dagen hvis ikke blive meget bedre.

Og dog det kan den faktisk. Den slutter af med middag sammen med min elskede lillebror.
                                                                        Heldige mig.

SOMMER STRIBER, nu med halskant


Mine kæmpetunika har nu fået halskant.
Jeg var lidt nysgerrig for at få den lavet, for at se om jeg havde gjort halsåbningen for stor. Det ser ud til at det er blevet meget fint.

Jeg har bare samlet masker op rundt i halsen og strikket nogle pinde ret på rundpind, så de fremstår i glatstrikket. Lukket af og vupti, fin halskant i første hug. Man har da lov at være heldig en gang imellem.


 Nu mangler jeg lige at få strikket mere bredde på og så få fundet ud af hvordan ærmerne skal være, eller måske ikke være.

                            De skal da under alle omstændigheder have én eller anden afslutning.
                                                                          Vi får se.

                                                                  Fortsættelse følger....

Oles halstørklæde er en skøn lille sag at strikke, men hviler lige til slutningen af ugen, hvor jeg skal sidde i adskillige timer i et tog .

Det er et strikketøj der ikke fylder så meget at have med og er også let at strikke til en masse snak sammen med nogle skønne mennesker.

Vi er en lille sluttet skare der tager til Berlin en  gang om året, og det er altså nu. Glæder mig.

søndag den 3. juli 2011

RØD TRÅD , THE END

                     Så kom der endnu en top af pindene, nu må det også være slut for denne gang.
                                                  Ideerne holdt og resultatet blev helt ok




                                                                        Faktaboks:

                                 Idé efter opskriften her:  som min Bubbles (bollicine)  

Garn: strikket med én tråd tynd100% bomuld, 49 gram og  én tråd Italiensk hør/bomuld, 222 gram
                                                   Begge fra min yngslingsgarnpusher
                                     Derudover har jeg brugt lidt rød Linea fra Karen Noe

                                                                         Pind 3½

                                                                   Ændringer: mange

                                                               Garnpris: ca. kr. 85,00

SPINDELVÆV

Nej ikke det spindelvæv der er oppe under loftet, det lader jeg være og bruger tiden på strik i stedet
.
                   Dette spindelvæv er en lille sød opskrift af Annette Danielsen på et tørklæde.

                     Ole vil gerne have et tørklæde der ikke er så varmt som dem han har i 100% uld.

                              Derfor strikker jeg det i Garnudsalgs 50% uld og 50 % bomuld.
                    En garn der er SÅ lækker og blød. Jeg strikker på pind 3½ og med to tråde.

                Farven Lys Indigo har Ole selv valgt fra den lille sending jeg fik forleden dag.

Fortsættelse følger....