onsdag den 12. juni 2013

Lidt for meget knald på

 
Min mor havde en dejlig fødselsdag i går. Vejret artede sig så vi sad ude det meste af dagen.
Solen var ikke fremme hele tiden, så jeg gav hende min poncho på, så blev hun ikke forkølet.
 
I dag var atter arbejdsdag. Vi knokler lidt for meget og jeg bliver lidt hudløs af det.
Mine nætter vil ikke rigtig arte sig ordentlig, så jeg er i underskud med søvn oveni at have travlt.
Efter i morgen skulle jeg få lidt hul og kan slappe lidt af igen. Det glæder jeg mig til.
Jeg duer ikke til at være ude i overhalingsbanen hele tiden. Kun når jeg sidder bag rattet i den sorte;0)

Vi sidder ved spisebordet og har slet ikke energi til at snakke, men det gør ikke noget. 
Bare at være er helt i orden med mig. Ole læser avis og jeg får monteret min stribede cardigan.
Klippet og klistret. Nej sikke da noget vrøvl. Klistret har jeg selvfølgelig ikke, men klippet har jeg.
Igen er det hækle/klippe metoden. Det er altså let.

Jeg har fået hæftet de ender der nu måtte være og syet knapper i.
Ikke én eneste søm var der at sy sammen.
Nu skal den en tur i vaskemaskinen på 30 grader uldprogram.
 
Aftensmaden i dag er varmemad. Chilli Con Carne. Men det er nu heller ikke så ringe endda.
 
Må jeres aften blive hyggelig.
Min bliver med bagen i stolen, fødderne på skamlen og strikketøj i hænderne. Om der bliver strikket eller kigget på indersiden af øjenlågene må tiden vise.

19 kommentarer:

  1. Godt det snart er normalhastighed igen. Jeg er dig taknemmelig for, trods travlhed, at du har taget dig tid til en hastesag - TAK ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for at jeg kunne hjælpe pigerne.

      Slet
  2. Nyd aftenen med åbne eller lukkede øjne.
    Her bliver det også sofahjørne og strikketøj.

    SvarSlet
  3. Smukke farver, der er sat sammen.
    Jeg skal altså have lært den der måde med at hækle inden der klippes op! Det ser super smart, pænt og nemt ud!

    SvarSlet
  4. Hej Ulla. Tusind tak for dit svar. Jeg er ivrig efter at komme i gang med Peasy, og jeg har næsten tygget mig igennem opskriften. Har jo ikke strikket "på engelsk" tidligere. Så vidt jeg kan se - må man starter med lidt frem og tilbage på bærestykket inden man kan starte rundstrikning - da den skal være lidt højere i nakken. Er det korrekt opfattet? Der står noget med hjælpepind og andet garn i starten til at slå op til halsudskæring... men mon ikke det kommer, når man starter på rundpind eller ....
    jeg håber at det er ok jeg spørger - ihvertfald tak for svaret. De mindre kloge må jo lære af de kloge :)
    Hilsen Ellen

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Ellen. Du skal strikke frem og tilbage til at begynde med, først når du har slået maskerne op foran strikker du rundt.

      Slet
  5. Håber I snart har ro på igen.
    Her sover jeg også skidt om natten for tiden, så du er ikke ene om skulle bruge tændstikker for at holde øjnene åben ;)
    Men det kan være at det ikke bliver så lunt i nat og vi er trætte nok til at sove igennem ;))

    Kan du sove godt ;))
    Yt

    SvarSlet
    Svar
    1. Varmen har for en gang skyld ikke generet mig.. .
      Sov selv godt Yt :)

      Slet
  6. Skønne farver til en flot trøje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Irene. Jeg er også vild med den Farvesammensætning.

      Slet
  7. Din cardigan ser skøn ud og du har ret at hækle og klippe metoden er et hit. Håber der kommer ro på, så kropper og sjæl kan følge med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald et stort hit hos mig..

      Slet
  8. sommetider kører der en umanerlig god film på indersiden af mine øjenlåg :) Må du se en rigtig god og lang en af slagsen i nat!

    SvarSlet
  9. Det er lidt ærgerligt, når de kræfter man lige fik på en dejlig ferie, bliver brugt så hurtigt, men sådan er det jo nogengange. Det er nogle skønne farver du har valgt til trøjen, jeg glæder mig til at se den i "hel figur" - og så nul montering !!

    SvarSlet
  10. Den stribede ser fin ud. Din mor ser også fin ud med poncho og sol på kinden :)

    SvarSlet