søndag den 22. september 2013

Barselsgave for under 50 kr. + nogle hyggelige timer med strikkepindene

Grøn hvede og Pandekage klæder hinanden på bedste vis.
Kjolen har fået retrille i Grøn Hvede og
 
trøjen har fået et lille hjerte på brystet i kjolens farve.
Fiona er en sød lille sag at strikke, men igen synes jeg opskriften var noget forvirrende.
Måske det bare er mig der kløjs i det for tiden. Måske.
Både kjole og trøje har fået glasknapper i.
Det var nu mere held end forstand at jeg havde knapper med.
Jeg havde ikke planlagt at skulle strikke babyting hernede, og knapperne kom med i sidste øjeblik. Ikke til noget bestemt, men bare for at have med tror jeg.
Sidesømmen på trøjen har jeg strikket med snoning, Akkurat magen til raglansnoningen.

Mon ikke Aase bliver glad for at give sættet videre til sit nye barnebarn.
Jeg tror det.
 
FAKTABOKS:
 
KJOLE:
OPSKRIFT:
strikket i str. 3 mdr.
 
PIND:
2,75
 
GARN:
50 gram Blackhill Højlandsuld i farven Pandekage
+ et par meter i farven Grøn Hvede
 
GARNPRIS:
18 KRONER !!
Mindstekøb hos Garnudsalg  er 100 gram. Pris 35 kr.
Jeg har set tilsvarende garn til 110 kr. for 100 gram!
Det er værd at tænke over.
Kvaliteten er der hos Garnudsalg ikke gået på kompromis med.
Det er der nok heller ikke hvor garnet sælges til over det tredobbelte.
 
Og nej jeg bliver ikke sponsoreret nogen steder fra!
Jeg synes bare ikke man skal betale mere for sin garn end højest nødvendig.
 
CARDIGAN
OPSKRIFT:
strikket i str. 3 mdr.
 
PIND:
2,75
 
GARN:
55 gram Blackhill Højlandsuld i farven Grøn Hvede
+ et par meter af Pandekage
 
GARNPRIS:
OMKRING 20 KRONER!!
Må I få en fortsat god søndag.
 

8 kommentarer:

  1. Hvor er det et flot sæt, det må modtageren blive glad for. Skønne farver også.

    SvarSlet
  2. Sikke et skønt sæt du har fået lavet og prisen kan man da ikke klage over

    SvarSlet
  3. Det er et bedårende sæt, du der har lavet.
    Jeg har strikket Fiona for et års tid (eller to?) siden, og jeg giver dig helt ret i at opskriften er forvirrende. Jeg fandt først hoved og hale i det efter et godt stykke tid.
    Men den er nu det værd!

    SvarSlet
  4. Så fint et sæt, det ville jeg da være stolt af at give vider. Og jeg giver dig ret har også masser af garn fra garnudsalget det er godt og en super fin kvalitet. Til en rigtig god pris. Jubiiiii det kan vi li.

    SvarSlet
  5. Hvor er det sødt. Jeg har Fiona-opskriften liggende, både til barnebarn og barnebarns bamse - nu bliver jeg jo lidt urolig - om jeg kan finde ud af den.

    SvarSlet
  6. Det er et rigtig sødt sæt og jeg er sikker på at både barn, forældre og giveren bliver glade!

    SvarSlet