søndag den 1. september 2013

Reminder til mig selv: Køb lysegråt garn

 
Jeg fik et strikkeønske af Lone. Et sjal i to grå farver. En lys og en mørk.
Lone sørger for opskriften, for jeg kan ikke nå at få fat i bogen inden jeg tager til Portugal.
Jo måske kan jeg, men jeg tør ikke løbe risikoen for ikke at kunne.
Det skulle jo være meget let at gå på lageret og finde alpacagarn til projektet.
Men det viste sig bare at jeg ikke ejer lysegråt garn. Det være sig i højlandsuld, uld/bomuld eller alpaca. 
Det er heller ikke helt rigtig. Jeg har rester af både det ene og det andet, men det kan ikke slå til.
Jeg har derimod nok af beige (sfn21) alpaca, men ønsket var jo lysegrå/mørkegrå.
Derfor fandt jeg kit silkmohair til at sætte sammen med den. På den måde kommer det grå skær frem.
  Mørkegrå Alpaca  er der rigelige mængder af på lageret, men for helhedens skyld (og lækkerhedsfaktoren) bliver den sat sammen med grå silkmohair,
Strikkeprøven er godkendt at Lone.
Om strikkefastheden passer må jeg se når opskriften lander hos mig. Det gør ikke noget hvis den er ved siden af. Jeg regulere bare med pindetykkelsen.
Nu vil jeg gå ud i Kaffehuset og strikke på  Sommersky. Jeg har stadig forhåbninger om at den bliver færdig inden onsdag.
Ja faktisk skal den jo blive færdig tirsdag, for at jeg kan få den vasket og tørret så jeg kan tage billeder og mål til Liselotte inden afrejsen.
 
Og så skal jeg huske at købe lysegråt... i alle kvaliteter... når jeg kommer hjem....
 
Må I få en fantastisk søndag.
Jeg tæller ned. Nu skal jeg kun sove 3 gange inden jeg skal se min Ole igen.
 

11 kommentarer:

  1. Du er heldig at rejse ned til sensommervarme og sol, men vi skal nok passe på Danmark imens :)

    SvarSlet
  2. Wau for et flot sjal - det kan jeg godt forstå Lone gerne vil eje :)
    Selvfølgelig bliver Sommersky færdig - hvis jeg kender dig ret og det tror jeg efterhånden at jeg gør ;)

    SvarSlet
  3. Det er så flot det sjal, det hæfte er også på min ønskeseddel. Din sommersky bliver da helt sikkert færdig, glæder mig til at se den færdig

    SvarSlet
  4. Mon ikke du når det, du er jo super hurtig.
    Sjalet er altså vildt flot, i det hele taget har Susie Haumann lavet et par skønne bøger.
    Rigtig god rejse, når du kommer så langt.

    SvarSlet
  5. Hej det er også super flot det sjal og sikke heldig hun er at du strikke det til hende, så kan hun rigtig holde sig varm her i efteråret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg glæder mig til at lave det Amstrik😃

      Slet

  6. Sjalet er smukt, Susie har strikket det i alpacka 1 på pind 3,5 mm.

    mange strikkehilsner og god ferie elinF

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne jeg læse på Ravelry erinF, men tusind tak for oplysningen.
      Strikkefastheden står der blot ikke, men det er ikke så væsentligt til et sjal.
      Jeg strikker aldrig i Isagers garn. Når man kan få den samme kvalitet til næsten den halve pris, sparer jeg gerne der😉

      Slet

  7. Nej for pokker det ville da være dumt at gi så meget for Isager garnet når hr. Weller har så meget lækker til billige penge. Den eneste undtagelse jeg gør er hvis jeg skal bruge spinni eller der er farve jeg ikke kan leve uden.

    Strikkefastheden er 23 x 29 = 10 cm på sjalet.

    endnu flere stikkehilsner ElinF

    SvarSlet
  8. De to farver er superflotte til hinanden, og kommer garanteret til at give et flot spil. Det kan vist kun give et godt resultat.
    Og sommersky venter jeg spændt på at se færdig.
    Rigtig god tur til Portugal.

    SvarSlet
  9. Jeg glæder mig til at se sjalet færdigt. Jeg har nemlig kigget lidt på det og tænkt.... :)

    SvarSlet