GODT OG VEL HALVGÅENDE

                        Mens jeg var i Portugal i oktober læste jeg dette indlæg på Liselottes blog
                                                               og var totalt solgt.

                     Den mest vidunderlige poncho med et lille ærme havde hun strikket.

                                                       Der var bare en lille hurdle,
                                           før jeg kunne lege Copicat endnu engang.

                                              (Jeg har med at stjæle med arme og ben,
                                 når jeg ser noget spændende på bloggene rundt omkring.
                                                  Havde I ikke allerede opdaget det,
                                                              er I hermed advaret.)

                                        Opskriften på ponchoen var i dette oktober blad
                                    og jeg kom først hjem sydfra i slutningen af oktober,
                                       så jeg var noget spændt på om bladet var udsolgt,
                                                   eller jeg stadig kunne få gaflet et.

                                    Det lykkedes heldigvis og jeg gik i gang med det samme.

                                       Jeg er nu godt og vel halv færdig med min version,
                                        og jeg kan allerede mærke at det bliver en yngling.
.
                                                             Det er en rigtig TV-strik,
                                                           lange retpinde efterfulgt af,
                                                                         føles det,
                                                          endnu længere vrangpinde.

                             Hvorfor har jeg dog den modvilje mod de stakkels vrangmasker?

                                                        De har jo ikke gjort mig noget
                                                  og de er med til at gøre arbejdet smukt.

                                                  Men det har jeg altså, og har altid haft!

                      Derfor strikker jeg også på andet, indimellem for at få noget afveksling.

                     Jeg strikker den i en vidunderlig uld/silke fra Ynglings garnpusheren.

DET HÆKLEDE TÆPPE ER VED AT TAGE FORM

I aftes under fodboldskampen, hæklede jeg lidt på mit tæppe.

Jeg har fået hæklet det sammen og er nu ved at lave kanten rundt.

Det har taget sin tid at komme så langt, fordi mine øjne ikke altid vil hvad jeg vil.

                   Jeg har leget med forskellige tungekanter som afslutning på hele menageriet,
                                                           og er endt op med denne.

                                Nu mangler jeg kun tre sider, så er hækleprojektet færdigt.


Fortsættelse følger.....


                                 og så er jeg lige ved et lille hemmeligt projekt mere:

                                

HVOR JEG GLÆDER MIG TIL AT SÆTTE, IKKE TÆNDER, MEN ØJNE OG ØRER I DEM

                              Jeg har lige fået en lille bogpakke fra min ynglingsboghandler.

                Sara Blædel´s "De glemte piger", ovenikøbet med en hilsen fra forfatteren.
                        Jeg elsker hendes fortællermåde og fantastiske spændende plot.


                        Hanne Bech Hansen´s "Lasten", har stået på min ønskeliste længe.
                          Jeg ville bare lige vente med at købe til prisen kom lidt ned.
                               Det er HBH´s første krimi og jeg er spændt på den.

                                              Jeg har valgt den som lydbog,
                     så der kan strikkepinde og fortælling få lov at hygge sig sammen.

                           Tidligere har jeg læst "Heksehyl", som er en samtalebog
                              mellem Hanne Bech Hansen og Camilla Lindemann.
                                       En meget morsom og interessant bog.

                                     Carin Gerhardsen´s "Dukkebarn" er endnu en krimi.
                                                                Jeg elsker krimier.
                 Det er anden bog i en serie. Pandekagehuset var første og virkelig god.

                         Jennifer Weiner har jeg aldrig stiftet bekendtskab med før.
                     Jeg købte et par bøger af hende, fordi jeg har fået hende anbefalet.
                                             Af hvem kan jeg desværre ikke huske.

                             Men før de skal læses/høres skal jeg lige være færdig med:

                                     Hanne Vibeke Holst´s "Undskyldningen"
                                                             på IPoden

                                                       og Agatha Christie
                                                         ved sengebordet.

                                           Jeg sagde jo jeg er vild med krimier,
                                              og AC holder stadig synes jeg.



                                Må I få en dejlig aften, med eller uden fodbold.

                                        Jeg skal se fodbold med IPod i ørerne,
               strikketøj i hænderne og en lille kommentar til Ole en gang imellem.

JEG KAN IKKE LADE VÆRE

                                       Siden jeg har fået mit elektriske krydsnøgleapparat,

                     kan jeg ikke lade være med at vinde alt garn op inden jeg tager det i brug.

                                     

                         Også garn jeg får hjem i  garnnøgler kommer en tur i maskineriet.

                                                                   Er jeg sær?
                                                                   Måske lidt,
                                                           men det gør ikke ondt.

SØNDAGSDEJLIGSTART

                Søndag morgen er startet blidt, med en dejlig kop kaffe og striber på pinden.

                                          Carla tager en slapper midt i en solstråle.

                         Brødet jeg lavede klar i aftes skal i ovnen, mens Ole fodre dyrene.

                                    Mundvandet løber ved duften af det friskbagte brød.

                                            Endelig kan vi få smagt kaffefilterbrødet.
                                                              Det er skønt.
                              Perfekt til blødkogt æg, hjemmelavet æblejuice og Dukkah

Lige om lidt vil jeg sætte mig og se Kriminalkommissær Barnaby, mens jeg strikker lidt på

hemmeligheden.

HVORDAN JEG ER KOMMET I BESIDDELSE AF EN KAFFEFILTERBRØDOPSKRIFT

Ole har som tidligere fortalt været nogle dage sammen med sin gode ven Paul.

De kommer altid forbi mig til en lille snak.

Jeg tror de er bange for at jeg keder mig i mit eget selskab.

Det gør jeg ikke , men det er sødt af dem at komme.

De fortæller altid meget stolt og malende hvad de har fået at spise mens de har været sammen.

Det var heller ingen undtagelse denne gang.

Denne gang havde de bla. lavet et lækkert brød til deres morgenmad.

Dejen til brøddet blev lavet om aftenen, sat i køleskab natten over og bagt  næste morgen.

"Den opskrift skal du altså have Ulla" sagde Paul.

Han holdt ord.

Ole havde den med hjem til mig,

skrevet på et kaffefilter.

Der var nok ikke lige papir inden for rækkevidde.

Jeg har lige lagt brødet op og sat det i køleskabet, så Ole og jeg kan få lækker nybagt brød til vores morgenmad/brunch i morgen.

Jeg har tilført Græskarkerner og hjemmelavet Dukkah fra Annemad.

Jeg glæder mig til at smage, for det er godt nok let at lave.

Ingen ælten. Det skal blot røres sammen med let hånd.

OPSKRIFT PÅ BRØD

skrevet direkte af fra Pauls kaffefilter:

½ pk. gær

6 dl lunken vand

ca. 600 g hvedemel

ca. 2 dl. kerner (græskarkerner, solsikkekerner eller hvad du har)

3 tsk. salt

Gær røres med vand og de øvrige ting røre i.

Dejen er meges fugtig og skal blot røres ikke æltes.

Skal dækkes med låg og stå mindt 8 timer i køleskab (gerne mere)

Hæld dejen ud på bage pladen.

Bages ved 250 grader nedert i ovnen i ca. 30 min.

Jeg vil sige velbekomme.

FØDT I SLUTNINGEN AF 1800 TALLET.

For 9 år siden, næsten på dato, købte vi vores drømmested.

Gården på Mols, med udsigt over bugten og landskabet.

De første par år brugte vi det gamle stuehus som weekendbolig,

mens vi havde vores hverdag i Højbjerg.

Først i 2005 flyttede vi permanent herover.

Det første år boede vi i det gamle stuehus, mens vi fik bygget et nyt.

                     Lige siden vi flyttede i det nye stuehus, har det gamle skullet rives ned.
                                                                        Nu sker det.

                Mens solen sender sine stråler ned mod os fra en smuk blå novemberhimmel,
                                                    er nedbrydningsfolkene gået i gang.

                          Selv om jeg har ventet med længsel på dagen hvor huset kom væk,
                                                         er det alligevel lidt vemodigt.

                                                     Huset er over 200 år gammel.
                                Dengang var det et smukt bindingsværkshus med stråtag.
                                         Det blev de første mange år brugt til Told sted.

                                             Den tid er slut. Nu siger vi farvel og tak.