lørdag den 16. marts 2013

Det har sine fordele at vågne kl 6.30 på en lørdag

 
Dagen i dag startede særdeles tidligt for en lørdag at være.
Klokken var ikke 7 før jeg forlod den varme dyne
og hoppede under bruseren.
Morgenturen med Carla var også usædvanlig stille.
Ikke en bil var at se på Marselis Boulevard.
Vel hjemme igen tog jeg fat på den lille cardigan,
som jeg var overbevist om skulle have maskesting ned lang begge sider.
Først prøvede jeg med dobblet garn i en række,
Derefter med en tråd i to rækker.
Intet duede,
så det blev pillet op igen.
Pillet op blev også retrillen forneden på ærmerne.
De blev erstattet af Gollum  og ribkant.
Nu passer trøjen til bukserne.
Jeg ved jo ikke om det bliver en dreng eller pige,
så jeg har lavet knaphuller i begge sider,
så knapperne bliver først syet i når barnet er født.
Jeg har strikket modellen i retstrikning, men med ærmerne i glatstrikning.
Ligeledes er der langs siderne to masker der er strikket i glatstrikning.
Det var dem der skulle have haft en gang maskesting,
men nu står de bare glat og det ser også fint ud.

 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
Rilletrøje side 25
i hæftet
"Babystrik på pinde 3"
af
Lene Holme Samsøe
 
GARN:
og
Forbrug ialt 110 gram,
så mon ikke vi kan sige 105 gram grå og 5 gram Gollum
Begge garner er strikket med to tråde.
 
PINDE:
3
 
STØRRELSE:
Ca 12 mdr.
Brystvidde: 54cm
Hel længde: 29 cm
 
BEMÆRKNINGER:
En rigtig god grundmodel. Strikket fra oven og ned.
 
Min strikkefasthed passede ikke,
 så jeg har strikket str. 3 mdr i maskeantal,
 men taget målene efter str. 12 mdr.
Nu skal trøje og bukser lige skylles op,
så garnet kommer helt til sin ret.


10 kommentarer:

  1. Gollum ER altså bare svær at komme udenom ;-)

    God lørdag til jer!

    SvarSlet
  2. Den Gollum er bare så smuk - har købt mørkebrunt kamel og Gollum :0)
    Rigtig dejlig Weekend

    SvarSlet
  3. Bare så fint et sæt, det kan da ikke undgå at vække lykke, og Gollum, der er vist kun at sige MUMS

    SvarSlet
  4. Gollum er et must - og den model strikker jeg også efter lige nu :-)

    SvarSlet
  5. Det er et skønt sæt og rib på ærmerne pynter :)

    SvarSlet
  6. Hvor er den blevet frisk og fræk på den gode måde med Gollum, har også et bundte af den farve, har bare endnu ikke fundet ud af hvor jeg skal bruge den endnu.

    SvarSlet
  7. skal da lige love for, at Gollum lige piftede den jakke op !
    rigtig flot ! god effekt !
    Herligt at komme tidligt op og få noget fra hånden :o)

    SvarSlet
  8. Hvor er det et sødt sæt og i helt andre farver end man ellers ser babytøj i. Gollum farven er jeg helt vild med.

    SvarSlet
  9. Håber du får ret mht. kjolen og kønnet. Sådan en fin kjole, skulle jo gerne have en ejer :-)
    Og hvor er det et fint sæt du har strikket - helt rigtige valg du gjorde!!

    SvarSlet
  10. Det er rigtig fint med matchende kanter, og ideen med knaphuller i begge sider er genial :)

    SvarSlet