fredag den 15. marts 2013

Rosa Bella Baby


Naboen venter barn om ikke mange dage.
Hvilket køn det bliver har de ikke ønsket at få at vide,
men da de allerede har 4 drenge, ville jeg jo mene at nr. 5 skal være en pige.
Derfor har jeg strikket denne lille kjole.
Jeg har andet i baghånden, hvis det skulle blive en med tap på.
Den er så fin med mønster foroven og knaplukning bagpå.
Knaplukningen kunne man også bruge foran,
 da der ikke er højdeforskel på for og bag.
Fordi jeg jo bare ikke kan lade være har jeg ændret en lille smule,
men kun lidt.
Jeg synes den manglede et lille hulmønster forneden.
 
FAKTABOKS:
 
fra hæftet
"Babystrik på pinde 3"
af
Lene Holme Samsøe
 
STØRRELSE:
3-6 mdr.
48 cm i overvidde og 38 cm i hel længde.
 
GARN:
i farven dyb rosa/11
fra
 
PINDE:
2,75
 
BEMÆRKNINGER:
Jeg skal love for at Lene Holme Samsøe sætter os strikkere på prøve når hun laver opskrifter.
Den her er bare så kringlet skrevet, at det kræver stor koncentration at få hoved og hale på den.
Ikke at selve modellen er vanskelig at strikke.
Det er sammensætningen af opskriften den er gal med.
Den er strikket oppefra og ned
og kan strikkes i alle typer garn der passer til strikkefastheden.
 
__________________________________________
 
Hviske, hviske.
Har I set at www.Garnudsalg.dk
Om jeg har købt?
Hvad tror I?
Selvfølgelig.
Jeg har sparet næsten 700 kr!!
Dem vil jeg ud at bruge sammen med en veninde i dag;0)
 


15 kommentarer:

  1. Selvfølgelig skulle den da ha´ en hulkant, hvorfor har Lene ikke tænkt på det? ;O)))
    Den er rigtig fin og så må vi jo vente at se om naboen får en pige til Bella eller om en lille dreng skal i kjole HI HI!

    Alpaca på tilbud - øv jeg får først tid til at kigge i morgen, mon jeg husker det?? og er det så ikke for sent??

    SvarSlet
    Svar
    1. Kirsten, det er for sent nu... Alpacaen er pillet af nettet igen:( hvor er jeg glad for at jeg stod op af min seng i aftes, kl. meget sent, for at hente mit dankort til min ordre:), men der er andre tredages tilbud.. En helt ny garn bla.

      Ja, jeg fatter da heller ikke hvorfor Lene ikke lig tænkte som jeg;)))))

      Slet
  2. Hej

    Ja så er det da med at bruge penge på noget andet fed. Der må komme en stor option til dug når du spare 700 kr. Spænde at se h ad du finder id af at få lavet af det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Foreløbig har jeg kun brugt 200 kr.. Så jeg har stadig 500 kr at snolde op;)))

      Slet
  3. Jeg har den på pindene lige nu, jeg måtte ellers ikke, men jeg kunne ikke vente. Den er bare så fin!! Jeg håber da virkelig, at naboen får en pige denne gang!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal de da bare Camilla, ellers bliver det en dragquin;)))

      Slet
  4. hvor er den bare fin i den sarte rosa !
    og med bladmønster - suverænt !
    har lige været omkring Garnudsalg.dk og fyret 800 kr af - men det var på deres nye garn, som der er introtilbud på lige nu.
    Hvem kan stå for den slags fristelser ? ikke jeg.

    SvarSlet
  5. Hulkanten er helt perfekt til Bella-kjolen :-) Nu er det spændende om din forudsigelse holder stik og det bliver en pige.
    Jeg kan se af kommentaren ovenfor, at jeg ikke er den eneste der faldt i Kenneths weekend-tilbudsgryde; mage til frister skal man vist lede længe efter.
    Vi strikkere har masser af projekter og masser af garn, vi mangler bare arme ;-D

    SvarSlet
  6. Flere arme har jeg også efterspurgt, men så var der en der skrev at så skulle der også strikkes flere ærmer.... Og da det ikke ligefrem er min yndlingsstrik, nøjes jeg med de to jeg har;)))

    SvarSlet
  7. Hvor er den fin med det lille hulmønster - god ide Ulla :)

    SvarSlet
  8. Hvor er det en fin detalje med hullerne forneden :)

    SvarSlet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet